Lørdag den 19. oktober 

Afrejse København med SAS kl.7.55

Ankomst kl. 10.30 til Fiumicini lufthavnen i Rom og derfra i taxaer til hotel Villa San Pio.

Hotellet ligger på en af Roms syv høje – Aventinerhøjen – nær Kirken Santa Sabina hvorfra man har en formidabel udsigt ud over Rom. 

Vi byder på en sandwich i hotellets gårdhave ved ankomst.

Kl.15.00 mødes vi i foyeren hvor Helle Brønnum Carlsen fortæller om Det Romerske Køkken.  Derefter følges vi med Helle i byen for at tage del i lørdagsstemningen. Ruten er flg:

Campo di Fiori / Piazza Navona / Basilic Ignazio / Il Gesu Kirken / Pantheon (timeslot 18-18.30).

Turen afrundes med et besøg på en vinbar nær campo di Fiori: L’Angelo Divino. VI skal smage 2 typiske rom-hvidvine – Pinor Grigio og Frascati.

Derefter finder vi en bus (eller en taxa ) eller spadserer tilbage til vores egen hood, hvor vi har bord på en dejlig lokal restaurant PIRELLI kl. 20.00. 

Menuen hos Pirelli er en bred introduktion til det romerske køkken og er inkl. vin og vand.

Søndag den 20. oktober 

9.30 mødes vi i foyeen hvor Helle Brønnum Carlsen fortæller om at madanmelde. Vi anmelder i fællesskab den foregående aftens restaurant Perilli.

Derefter afgang til fods til Mercato Circus maximus (900 m fra hotellet), som er et økologisk marked, hvor Helle er stamkunde. Man kan købe små frokost ting her og evt spise frokost på stedet.

Kl.15.00 tilbud om en spændende kirkevandring.  Vi mødes på hotellet, men spadserer så til den nærmeste metro, for at tage videre til:

Basilika St. Maria in Laterano, der er den vigtigste af de fire store pavelige basilikaer i Rom og er sæde for biskoppen i Rom: paven. En af de vigtigste katolske kirker i verden, Archbasilica er dekoreret med rige mosaikker, cosmatesque gulve og 12 barokke statuer af apostlene.

Herfra til La Scala Santa hvor man kan kravle på knæ de 95 trin op eller bare gå op ad den parallelliggende trappe. Videre til St Clemente kirken, der er en af de mest spændende kirker i tre lag. I gadeplan er det en kirke fra 1100/1700 i første kælder er det en af Roms ældste kirker fra 350 evt og i nederste plan er det gader fra Rom ca år 100 med et Mitra tempel. 

Herfra retur til hotellet – en halv time til fods eller selvbestilt taxa.

Kl. 19.30 afg fra hotellet til den hippe restaurant Angelina a Testaccio – 10 min til fods fra hotellet. 

Tre retter inkl. et par glas vin samt vand.

Mandag den 21. oktober 

Kl. 9.30 mødes vi for at anmelde den foregående aftens restaurant Angelina a Testaccio.

Kl. 11.30 spadserer vi ned ad bakken til Salumeria Volpetti, som byder på en præsentation og smagning af deres lækre skinker, ost og pølser og andre produkter. Smagningen gør det ud for en let frokost. 

Om eftermiddagen tilbud om et besøg i det berømte slow-food-madmarked EATALY. Det ligger godt 2 km fra hotellet i den bydel der hedder Ostiense. Måske har formiddagens frokost-smagning inspireret til indkøb i EATALY af div. madvarer der skal lægges i kufferten og med retur til DK.

Kl. 17.30 mere romersk historie idet vi har vi fået timeslot til et spændende besøg under jorden i Palazzo Valentini, som ligger på Piazza Venezia ved det store hvide monument, små 2 km fra hotellet. Her har vi booket et helt særligt besøg i Domus Valentini, et palazzo fra ca. år 200. Her ledes man i ca. 1 time rundt under jorden i et usædvanligt multimedieshow, som udstiller fantastiske mosaikker, dekorerede vægge, marmorgulve og rester af fresker, der fortæller om det kejserlige Roms pragt. Palazzo Valentini blev åbnet i 2023 og besøget giver et virkelig flot fortalt billede af hverdagslivet i Rom for næsten 2000 år siden.

Vi kan mødes på Piazza Venezia og ellers afg. til fods (eller selvbestilt taxa) fra hotellet kl.16.30.

Kl. 20.00 middag på Trattoria Maccheroni som ligger på Piazza delle Coppelle 300 m i Centrum ikke langt fra Piazza Venezia.

Tirsdag den 22. oktober 

Kl. 9.30 mødes vi for at anmelde den foregående aftens restaurant Maccheroni.

Farnese i løbet af dagen?

Herefter er det meste af dagen til egen disposition. Måske skal du se et af Roms utallige museer eller mase dig vej ind til Trevi fontænen eller forbi den spanske trappe og til Piazza Popolo.  Mulighederne er mange. Helle giver gerne gode råd og ideer.

Aftenens middag er hos Mani in Pasta på Via dei Genovesi i bydelen Trastevere.  En anden af Helles stamrestauranter.

Kl 16.30 tager vi sporvognen til den hyggelige bydel på den anden side af Tiberen og besøger Santa Maria in Trastevere og får en drink – måske Calisto Bar ikke er helt vildt proppet på en tirsdag.

Kl. 19.30 er der middag hos Mani in Pasta. 3 retter inkl. vin og vand.

Onsdag den 23. oktober 

Peterskirken i løbet af dagen?

Kl. 9.30 madanmeldelse af Mani in Pasta, og derefter følges vi ad til det nærliggende Testaccio marked. Dette er romernes foretrukne mad-marked med over 100 stande. 700 m fra hotellet.

Frokost er for eget initiativ men der er mange gode frokostmuligheder i området. 

Kl. 16.30 mødes vi til en ”aftensang” ved Castel St Angelo (Hadrians Gravmousoleum) hvor vi går hele vejen op og ser ud over Tiberen – det er tæt på solnedgang så hvis vejret er med os kan vi også se Peterskirken i gyldent lys.  Husk evt. også at have downloaded 3. akt af Tosca som kan høre på mobil i høretelefoner. Den foregår nemlig her fra toppen af Hadrians gravmousoleum. 

Afg. fra hotellet kl.15.30 ELLER  mød op ved indgangen.

Kl. 20.00 middag hjemme i vores egen ”hood” Testaccio på restaurant Volpetti, som ligger ved siden af ”vores” mandags-frokoststed på Via Marmorata. Afg fra hotellet til restauranten kl. 19.30.

Torsdag den 24. oktober 

Hjemrejse kl. 14.35 med SAS fra Fiumicino lufthavn.  Afgang med minibusser fra hotellet klokken 11.00.

Individuel afregning af citytax* og minibar. 

Vi siger desuden farvel til Helle der skal videre til en anden gruppe.

*City tax betales individuelt ved udcheckning og er på dette hotel på 6€/person/døgn.

Noter

Alle middage er inkl. vand og et par glas vin. Vil man have andet eller mere at drikke bestilles individuelt.

Alle entreer til de nævnte museer eller seværdigheder er betalt og bestilt på forhånd.

**Al taxa kørsel er egenbetaling. Det er ikke så dyrt at køre i taxa i Rom, de er pålidelige og i store træk venlige. Giv gerne 1 € eller 2 tips. Fra hotellet bestil i receptionen. Ude i byen skal man finde en taxaholdeplads. Man kan ikke så ofte være heldig at bare praje en taxa. 

TESTACCIO kvarteret

I den sparsomme fritid kan det anbefales at gå ud af hotellet til højre, ned ad bakken hvor man rammer hovedfærdselsåren VIA MARMORATA  i bydelen Testaccio. Her er der cafeer og leben -bl.a en fantastisk god isbutik– og lidt nede ad vejen inde til venstre Piazza Testaccio, hvor der som regel er et livligt folkeliv og en spændende øl-bar. 

Længere henne ad Marmorata møder man broen over Tiberfloden hvor bydelen Trastevere begynder.

På Via Marmorata finder man desuden et delikatesse supermarked, et supergodt pizzasted hvor man kan købe enkelte stykker lækker pizza, et apotek, et fantastisk kagested  m.fl. gode butikker. Dog ikke mange tøjbutikker.

Shopping af tøj foregår mest i centrum eller i bydelen PRATI nær vatikanet. Især Via Cola di Rienzo.

Nær hotellet oppe ad bakken ligger appelsintræsparken ”Giardina degli aranci” og Malteserordenens kloster, hvor man efter sigende får et unikt blik på Peterskirken, hvis man kigger gennem nøglehullet ind til klostret. Prøv selv.

* Som inspiration kan man læse Robert Harris ”Imperium” om Cicero og republikkens fald. Der vandrer Cicero rundt mellem de 7 høje i Rom.

Hotellets adresse i Rom: 

Hotel Villa San Pio 

Via Santa Melania 19.

Tlf. +39 06 570057

Helles tlf. 25671055

Pia Scharling / PUST Rejser 23714676