Ring bare til os – Vi svarer alle dage.
+45 31 26 41 00
info@pustrejser.dk
En rejse til rejse til Pompeji. Den lille romerske by Pompei i Napolibugten er med rette verdensberømt. Den blev ødelagt på bare én dag af et meget voldsomt vulkanudbrud i år 79, men blev først i 1748 officielt udgravet og gjort tilgængeligt for offentligheden.
Et velplanlagt besøg i Pompei er en uforglemmelig oplevelse hvis man giver sig tid. Og det gør vi på denne tur!
Udover Pompei besøger vi villaen Oplontis, bondegården Boscoreale samt den mindre by Herculaneum. Desuden museer i Napoli og naturligvis vulkanen Vesuv. Vores danske guide, Henrik Tvarnø, er uddannet historiker og har selv deltaget i udgravninger i Oplontis og Herculaneum. En bedre guide kan man ikke ønske sig og man behøver ikke forhåndsviden om Romerriget eller Pompeji mv. for at få stort og spændende udbytte af turen.
København – Kastrup Lufthavn
*med kort mellemlanding i Tyskland.
Napoli, Italien
Pompei (og nabobyen Herculaneum) er sit eget museum. Pga. den lynhurtige ødelæggelse og indkapsling af aske, pimpsten og lava kan man her fornemme meget mere af dagliglivet i en romersk provinsby end noget andet sted i Europa og omkring Middelhavet. Her er aldrig bygget noget ovenpå, og selv om mange nåede at flygte fra byerne, var der begrænset hvad de kunne tage med. Og selv om ødelæggelserne var enorme, kan vi alligevel opleve mange facetter af bylivet på en sær, nærværende måde.
Turens hovedgenstand er naturligvis Pompei, og her bruger vi halvanden dag. Vi besøger desuden den smukke vulkan, Vesuv, og vi ser andre steder, der blev ødelagt på andre måder end Pompei og repræsenterer andre livsformer end den velstående provinsby. En luksuriøs landvilla (Oplontis), en bondegård (Boscoreale) og den mindre by Herculaneum, hvor de vanvittig høje temperaturer fra vulkanens lava straks forkullede trækonstruktioner og derfor på forunderlig vis har gjort det muligt for udgraverne at rekonstruere andre ting, f.eks. møbler og trædøre, end i Pompei.
På denne rejse til pompeji skal vi besøge to museer. I selve Pompei findes et fint lille museum, og inde i Napoli skal vi beundre nogle af de helt enestående genstande på det arkæologiske museum, bl.a. mosaikker, malerier og genstande fra mange af de steder, der blev ødelagt af Vesuv. Vi får samme dag en rundtur i den moderne storby Napoli, som har mange smukke steder og bygninger.
På denne rejse til pompeji får vi et enestående blik ind i den romerske hverdag. Hvem var indbyggerne, hvordan levede de? Forholdet mellem mænd og kvinder (juridisk, socialt, erotisk), mellem slaver, frigivne og frie borgere, mellem mennesker og guder, liv og død, politik og propaganda, hverdag og fritid, kunst, arkitektur og kultur. Alle disse emner kan man komme på nært hold af i de udgravede byer. Og det har i 250 år lokket utallige europæiske kunstnere og kulturpersoner, videnskabsmænd, filosoffer og naturligvis arkæologer og historikere til området, som har skrevet og tegnet om byens undergang og efterliv. Pompei har haft enorm indflydelse på den europæiske opfattelse af antikken og har præget vor kunstopfattelse.
Vor danske guide, Henrik Tvarnø, er uddannet historiker og har deltaget i udgravninger i Oplontis og Herculaneum. Han har skrevet om Pompei og kender stederne godt. Han vil fortælle levende om byens gader og huse, templer, butikker, bade, teatre, amfiteatre, vandforsyning, haver og gravsteder og især om det liv, som Pompeii og de øvrige steder giver os en unikt indblik i.
Campania kan prale af internationale udmærkelser for både vin, kød, ost, pasta m.m. Berømte produkter fra Campania er bøffelmozzarella og andre oste, skinke, pølser, San Marzano tomater, Sorrento citroner, artiskokker, oliven samt en masse grønsager der vokser i den frugtbare vulkanske jord.
og på denne rejse til regionen skal vi smage lidt af det hele. Alle middage er inkluderet i rejsens pris men glem alt om “turistfælde” restauranter. Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og Campania er et spisekammer af guds nåde. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter). Derefter en primo – typisk en pastaret eller en risotto. Og/eller en secondo -fisk eller kød. Til sidst en dolce – en dessert. Dertil lokale vine og måske en frisklavet Limoncello til at runde måltidet af med.
Søndag d. 23. april: Afrejse fra København til Napoli med kort mellemlanding i Düsseldorf.
Vi ankommer først på eftermiddagen og bliver afhentet i bus.
Vi bor på det 4-*hotel Forum i det moderne Pompeii. Beliggenheden er optimal – i kort gåafstand fra udgravningerne.
Inden middagen fortæller Henrik Tvarnø i store træk om turen og giver en introduktion til Pompeii.
Mandag d. 24. april: Vi besøger Pompeii hele dagen. Men holder lang frokost, så alle er friske til eftermiddagens oplevelser. Husk at gå i praktisk fodtøj. Gaderne er ikke asfalterede og tit ujævne.
Pompeii rummer det meste: vi ser på private huse, butikker, templer, badeanlæg, pladser, teatre, amfiteater (et mini-Colosseum), vi beundrer haveanlæg, statuer, mosaikker, malerier og kigger på de særegne valgindskrifter på væggene rundt omrking i byen.
Om aftenen spisning et godt sted i byen. Henrik Tvarnø fortæller om tirsdagens besøg i en romersk landbrugsejendom og de romerske gravgader.
Tirsdag d. 25. april: Efter at have brugt benene dagen før kører vi idag i bus op til vulkanen Vesuv i bus – med en kyndig italiensk guide. Det er en storslået naturoplevelse med udsigt over hele Napolibugten.
På vejen hjem passerer vi forbi en lille romersk produktionsvilla i Boscoreale, og vi ser på en af Pompeiis fineste gravgader, der strækker sig langs indfaldsvejene til Pompeji. Respekten for de afdøde var stor i romerriget, og man mindedes aktivt sine døde forfædre og -mødre gennem imponernede gravmonumenter, de fortæller os en masse om kulturen.
Vi spiser frokost på bjerget og i byen om aftenen på et nyt, godt sted. Henrik Tvarnø introducerer morgensdagens besøg i Herculanuem og Oplontis.
Onsdag d. 26. april: Turen går nu (med hurtigt lokaltog) til den meget mindre romerske by, Herculaneum, der under Vesuv udbrud blev dækket af voldsom varm lava, der både ødelagde og præserverede byen på en helt anden måde end Pompeiis tilfælde. Så vi oplever nogle andre ting her.
Om eftermiddagen ser vi en rigt udsmykket overklassevilla – i Oplontis. Udgravet for få årtier siden med moderne teknikker viser den tydeligt det luksusliv, som rige romerne nød i deres villaer i Campanien – langt fra Roms intense og lamerende byliv. Guide er Henrik Tvarnø.
Torsdag d. 27. april: Turen går i dag til storbyen Napoli, hvor vi bliver vist rundt til en række højdepunkter af en kyndig italiensk guide. En del af besøget går til Det arkæologiske Museum, som rummer store skatte fra hele området, også fra Pompeji og Herculaneum. Mosaikker og malerier dominerer, og der er nok at se på her. Henrik Tvarnø fortæller undervejs.
Fredag d. 28: Hjemrejse.
Vi holder pauser, så man både kan strække ben og fordøje de mange indtryk. Der er god plads til at spørge vor medbragte fagekspert om dette og hint både på turene og ved måltiderne. Man behøver ikke forhåndsviden om Romerriget eller Pompeji mv. for at få stort udbytte af turen. Vi håber på tørvejr, men ikke for megen direkte sol. Det er mest behageligt at være i ruinerne, når det er 18-20 grader, og det burde passe med slut-april.