Ring bare til os – Vi svarer alle dage.
+45 31 26 41 00
info@pustrejser.dk
Kom med på denne fantastiske rejse til middelalderbyen i Castel Vittorio og få udsigten ind i maleriet! Det er en malerejse til en af de smukkeste egne i Italien. En uge med kompetent og inspirerende undervisning af 2 erfarne billedkunstundervisere, Anna Steenberg og Rikke Høj Andersen. Dejlige måltider og spændende udflugter. Kurset henvender sig både til begyndere og øvede.
Daglig male undervisning af Rikke Høj og Anna Steenberg. Med 2 malelærere igang er der gode muligheder for at alle får fuld opmærksomhed flere gange i løbet af en dag. Rikke og Anna har stor erfaring og har arbejdet sammen i mange år.
Transport til Italien. Man rejser individuelt men PUST Rejser hjælper meget gerne med at arrangere din rejse og evt. koordinere så du kan rejse sammen med andre tilmeldte.
Kurset henvender sig til dig der ønsker en malerejse med seriøs undervisning af to erfarne og inspirerende billedkunstundervisere med mange års erfaring.
Goodiebag med skitsebog, blyant, tusch mm. udleveres ved ankomst Medbring selv din egen maling og pensler og evt akvarelpapir. Der er mulighed for at købe godt lærred på rulle.
Der er ikke færre end tre storartede restauranter i den lillebitte by Castelvittorio. Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed. Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og denne egn er ingen undtagelse. Menneskene her er passioneret optaget af vildsvinejagt, svampe, kastanier m.m. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter) derefter 2-3 slags pastaretter (f.eks. en Ravioli med fungi* (pastapuder med svampe), efterfulgt af minimum to slags kød (vildsvin, kanin eller lam) og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Ligurien, men ligeså ofte fra naboregionen Piemonte.
Vi besøger nabobyen Pigna, hvor vi kigger på huse, smukke døre og passager.
Heldagsudflugt til Asger Jorns fantastiske hus som idag er museum. Vi får en guidet rundvisning. Asger Jorn boede i kystbyen Albissola i perioder fra 1954 til kort før sin død i 1973. Vi besøger et spændende keramikværksted nede i byen og skal også gå på The Artists promenade’ – et 1 km langt mosaikfortov dekoreret af forskellige kunstnere.
På turen tilbage gør vi et kort stop i den skønne by Dolceacqua, hvor Monet har malet byens bro.
Minikursus i italiensk madlavning som består af et apr timer i det italienske køkken, med den lokale kok Terry Prada.
Vi får aftenbesøg af en vinbonde fra Piemonte, der fortæller om vinen vi smager og har specialiteter med fra hjemegnen der passer til vinen.
Vi kvitterer for gæstfriheden i den hyggelige landsby med en uformel fernisering på Piazza’en den sidste dag. Det er et populært indslag for landsbyens venlige beboere.
Max 14 deltagere.
Detaljeret program og materialeliste fremsendes i god tid inden afrejsen.
Kontakt os gerne ved spørgsmål til indholdet i kurset.
Anna Steenberg – tlf. 6095 1208
Rikke Høj Andersen – tlf 51297733
Turen går til den lille landsby Castel Vittorio som ligger i Italiensk nordvestlige hjørne, tæt på grænsen til Frankrig. Nærmeste lufthavn er Nice hvortil der er flere daglige afgange både fra København og Jylland. Der er afhentning i lufthavnen – eller ved togstationen hvis man ønsker at tage toget til Nice. Og under opholdet er alt stort set inklusiv. Kontakt Pust rejser hvis du vil have gode råd om hvordan du bedst kommer til Nice. Vi hjælper gerne med at tilrettelægge rejsen.
Vedr. enkeltværelse: Et eneværelse med eget bad koster 1500 kr ekstra. Et eneværelse med delt bad med een anden person (af samme køn) koster 900 kr ekstra. Et dobbeltværelse har ingen tillæg.
Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede. Medbring flade sko og tøj der kan klare lidt omskift i vejret. Travel light. Der er ingen “drager-service”:-)
Betaling gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 2.000,- ved modtagelse af faktura. Restbeløb 2 mnd. før afrejse. Rejsen inkl. kursus sælges af Rejsebureauet PUST Rejser ApS, som er registreret med nr. 2500 i Rejsegarantifonden.
Der bliver daglig fælles undervisning både formiddag og eftermiddag. Formiddagen bruges med lidt teori, præsentation af dagens opgaver og dernæst går vi rundt i byen med vores skitseblok. Vi skal sanse, vi skal søge, vi skal se. Om eftermiddagen skal skitserne omsættes til malerier. Vi vejleder dig i maleriet, udfra individuelle behov.
Vi skal iagttage gamle døre, gadelamper og huse og omsætte det til maleri på din helt egen måde. Vi vandrer op bag byen og nyder den storslåede udsigt. Vi skal nærstudere blomster, blade og vindruer.
Vi skal iagttage og udforske den lille charmerede by og får omsat indtrykkene til skitser og dernæst malerier. Motiverne hober sig op i de smalle gader, på byens plads og bag kirken.
Vi skal male landskaber og træer. Udsigten er overvældende: bjerge, dale, skove og pittoreske småbyer. Det bliver en uge med nærvær, samvær, koncentration og fordybelse. Her er stille og idyllisk og meget malerisk. Efter turen til Asger Jorns hus skal vi selv prøve kræfter med en af hans malemetoder.