Malerkursus i Italien – Ligurien med farvekridt og pensel

0
 
PrisDKK 12.900,-
 
PrisDKK 12.900,-
The tour is not available yet.

Fortsæt til booking

Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

5291

Hvorfor bestille hos PUST Rejser?

  • Vi garanterer meget for pengene
  • Personlig betjening - før og under rejsen
  • Håndplukkede kurser og aktiviteter
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Har du spørgsmål?

Ring bare til os – Vi svarer alle dage.

+45 31 26 41 00

info@pustrejser.dk

Varighed: 8 dage
Periode: 16.-23. maj 2023
København - Kastrup Lufthavn
Castelvittorio, Italien
Kort om rejsen

Malerejse til Italien: Der er smukt i den gamle middelalderby Castel Vittorio og i byens omegn. I den mangfoldige natur og i det vekslende lys er der fine motiver overalt.

På dette malekursus skal vi se på landskaberne, byerne og folkelivet med malerens øjne. Vi skal se og iagttage og prøve at få det sete frem på papiret eller på lærredet. Vi skal også have det fornøjeligt og have skitser og et par gode malerier med hjem. Og lyst til at fortsætte med maleriet! Underviser er Hanne Bøgesvang.

Afgang fra

København – Kastrup Lufthavn.
SAS kl. 11:05 – mødetid 2 timer før.
(Mulighed for tilslutningsfly fra Aalborg).

Ankomst til

Nice lufthavn – Côte d’Azur
Herefter transfer til Castevittorio

Inklusiv i prisen

  • Direkte fly t/r København/Nice
  • Lufthavnstransfer t/r samt anden lokal transport
  • 7 nætter i dobbeltværelse i hyggelig lejlighed i Castelvittorio
  • Malekursus - Daglig undervisning (min. 5 timer)Daglig undervisning (min.5 timer)
  • Halvpension
  • Minimadlavningskursus i regionale retter
  • Udflugt til Bordighera og Dolce Acqua og gåtur på "Monet's trail"
  • Udflugt til kystbyen Ventimiglia
  • Lokal vinsmagning
  • Små vandringer i lokalområdet

Du betaler selv

  • Evt. værelsesopgradering
Fotos
Mere om rejsen

På malerejse til Italien

Underviser Hanne Bøgesvang. Læs mere om hende her.

Malerejse til Italien: Der er smukt i den gamle middelalderby Castel Vittorio og i byens omegn. Der er fine motiver overalt i den mangfoldige natur og det vekslende lys. På dette malekursus skal vi se på det hele med malerens øjne. Vi skal se og iagttage og prøve at få det sete frem på papir og lærred. Vi skal naturligvis også have det fornøjeligt og have skitser og et par gode malerier med hjem.

På denne malerejse introduceres til forskellige måder at gå til maleriet på.

Der vil bl.a. blive arbejdet med hurtige og langsomme tegne- og farveskitser. Vi skal male med  akrylmaling på papir og på lærred. Der vil være mulighed for at arbejde i store og små formater. Vi øver os i at indfange motiver i skitser og derefter i malerier. Det kan ske i grupper eller individuelt.

Der holdes små oplæg om farvelære, komposition og malestil bl.a. via visning af værker af gode kunstnere. Efterfølgende vil der i enkle øvelser blive eksperimenteret med de tre grundelementer.

Kurset indeholder således fælles oplæg med øvelser og – allermest – individuelt maleri med lærervejledning.

Enkelte gange i ugens løb er der fælles billedgennemgang.

Der vil blive undervist formiddag og eftermiddag i maleri, også de fleste gange, når vi er på udflugt.

Som udgangspunkt fra 9-30-12.30 og fra 14.00-17.00.

På denne malerejse er der også plads til en fridag, hvor man selv kan bestemme, om man vil på udflugt, arbejde individuelt – eller noget helt andet.

Til sidst på ugen arrangerer vi en udstilling, og ved ferniseringen skåler vi og gæsterne for de fine malerier.

Materialer: God akrylmaling, papir, karton m.m. til øvelser, lærreder og akrylpapir har vi skaffet til stedet. Desuden får du en goodie-bag med skitsebog, blyant, tusch mm.  Du skal kun selv medbringe pensler.

I god tid inden afrejsen får du tilsendt et detaljeret program.

Max. antal deltagere 12.

Alle kan deltage på kurset, både begyndere, øvede og mere erfarne!

Stedet

65 km fra storbyen Nice og 20 km fra Middelhavet ligger den pragtfulde ældgamle by, Castelvittorio. Byen er grundlagt ca. år 900 og er bilfri af den simple grund, at gaderne er for smalle til vor tids køretøjer. Middelalderlandsbyen Castelvittorio er en uspoleret og autentisk perle, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger.

Området og dette malekursus er IKKE egnet for gangbesværede.

Indkvartering i hyggelige lejligheder i landsbyen. Husene er nyrestaurerede og istandsat meget smagfuldt. Værelserne er forskelligt indrettede – men alle har en skøn udsigt. Mulighed for enkeltværelse mod tillæg.

Morgenmaden serveres i PUST Rejsers spisesal, som ligger lige midt i landsbyen. Det er desuden landsbyens kulturcenter med barområde, køkken og veranda – alt til fri afbenyttelse af PUST Rejsers gæster.

Middage spises samlet på de lokale restauranter med velsmagende regionale retter.

Frokost kan tilkøbes for 15 € dagligt eller man kan tilberede sin egen frokost.

Vejret i maj er vejret som regel varmt og solrigt, men det kan også være lunefuldt i bjergegnene.

Restauranter & maden er et kapitel for sig…

Der er ikke færre end tre storartede restauranter i den lillebitte by Castelvittorio, der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Glem alt om “turistfælde” restauranter. Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.

Praktisk

NB! Der er trapper og brosten mange steder og kunstrejsen er derfor ikke egnet for gangbesværede

Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 2000,- ved bestilling efter fremsendelse af faktura. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling. Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur.* Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.

Hvis du har spørgsmål til kursets indhold, er du velkommen til at ringe 22720589.
Venlig hilsen Hanne Bøgesvang

Kan du ikke deltage i denne rejse, men ønsker du stadig at komme på malekursus. Pust udbyder endnu et malekursus i august 2023. Læs mere om denne rejse her.

Du kan også læse om malekursus som rejseform her

Ugens program

Dag 116. maj

Ankomst Nice lufthavn. Transfer til destinationen Castelvittorio. Her bydes på kaffe & kage  og derefter rundvisning i landsbyen.

Introduktion til kurset. Kl. 19.30 middag på en af byens restauranter.

Dag 2-717.-22. maj

Hver dag starter med et fælles oplæg med øvelser. Derefter individuelt maleri med lærervejledning. Enkelte gange i ugens løb er der fælles billedgennemgang. Desuden er vi på småture rundt i det smukke område samt en dag på en længere udflugt til Bordighera (Monet-turen), Ventimiglia – handelsbyen ved kysten og Dolce Aqua.

Dag 823. maj

Afg fra Castelvittorio  kl. 10.00. Flyet afgår fra Nice lufthavn kl. 14.00 og lander i københavn kl. 16.20.

Kort