Klassisk musikfestival Castelvittorio

Kort beskrivelse: Kom til klassisk musikfestival i Italien. Musik, kultur og kulinariske oplevelser! Den dansk/italienske musikfestival 2021 byder i år på koncerter med et stjernebesat hold musikere. Det er i denne sæson lykkedes festivalen at engageret nogle af Danmarks og Italiens absolut ypperligste musikere.

Pris: 11.800

Næste kursus-rejse: 21. - 26. juli 2021  Bestil plads Se alle rejser



Musik, kultur og kulinariske oplevelser i Castelvittorio

Rejsen er inkl.:

  • Afhentning og transfer t/r  Nice lufthavn til destinationen i Italien
  • FLy København/Nice t/r*
  • 5 overnatninger i de smukke middelaldrelandsbyer Castelvittorio eller i Pigna.
  • Næsten alle måltider
  • Klassiske koncerter med nogle af de allerbedste danske musikere.
  • Musikalsk foredrag kun for PUST gæster.
  • Reserverede siddepladser til alle koncerter samt nachspiel med musikerne.
  • Udflugt til middelalderbyen Dolceacqua hvor Monet hentede sit berømte motiv af broen over Nervia floden.
  • Vinsmagning
  • *Du er velkommen til at selv sørge for transport til Nice og i så fald fratrækkes rejsens pris 2.500 kr. Skriv i kommentarfeltet ved tilmeldingen.
  • Stedet: 65 km fra storbyen Nice og 20 km fra Middelhavet ligger den pragtfulde ældgamle by, Castelvittorio. Byen er grundlagt ca. år 900 og er bilfri af den simple grund, at gaderne er for smalle til vor tids køretøjer. Middelalderlandsbyen Castelvittorio er en uspoleret og autentisk perle, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger. PUST Rejser har været her siden 2009 og kender hver en krog af området. 

Dansk/italienske musikfestival Alta Val Nervia har eksisteret siden 2012 og har med stor succes præsenteret dansk musik med danske musikere i den pragtfulde ældgamle by i Ligurien i Italien, Castelvittorio.

Bag festivalen står danskere med bolig i området i tæt samarbejde med lokale italienske kræfter samlet i foreningen med det enkle og ordrette navn:  ”Amici Della Musica e dei Sapori Dell’Alta Val Nervia”.

I kulturmødet mellem Danskerne og Italienerne får begrebet ”La Dolce Vita” en helt ny og livsbekræftende betydning. Både turister og de lokale beboere strømmer til og nyder sammen vores festival i de pragtfulde omgivelser. Det er lykkedes at kombinere alt det gode vi danskere forbinder med Italien, med klassisk musik, sommer og god mad.

Koncert-rækken finder i 2021 sted fra torsdag til søndag og Pust rejser sørger for billetter og reserverede siddepladser til alle koncerter.

Festival Alta Val Nervia 2021

Den dansk/italienske musikfestival 2021 byder i år på koncerter med et stjernebesat hold musikere. Det er i denne sæson lykkedes festivalen at engageret nogle af Danmarks og Italiens absolut ypperligste musikere.

Den højt estimerede pianist Elisabeth Westenholz, en af Danmarks fineste kammermusikere og organist ved Holmens Kirke i to årtier og ubetinget dansk musiklivs grand old lady med et væld af hædersbevisninger og prisbelønnede CD indspilninger spiller værker af blandt andet Beethoven, Schubert, Brahms, Carl Nielsen og Tchaikovsky.

Det gør hun sammen med sammen med stortalentet og en af den nye generations fineste unge violinister, Kirstine Schneider. Kirstine går i solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium hvorfra hun debuterer i maj 2020. Hun har, trods sin unge alder studeret i New York og ved masterclasses hos Nikolaj Znaider og Hilary Hahn, modtaget talentpriser fra blandt andet DR P2, Sonning Fonden og Jacob Gades legat og optrådt som solist med blandt andet Århus Symfoniorkester, Copenhagen Phil og Sønderjyllands Symfoniorkester.

På cello er der et glædeligt gensyn med solocellist fra Det Kongelige Kapel, Kim Bak Dinitzen. Kim Bak er ved siden af Det Kongelige Kapel medlem af det Europæiske Kammerorkester siden 1990, han er uddannet hos Erlin Bløndal Bengtsson, Ralph Kirshbaum, Mstislav Rostropovich og William Pleeth. Kim Bak har modtaget Victor Borge Prisen og har vundet en række internationale konkurrencer i New York, Washington og Firenze. Kim Bak lavede sin debut i Wigmore Hall i 1991.

Som det vokale indslag har vi ventet på at kunne genengagere den vidunderlige brasilianske sopran Gabriela Page. Hun besøgte festivalen i 2017 og gjorde et stor indtryk ved sine to koncerter. Hendes varme og smukke stemme med masser af temperament og et stort udtryk fik tilskuerne helt op ad stolene.

Desuden får vi et genhør med sidste års ekvilibristiske accordionist Bjarke Mogensen, en af dansk musik helt store stjerner i disse år, kendt over hele verden. Bjarke vil i 2020 blandt andet give en duokoncert med den italienske verdensstjerne Claudio Jacomucci, ligeledes accordionist.

Søndag præsenterer vi Elisabeth Holmegaard Nielsen er en af de mest lovende unge pianister i Danmark, netop uddelt status som “Den Unge Kunstneriske Elite 2020” af Statens Kunstfond.

Som et herligt nyt indslag har vi inviteret et Duke Ellington inspireret bigband fra Piemonte – Oliver River Gees Band, som sætter piazza’en i Castelvittorio på den anden ende lørdag aften. Bandet spiller musik af Duke Ellington, Frank Sinatra, Billie Holliday, Ella Fitzgerald og mange flere. Glæde jer til en forrygende aften og måske skal man lige smide danseskoene i kufferten – bare for en sikkerheds skyld.

Program:

Torsdag den 22.juli kl. 18.30 kammermusikkoncert I Santa Caterina kirken.

Medvirkende: Elisabeth Westenholz (piano), Kirstine Schneider (violin) og Kim Bak Dinitzen (cello) samt den brasilianske sopran Gabriella Page.

Program: Beethoven, Schubert, Brahms, Carl Nielsen og Tchaikovsky. Desuden musik af sydamerikanske komponister – bl.a. Villa-lobos.

 

Fredag den 23. Juli kl. 18.30 kammermusikkoncert I Santa Caterina kirken I Castelvittorio.

Medvirkende: Elisabeth Westenholz (piano), Kirstine Schneider (violin) og Kim Bak Dinitzen (cello) samt den italienske klarinettist Valentina Rebaudo.

Program: Mozart, Verdi, Puccini, Rossini, Beethoven og Saint Saens

Lørdag den 24. Juli kl. 18.30 Masterclass concert med elever af den verdensberømte accordeonspiller Claudio Jacomucci.

Lørdag den 24. Juli kl. 21.00 Duke Ellington koncert på piazza’en i Castelvittorio.

Medvirkende: Duke Ellington Bigband’et Oliver River Gees Band.

 

Søndag den 25.juli kl. 18.30 accordeonkoncert på piazza’en i Castelvitttorio.

Medvirkende: Bjarke Mogensen & Claudio Jacomucci samt det danske stjernefrø pianisten Elisabeth Holmegaard Nielsen.

Program:

Elsiabeth Nielsen spiller bl.a. Scarlatti, Respighi, Liszt og Chopin og Carl  Nielsen.

Accordeon duoen spiller bl.a. uddrag af Stravinskijs Petrushka. Derudover opfører duo’en et stykke af svenske Torbjørn Lundquist(1920-2000) som bliver 100 år i 2020, samt musik af den danske kvindelige komponist Lin Lacy og af Martin Lohse.

Gå til festivalens hjemmeside  HER.

Læs mere HER om de medvirkende musikere.

 

  • Restauranter & maden er et kapitel for sig…

  • De fleste af de øvrige måltider nydes på de bedste af områdets restauranter, der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Ved nogle af aftenkoncerterne er der udendørsservering i.f..m. koncerten.
  • Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og denne egn er ingen undtagelse. Menneskene her er passioneret optaget af vildsvinejagt, svampe, kastanier m.m. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter) derefter 2 slags pastaretter (f.eks. en Ravioli med fungi* (pastapuder med svampe), efterfulgt af to slags kød (vildsvin, kanin eller lam) og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Ligurien, men ligeså ofte fra naboregionen Piemonte.
  • Indkvartering i lejligheder i Castelvittorio. Husene er smukt restaurerede og istandsat meget smagfuldt. Værelserne er forskelligt indrettede – men alle har en skøn udsigt.
  • Det er muligt at få eneværelse mod et tillæg på 1500 kr.
  • Aktiviteter er nærmere beskrevet i nedenstående dagsprogram.
    • NB! Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede. 

 

 


Ugens Program

PROGRAM:   Onsdag den 21. juli Ankomst og let anretning samt introduktion til opholdet. Siesta og derefter rundvisning i Castel Vittorio og lidt om stedets historie.   Torsdag den 22. Juli Morgenmad og derefter videre til dalbyen Pigna med besøg i et særpræget kapel som middelaldermunken Canavesio dekorerede i 1500-tallet. Derefter frokost på et lokalt trattoria der laver ravioli med asparges så englene synger. Kl. 18.30 Kammermusikkoncert i Santa Caterina kirken hvor der venter publikum en intim og helt unik kammermusikalsk oplevelse i den smukke gamle kirke. Den er for nylig blevet gennemrestaureret og på væggene ses dele af ældgamle kalkmalerier fra det 14. århundrede, malerier som dukkede op da man begyndte at rense de gamle stenvægge. Medvirkende: Elisabeth Westenholz (piano), Kirstine Schneider (violin), Kim Bak Dinitzen (cello) samt den brasilianske sopran Gabriella Pace. Program: Beethoven, Schubert, Brahms, Carl Nielsen og Tchaikovsky. Desuden musik af sydamerikanske komponister - bl.a. Villa-lobos.   Efter koncerten er der middag i Trattoria Portico i Castelvittorio sammen med kunstnerne. Middagen er inkl. vand, vin & kaffe.   Fredag Kl.9.30 Udflugt til Fredagsmarked i Ventimiglia, handelsbyen ved kysten. Her sælges tasker, sko, tørklæder og alt muligt andet. Kig også ind i det overdækkede madmarked, og se det farvestrålende udbud af friske grøntsager, lækre oste m.m. Spis evt. frokost på en fiskerestaurant – Pasta eller risotto med frutti di mare (havets frugter) eller blæksprutter /polpo i alle mulige afskygninger.   Kl. 18.30 kammermusikkoncert I Santa Caterina kirken I Castelvittorio. Medvirkende: Elisabeth Westenholz (piano), Kirstine Schneider (violin) og Kim Bak Dinitzen (cello) samt den italienske klarinettist Valentina Rebaudo. Program: Mozart, Verdi, Puccini, Rossini, Beethoven og Saint Saens   Lørdag Kl. 10.15 udflugt til nabobyen Dolce Acqua. En interessant landsby lidt længere nede i Nerviadalen med et fæstningsværk, og den smukke bro over Nervia floden, som Monet malede på et af sine mest berømte malerier. Vi besøger også den usædvanlig smukke gamle bydel med stejle krogede gader. Kl. 12.30 en let frokost med vinsmagning af den lokale berømte vin rossessen, Napoleons yndlingsvin når han var på disse kanter. Retur til Pigna/CV til en sikkert tiltrængt siesta og kl. 17.00 åbner der et lille marked med lokale produkter i Castelvittorio. Her skal vi bl.a. smage på det lokale ”guld” – olivenolie, som er presset på de delikate Taggiascaoliven. Kl. 20.00 middag på piazza’en og kl. 21.00 Duke Ellington koncert på piazza’en i Castelvittorio. Medvirkende: Duke Ellington Bigband’et Oliver River Gees Band.   Søndag Formiddagen er til egen disposition indtil kl. 11.30 hvor vi mødes på restaurant Terme som ligger lidt uden for Castelvittorio på vej mod Castelvittorio. Under restaurantens skyggefulde patio skal vi til musikalsk talkshow. Kim Bohr, chef for DR Symfoniorkestret og DR Koncerthuset interviewer de medvirkende danske musikere om deres karrierer, om musikken - og livet. Derefter søndagsfrokost på områdets bedste restaurant. Efter frokost siesta. Kl. 18.30 Festivalens sidste koncert er duokoncert med Bjarke Mogensen & Claudio Jacomucci Program: Uddrag af Stravinskijs Petrushka. Derudover opfører duo’en et stykke af svenske Torbjørn Lundquist(1920-2000) som bliver 100 år i 2020, samt musik af den danske kvindelige komponist Lin Lacy og af Martin Lohse.   Kl. 20.30 Fællesspisning med alle kunsterne på en lokal restaurant.     Mandag Kl. 16.30 afrejse om formiddagen.  

Praktisk info

NB! Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede. 
  • Vedr. enkeltværelse: Et eneværelse med eget bad koster 1500 kr ekstra. Et eneværelse med delt bad med een anden person (af samme køn) koster 900 kr ekstra. Et dobbeltværelse har ingen tillæg.
  • Betaling og afbestillingsbetingelser:
  • NB! Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede.

    Et eneværelse med eget bad koster 1500 kr ekstra. Et eneværelse med delt bad med een anden person (af samme køn) koster 900 kr ekstra.
    • Medbring flade sko og tøj der kan klare lidt omskift i vejret.
    • "Travel light". Der er ingen "drager-service":-)
    Betaling og afbestillingsbetingelser:  Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. For at reservere  plads på rejsen bedes man betale et depositum på kr. 2.000,- ved bestilling. Restbeløb 2 mnd. før afrejse. Beløbet refunderes ikke ved senere afmelding.  Rejsen inkl. kursus sælges af Rejsebureauet PUST Rejser ApS, som er registreret med nr. 2500 i Rejsegarantifonden.
  • Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte  Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk.