Tre malere og tre byer i Provence

Kunsttur til Provence

Provence har til alle tider tiltrukket malere på grund af lyset og de klare farver: Dels Arles – der er på Unesco’s verdensarvsliste og maleren Vincent Van Goghs base i en periode – og dels Aix-en-Provence, hvor maleren Paul Cézanne boede i 40 år. Og på rejsens sidste dag besøger vi Picasso Museet i Antibes.

Pris fra 16.900,-

Tillæg ved enkeltværelse:

6 dages rejse

Dato: 4. - 9. - maj 2026

Fly fra

København til Nice T/r

Max deltagere

20 personer

Inklusiv i prisen
  • Fly t/r Ålborg eller København til Nice
  • 5 nætter i dobbeltværelse på gode hoteller
  • egen bus alle dage
  • Entreer til museer og diverse udstillinger jvf. programmet
  • Halvpension med god morgenmad og gode middage
  • Dansk tovholder alle dage
  • Kunsthistorisk guide Gitte Tandrup
Du betaler selv
  • Evt. værelsesopgradering til enk. værelse
  • Frokost
  • Lokal byskat (ca. 4€/døgn)
 

At rejse med PUST REJSER

Det var en dejlig tur. Vi var en meget velfungerende gruppe, og man havde stort udbytte af samværet. Det indholdsmæssige levede helt op til forventningerne. God balance i programmet.
Måltidet på restauranten i Cannet var formidable - det bedste på turen! Godt fundet!
Så jeg er nok klar til endnu en tur med Pust på et senere tidspunkt.
— Vibeke Fensløv

Kunstur til PROVENCE – Cézanne, Van Gogh og Picasso

Rejseprogram

Statue af Cesanne i hans hjemby Aix-en-provence

1. dag

Det særprægede landskab Bibemus hvor Cezanne hentede en del motiver

2. dag

Chateau la Coste skulpturpark

3. dag

Detalje fra en af franskrigs smukkeste landsbyer Les beaux des provence

4. dag

Van Goghs berømte maleri "Stjernenatten" - malet i Arles

5. dag

6. dag

Om rejsen

Om kunsttur til Provence
Om kunsttur til Provence

Kunsttur

Opholdet tager dels udgangspunkt i Arles – en af de smukkeste byer i Provence og på Unesco’s verdensarvsliste og maleren Vincent Van Goghs base i en periode – og dels i Aix-en-Provence, hvor maleren Paul Cézanne boede i 40 år. Og på rejsens sidste dag besøger vi det fine Picasso Museum om ligger i Chateau Grimaldi i Antibes lige ud til Middelhavet.

Tre malere og tre byer i Provence der til alle tider har tiltrukket malere på grund af lyset og de klare farver.

Vi koncentrerer os især om de tre malere men derudover besøger vi to andre spændende kunst-attraktioner: dels skulpturparken Chateau La Coste, som tillige er vinslot samt den digitale kunstudstillling Carrières de Lumière. To fuldstændig unikke og imponerende udstillingsvenues, som bare skal opleves hvis man er den mindste kunstinteresseret.

Vi indleder vores eventyr i Arles, en by med romerske rødder og en helt særlig charme. Dette er stedet, hvor vi træder i Van Goghs fodspor og fordyber os i hans kunstneriske fascination for byen og dens omgivelser. Fondation Vincent Van Gogh byder os velkommen med skiftende udstillinger. I skrivende stund ved vi ikke hvad de byder men sidste år fik vi lov at se den betagende “Stjernenatten,” som har inspireret byens nye vartegn, det strålende LUMA-kulturhus, designet af den visionære arkitekt Frank Gehry.

Turen fører os desuden nord for Arles, hvor vi besøger en skjult kunstnerisk juvel – Carrières des Lumières. Dette digitale museum forvandler kendte kunstneres værker til en visuel og auditiv symfoni, og besøgende beskriver det som intet mindre end “extraordinaire.”

Efter 2 dage i Arles rykker vi videre til Aix-en-Provence hvor vi skal bo i de flg. 3 dage.
Her skal vi selvfølgelig tælle byens 100 springvand, men hovedattraktionen på denne tur er at høre om maleren Paul Cezanne, ”vores allesammens far”, som Picasso sagde om ham. Han boede og arbejde i den smukke by i mere end 40 år og malede bl.a. 30 billeder af Mont Saint Victorie fra sit faste udsigtssted ”Le terrain des Peintres”.

På 2.dagen i Aix-en-Provence besøger vi den mindre berømte kunstattraktion på denne tur, nemlig vinslottet Chateau La Coste som ligger lidt udenfor byen. Ja, der produceres vin der, men stedet er især berømt for den store skulpturpark, som stedets ejer har opbygget gennem de sidste 10 år. I de bløde bakker blandt vinmarker og pinjeskove rundt om hovedbygningen finder man skulpturer af snart sagt alle de største navne indenfor contemporary kunst og arkitektur. Vores egen Per Kirkeby er repræsenteret men også Louise Burgoise, Tadao Ando, Yoko Ono, Bob Dylan m.m.fl. samt byggerier af Frank Gehry, Jean Nouvel m.fl. Ydermere ligger der indtil flere dejlige restauranter i området så vi regner med at tilbringe en hel dag der.

Den sidste dag tager vi afsked med Aix-en-Provence om formiddagen og kører til kystbyen Antibes for at besøge Musee Picasso. Et virkelig fint museum indrettet i en middelalderborg. Bagefter er der tid til en slentretur i den hyggelige by, inden vi hen på eftermiddagen tager til Nice lufthavn, hvorfra vi flyver hjem med ankomst i København kl.22.10.

Turens faglige del ledes af kunsthistoriker Gitte Tandrup

Hun briefer før og efter udstillingerne og sætter det ind i en sammenhæng, så vi bliver lidt klogere på kunsten. Hun uddeler desuden et lille kompendium om turens emner.

Hvor skal vi bo
Hvor skal vi bo

Hoteller

De første 2 overnatninger bor vi på Arles skal bo på et fantastisk charmerende hotel Les Cloitre, midt i den historiske bykerne. På 3. dagen rykker vi videre til Grand Hotel i Aix-en-Provence hvor vi har base i 3 nætter.

Praktisk information
Praktisk information

NB! Der er trapper og brosten mange steder så rejsen er derfor ikke egnet for gangbesværede.
Enkeltværelse: Et eneværelse med eget bad koster 2.800 kr ekstra.
Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 2000,- ved bestilling efter fremsendelse af faktura. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling. Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur. Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.

Transport og fly
Transport og fly

Med SAS eller Norwegian fra Ålborg* eller København til Nice mandag den 4 maj 2026 kl. ca. kl. 10.30. Retur fra Nice lørdag aften den 9.maj 2026. Præcise rejsetider følger.

*Fra Ålborg sandsynligvis med mellemlaning i København.

Gitte Tandrup

Gitte ved alt hvad der er værd at vide om kunst. Eller sådanvirker det når man er i hendes selskab. Hun er underspillet, men tag ikke fejl – Gitte er en kæmpe kapacitet og PUST Rejser er meget begejstrede for det nye samarbejde.

Gitte Tandrup er en sand sværvægter på den danske kunsthistoriske scene. Et bedre selskab kan man ikke komme i hvis man interesserer sig for kunst.

Luma i Arles, af Jean Nouvel

Marianne Winther

Marianne Winther får enormt mange stjerner som f.eks. "dejlig tovholder", "myre flittig, sød og dejligt selskab" og så taler hun forresten flydende fransk og kan nemt sætte en arrogant franskmand på plads. Marianne har desuden gået Caminoen i Spanien. Respekt for det!