Kunsttur i det smukke Provence – Cézanne, Van Gogh & Bonnard

0
Nyhed!
PrisDKK 15.900,-
Nyhed!
PrisDKK 15.900,-
10. - 15. juni 2025
Dobbeltværelse (Standard)
  • Dobbeltværelse (Standard)
  • Enkeltværelse, eget bad (+2.800 DKK)
* Udfyld alle påkrævede felter for at gå videre til næste trin.

Fortsæt til booking

Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

8811

Hvorfor bestille hos PUST Rejser?

  • Vi garanterer meget for pengene
  • Personlig betjening - før og under rejsen
  • Håndplukkede kurser og aktiviteter
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Har du spørgsmål?

Ring bare til os – Vi svarer alle dage.

+45 31 26 41 00

info@pustrejser.dk

Varighed: 6 dage
Periode: 10. - 15. juni 2025
København - Kastrup Lufthavn
Nice, Frankrig
Kort om rejsen

Tag med på en fortryllende rejse gennem kunstens magi og Provences charmerende landskab. På denne tur står der især Cézanne, Van Gogh og Bonnard på programmet. 

Opholdet tager dels udgangspunkt i Arles – en af de smukkeste byer i Provence og på Unesco’s verdensarvsliste og maleren Vincent Van Goghs base i en periode – og dels i Aix-en-Provence, hvor maleren Paul Cézanne boede i 40 år. Og på rejsens sidste dag besøger vi Bonnard Museet i Cannes.

Tre malere og tre byer i Provence der til alle tider har tiltrukket malere på grund af lyset og de klare farver.

Vi koncentrerer os især om de tre malere men derudover besøger vi to andre spændende kunst-attraktioner: dels skulpturparken Chateau La Coste, som tillige er vinslot samt den digitale kunstudstillling Carrières de Lumière. To fuldstændig unikke og imponerende udstillingsvenues, som bare skal opleves hvis man er den mindste kunstinteresseret.

Afrejse

Afrejse fra København med SAS kl. 11:00.
Ankomst Nice kl.13:15.

Hjemrejse

Afrejse fra Nice kl. 19:55. 
Ankomst København kl. 22:10. 

Inklusiv i prisen

  • Fly København /Nice t/r
  • 2 nætter på hyggeligt hotel i centrum af i Arles inkl. god morgenmad
  • 3 nætter på hyggeligt hotel i centrum af i Aix-en Provence inkl. god morgenmad
  • Transport i egen PUST-bus til hoteller og udflugtsmål
  • Alle entreer til de programsatte museer
  • Halvpension
  • Dansk fagguide kunsthistoriker Hanne Bøgesvang
  • Samt dansk PUST-tovholder

Du betaler selv

  • Evt. værelsesopgradering (DKK. 2.500)
  • Frokost
  • Vin til middagene
  • Turistskat (ca 3 €/dag)
Fotos
Mere om rejsen

Kunsttur

Vi indleder vores eventyr i Arles, en by med romerske rødder og en helt særlig charme. Dette er stedet, hvor vi træder i Van Goghs fodspor og fordyber os i hans kunstneriske fascination for byen og dens omgivelser. Fondation Vincent Van Gogh byder os velkommen med skiftende udstillinger. I skrivende stund ved vi ikke hvad de byder men sidste år fik vi lov at se den betagende “Stjernenatten,” som har inspireret byens nye vartegn, det strålende LUMA-kulturhus, designet af den visionære arkitekt Frank Gehry.

Turen fører os desuden nord for Arles, hvor vi besøger en skjult kunstnerisk juvel – Carrières des Lumières. Dette digitale museum forvandler kendte kunstneres værker til en visuel og auditiv symfoni, og besøgende beskriver det som intet mindre end “extraordinaire.”

Efter 2 dage i Arles rykker vi videre til Aix-en-Provence hvor vi skal bo i de flg. 3 dage.
Her skal vi selvfølgelig tælle byens 100 springvand, men hovedattraktionen på denne tur er at høre om maleren Paul Cezanne, ”vores allesammens far”, som Picasso sagde om ham. Han boede og arbejde i den smukke by i mere end 40 år og malede bl.a. 30 billeder af Mont Saint Victorie fra sit faste udsigtssted ”Le terrain des Peintres”.

På 2.dagen i Aix-en-Provence besøger vi den mindre berømte kunstattraktion på denne tur, nemlig vinslottet Chateau La Coste som ligger lidt udenfor byen. Ja, der produceres vin der, men stedet er især berømt for den store skulpturpark, som stedets ejer har opbygget gennem de sidste 10 år. I de bløde bakker blandt vinmarker og pinjeskove rundt om hovedbygningen finder man skulpturer af snart sagt alle de største navne indenfor contemporary kunst og arkitektur. Vores egen Per Kirkeby er repræsenteret men også Louise Burgoise, Tadao Ando, Yoko Ono, Bob Dylan m.m.fl. samt byggerier af Frank Gehry, Jean Nouvel m.fl. Ydermere ligger der indtil flere dejlige restauranter i området så vi regner med at tilbringe en hel dag der.

Den sidste dag tager vi afsked med Aix-en-Provence om formiddagen og kører til Cannes for at besøge Musee Bonnard. Et virkelig fint museum i udkanten af Cannes. Bagefter er der tid til en slentretur i den mondæne by, inden vi hen på eftermiddagen tager til Nice lufthavn, hvorfra vi flyver hjem med ankomst i København kl.22.10.

Turens faglige del ledes af kunsthistoriker Hanne Bøgesvang. Hun briefer før og efter udstillingerne og sætter det ind i en sammenhæng, så vi bliver lidt klogere på kunsten. Hun uddeler desuden et lille kompendium om turens emner.

Praktisk

NB! Der er trapper og brosten mange steder og kunstrejsen er derfor ikke egnet for gangbesværede.

Betaling gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 2000,- ved bestilling efter fremsendelse af faktura. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling. Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur. Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.

Ugens program

Dag 1Tirsdag den 10. juni

Ank. Nice lufthavn og derfra videre med egen bus til Arles. 

Hanne Bøgesvang introducerer rejsens emner og derefter en god spadseretur i Van Goghs fodspor i den velholdte og hyggelige by. På turen besøger vi også den smukke arena fra romertiden.

Fælles middag på god restaurant kl. 19.30. 

Dag 2Onsdag den 11. juni

Dagen starter med introduktion om Van Gogh. Derefter besøg på Fondation Van Gogh som dels udstiller malerier af Van Gogh og dels har skiftende særudstillinger med relation til byens berømte maler.

Efter frokost spadseretur til LUMA – Arles’ nye museum og kulturhus tegnet af Frank Gehry, som han tegnede med inspiration fra Van Goghs maleri ”Stjernenatten”.

Evt. også besøg på Musée Réattu som har skiftende udstillinger, hvis der er tid.

Fælles middag på god restaurant kl 19.30. 

Dag 3Torsdag den 12. juni

Udcheckning fra hotellet Kl.9.30. 

Undervejs til næste destination, Aix-en Provence, besøger vi Carrières de Lumière, som er forh. kalkstensminer, hvor kunstværker kastes op på væggene i et fantastisk betagende multimedie-forestilling. Skiftende udstillinger. Nærmere info derom senere.

På vejen et kort stop ved Van Goghs Langlois- bro, som er placeret lidt uden for Arles.

Derefter frokost for egen regning i den nærliggende landsby Baux-de-Provence, kåret som Frankrigs smukkeste landsby. 

Efter frokost videre til Aix-en Provence. 

Ankomst Aix-en-Provence sidst på eftermiddagen. Indcheckning på det nye hotel og derefter spadseretur i Cézanne’s fodspor, i den flotte by med de 100 springvand.

Fælles middag på en god restaurant.

Dag 4Fredag den 13. juni

Cezannedag. Dagen starter med en introduktion (ca. 45 min) om Cezanne af Hanne Bøgesvang. Derefter besøg i Cezannes atelier og i hans familiehjem, samt spadseretur til udsigtspunktet  ”Le terrain des Peintres”, hvorfra han malede mange berømte billeder.

Om eftermiddagen besøg i museum Granet i Aix-en-Provence, som bl.a udstiller værker af Cezanne og i det tilhørende smukke Chapelle Granet XXène, der indeholder en fin samling moderne kunst. 

Hvis kræfterne rækker, kan vi desuden anbefale et besøg i det vidunderlige palæ Caumont, som har skiftende kunstudstillinger.

Fælles middag på god restaurant.

Dag 5Lørdag den 14. juni

Besøg i skulpturparken Chateau La Coste som ligger lidt udenfor Aix-en-Provence. Hanne Bøgesvang introducerer ”the understanding of three-dimensionel art”. Derefter dels rundt i terrænet og dels den igangværende indendørs udstilling. Sidste år var det Damien Hirst – i juni 2025 ved vi endnu ikke hvad Chateau la Coste byder på, men vi regner med noget ligeså fantastisk. 

Frokost for egen regning i en af områdets 3 restauranter.

Om eftermiddagen videre ud i terrænet med Hanne i spidsen.  Retur til Aix sidst på eftermiddagen.

Fælles middag.

Dag 6Søndag den 15. juni

Vi har endnu en formiddag i Aix-en Provence inden vi fortsætter med vores bus til Cannes. Besøg på søndags-kunsthåndværkermarkedet på Cours Mirabeau der ligger rundt om hjørnet fra vores hotel.

Kl. 12.00 videre til kystbyen Cannes med besøg på det vigtige Bonnard museum. Slentretur i Cannes.

Kl. 18.00 videre med vores bus til lufthavnen.

Hjemrejse fra Nice med SAS kl. 19.55. Ingen fælles måltider inkl. (bortset fra morgenmad) denne dag.

Rettelser og ændringer i programmet kan forekomme.