Du kommer fra Nordjylland, men du har også tilknytning til København. Hvor holder du
mest af at opholde dig?
Jeg bor nu i København, men har sammen med min mand en lille nedlagt ejendom på kanten af Lille Vildmose i Himmerland. Der har vi boet i godt 30 år, og vores børn er vokset op dér. Vi har slået rod dér i et spændende landskab med en rig natur i Vildmosen og mange gode naboer både i det nære og længere væk. I omegnen praktiseres også stor kunstnerisk kreativitet. Jeg holder af livet dér og er glad for, at vores børn er vokset op med naturen, cykelture i al slags vejr, lyset, lærkernes sang og årstidernes skiften.
Men jeg elsker også København og omegn. Her er et dejligt mangfoldigt liv med gode kunstmuseer, og det er let at komme rundt til det hele uden bil.
Men i maj skal du afsted til Italien for at afholde malekursus. Hvorfor dér?
Italien er pragtfuld! Så kort kan det siges. Og at det netop er blevet i den region der hedder Ligurien, skyldes nok min nysgerrighed. Jeg har hørt og læst meget om Ligurien, også via PUST Rejser og det lyder bare som en dejlig egn, og der hvor vi skal bo i Castel Vittorio, er tilpas ’lidt af vejen’
Har du en yndlingskunstner?
Jeg har mange blandt andre Sonia Delaunay, hvis mange forskellige værker lige nu bliver udstillet på Louisiana, Finn Heiberg fra Odsherred, Van Gogh, Matisse, Monet (han har malet smukke lysende malerier fra Ligurien og også fine pastelkridts-malerier!) og Tal R.
Er der et særligt område i Italien, som du holder mere af end andre?
Jeg har været en del steder i landet. Der er fantastisk kunst, og man kan få dejlig mad – enkel mad lavet af gode råvarer. Mange steder er der en levende og livlig mentalitet. Min mand og jeg boede et efterår uden for Lucca på en lille ejendom, hvor der især blev dyrker oliven og vin. Bondekonen, som lavede og serverede den gode mad for os og andre, havde en egen sans for landskabet, produktion af gode madvarer og arrangementer af fester i laden for folk fra omegnen. Hun var sanselig og nærværende og forstod værdien af at omsætte natur og oplevelser til malerier, dans og musik – og gode madretter. Jeg synes virkelig, hun havde fat i æstetiske sider af tilværelsen og livets mangfoldighed.
Kunst og æstetik har været din ledetråd det meste af dit arbejdsliv som seminarielærer. På hvilken måde giver det sig udtryk?
Kunst og æstetik sammen.
For mig har det altid været vigtigt, at grundskolelærere har en udviklet sanselighed, og at de kan udtrykke sig på forskellige måder.
Undervisningen skal have ‘kroppen forrest’ – det du’r ikke bare at bruge hovedet.
Jeg kommer i tanke om følgende lille digt, som er skrevet lige efter 2. verdenskrig af Loris Malaguzzi, som var med til at danne den skoleretning der hedder Regio Emilia. Digtet udtrykker skolernes pædagogik – og også meget min.
Et barn har hundrede sprog
Men berøves de nioghalvfems.
Skolen og kulturen
skiller hovedet fra kroppen.
De tvinger en til at tænke uden krop og handle uden hoved.
Legen og fantasien,
videnskaben og fantasteriet,
det indre og det ydre
gøres til hinandens modsætninger
Det er et fint digt. Og altså en ledetråd for dig når du underviser?
Ja, jeg giver min toskanske værtinde evig ret. Vi må allesammen lære æstetiske udtryksformer. Verden og vi mennesker bliver rigere og mere nuancerede af det.
Hvad holder du mest af – at male med akvarel eller akryl – eller en helt anden udtryksform?
Jeg kan lide det hele: både akryl, akvarel, olie, farvekridt og gouache.
Akryl og olie er bedst til de store malerier, akryl tørrer hurtigt og olien langsomt. Det har sine forskellige fordele. Akvarel og gouache er lette at tage med ud i naturen både til skitser og til endelige, men hurtigere billeder.
Akvarel og gouache er vandfarver. I akvarel arbejder man med papirets lys, dvs. akvarelmalingen er transparent i sin karakter. Gouachemalingen dækker papiret, og lyset i et gouachemaleri bliver anderledes og ikke så lysende. Selvfølgelig er alt afhængig af, hvordan man maler. Hvis man har en akrylmaling i en god kvalitet, så kan man også med fortyndet akryl male næsten akvarel-agtige lysende malerier på papir. Der er så mange muligheder.
Ligegyldig hvad man maler med, er det vigtigt ikke at ville for meget med maleriet, det er vigtigt, at man giver plads til ’det tilfældige’.
Hvornår er et maleri lykkedes efter din mening?
Det er et svært spørgsmål!
At det er levende og med en vis orden. Det skal ikke være perfekt, så kan billedet let dø.
For mig selv, når jeg maler: at jeg har fanget mit motiv, hvis det er efter iagttagelse, men at der også er kommet noget andet til i maleriet, end jeg havde tænkt, at maleprocessen og det maleriske sprog har gjort noget ved billedet, som jeg ikke decideret har styret.
Har du selv været med som deltager på en malerejse?
Ja, jeg har været med flere gode kunstnere. De har både været gode til at give opgaver og til at lade os kursister være optaget af vores egne billedprojekter. Deres måde at give respons på vores billedarbejde på, var meget givende.
Det, der også var dejligt ved malerkurserne, var, at man kunne være væk af maleriet i et dejligt landskab en hel dag – og så om aftenen få god mad og dejlig vin.
Jeg har været meget glad for kurserne, men nu ser jeg frem til selv at stå i spidsen for et sådan. Jeg glæder mig.
Det er første gang at PUST har inviteret Helle Bøgesvang til at stå for et malekursus i Castelvittorio i Italien men vi regner med det bliver starten på en dejlig tradition.
Pia Scharling siger Tak for snak & kaffe.
