Madanmelderrejse til Umbrien

(3 Anmeldelser)
Nyhed!
PrisDKK 15.400,-
Nyhed!
PrisDKK 15.400,-
9.-14. oktober 2025
Dobbeltværelse (Standard)
  • Dobbeltværelse (Standard)
  • Enkeltværelse, (+2.500 DKK)
* Udfyld alle påkrævede felter for at gå videre til næste trin.

Fortsæt til booking

Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

6081

Hvorfor bestille hos PUST Rejser?

  • Vi garanterer meget for pengene
  • Personlig betjening - før og under rejsen
  • Håndplukkede kurser og aktiviteter
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Har du spørgsmål?

Ring bare til os – Vi svarer alle dage.

+45 31 26 41 00

info@pustrejser.dk

Varighed: 6 dage
Periode: 9.-14. oktober 2025
København - Kastrup Lufthavn
Rom, Italien
Kort om rejsen

Helle Brønnum Carlsen madanmelder, ph.d., mag.art. og journalist, spiser sig i disse år igennem Italiens regioner. Et projekt hun har påbegyndt i tæt samarbejde med PUST Rejser. Således er temaet også på denne madanmelderrejse gastronomi – kort og godt en madrejse. Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at vi har valgt at besøge Umbrien på vores gastronomiske madanmelderrejser til de italienske regioner. Umbrien er nemlig kendt for utroligt mange spiselige produkter – især trøfler og olivenolie, men også mejeriprodukter og kød i mange afskygninger. Naboregionen er den langt mere berømte region Toscana, men Umbrien har mindst lige så meget at byde på som Toscana – både hvad angår natur, gastronomi og oplevelser. Kom selv og smag.

Afrejse

Fra Københavns lufthavn (præcise rejsetider følger)
Ankomst Rom Fiumicino lufthavn. 

Hjemrejse

Rom Fiumicino lufthavn (præcise rejsetider følger)
Ankomst Københavns lufthavn. 

Inklusiv i prisen

  • Fly til Rom t/r
  • Transfer lufthavn til destinationen Trevi i Umbrien
  • 5 nætter på godt hotel inkl. god morgenmad
  • Dansk fagguide Helle Brønnum Carlsen
  • 2 frokoster
  • 5 middage
  • Kulinariske workshops og demonstrationer
  • Mange smagninger – f.eks. af trøfler, olie, vin, mm.
  • Lokale mad & vin-guider
  • Transport rundt i Umbrien i egen bus
  • Max 20 deltagere

Du betaler selv

  • Evt. værelsesopgradering (+2.500 DKK)
  • 3 frokoster, samt vin til nogle af middagene
Fotos
Mere om rejsen

I tæt samarbejde med PUST Rejser har Helles Brønnum Carlsen tilrettelagt denne madanmelderrejse til Umbrien, hvor hun sammen med dig undersøger det umbriske køkken. Restauranterne er håndplukkede – vi kommer forbi både Michelin og mere ydmyge restauranter, og dertil skal vi besøge de lokale markeder samt producenter, trøffeljægere og olivenbønder. Desuden skal vi prøve kræfter med madanmelderfaget, hvor Helle BC vil dele af sin erfaring med at give en fair bedømmelse af spisesteder på en madanmelderrejse.

Det umbriske køkken

Som en af de få italienske regioner, der ikke grænser op til havet, er det ikke fisk, der står i kø på menuen. Klimaet er en følge af det bjerg- og skovrige distrikt, og vintrene kan være lidt barske. Men her er masser af frugtbare dale, især Perugia og Orvieto, der har landbruget som hovednerven i det Umbriske køkken. Man dyrker vin, korn, solsikker, grøntsager, oliven og frugt, og så holder man grise, køer og får. Men her er floder og Mellemitaliens største sø Lago Trasimeno, hvorfra man får karper, som bl.a. kan bruges i tegamaccio – en ferskvandsfiskesuppe.

Olivenolie og trøfler

For Helles Brønnum Carlsen er det olivenolie og trøfler, der først dukker op i smagshorisonten, når man siger Umbrien.

Olivenolien, der regnes blandt de finere i Italien, er langt kraftigere i smagen end den, vi kender fra Ligurien, og den passer også godt til de meget fyldige bonderetter, der er typiske for Umbrien, med fyldige supper, bælgfrugtsretter og grøntsagsretter.

Trøflen er kongen i Umbrien, der både kan byde på gode sorte vintertrøfler og den fornemme hvide trøffel. Den sorte har mest smag, mens den hvide har en langt kraftigere duft.

Der er en del svinekød på menuen i Umbrien, hvor især pølserne fra Norcia er meget berømte. Norcia kaldes også Umbriens hemmelige spisekammer, og her får man også fantastiske fåreoste, trøfler og sorte svin, der fodres med kastanjer. Så er der en del småfuglevildt såsom duer, der ofte grilles på spyd, samt kaniner og hare, der ofte laves som ragout.
Der produceres mange nødder, mandler og figner i regionen, og de er berømte for en særlig fyldt figen, der serveres til jul: Fichi Girotti.

Vinene fra Umbrien er især Orvieto, der presses af Trebbianodruen. Torgiano og Coli del Trasimeno kommer både i rød og hvid, men er ikke så kendte herhjemme, selvom nichevinene har gode tider på små spisesteder.

Jagten på den hvide trøffel sætter ind 1. oktober, og det samme gør høsten af “il sedano nero”, der er en unik specialitet for Trevi-området.
Ellers er byen Trevi områdets olivenolieby, mens nabobyen Montefalco har den prestigefyldte vin Il Sagrantino, en drue, der kun dyrkes i omegnen af Montefalco og i øvrigt er verdens mest tanninholdige druesort.
Der spises ligesom i Toscana rigtig meget kød, både svin og okse af gode kødracer som fx Chianina (den der lægger ryg til den berømte bistecca alla fiorentina), og porchetta er oprindeligt en umbrisk specialitet.
Der er et stort udbud af fremragende spisesteder, hvor alt er lavet fra bunden, som det sig hør og bør.

Ophold på firestjernede Antica Dimora alla Rocca, der ligger i byen Trevi.

Trevi

Byen Trevi er på listen over de smukkeste småbyer i Italien. Den ligger på en klippeknold i 400 m.h. med den smukkeste udsigt ud over de omkringliggende olivenlunde og vinmarker. Byen har officielt 8000 indbyggere, men da det også er en velbesøgt turistattraktion, er der altid liv og glade dage i byen. Mange festivaler og events finder sted i Trevi.
Trevi ligger kun en halv times kørsel fra vigtige byer som Perugia og Asissi, og på denne madanmelderrejse har vi udflugter inkluderet til begge byer.
Desuden en udflugt til Norcia i det østlige Umbrien, der har lagt navn til norceria, et andet ord for slagterbutik. Det er desuden her, de bedste trøfler er! På vejen besøg ved Le Cascate delle Marmore – et imponerende kunstigt vandfald skabt af de antikke romere.

Praktisk

Indkvartering i et godt 4-*hotel i Trevi der ligger i gåafstand fra centrum.
Et eneværelse med eget bad koster 2.500 kr ekstra.
NB! Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede. Medbring flade sko der er gode at gå i og tøj der kan klare lidt omskift i vejret.
Turen arrangeres af PUST Rejser og omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pia Bohr Scharling fra PUST Rejser tlf. 23714676 eller 31264100.
Mail: info@pustrejser.dk

Transport

Rejsen er som udgangspunkt planlagt med fly, men der er også mulighed for at tage toget hele vejen til destinationen. Vi hjælper gerne med køb af togbillet, som typisk kan bestilles 2-3 måneder før afrejse. Ved bestilling af togbillet kan man vælge mellem sovevogn, liggeplads, samt 1. eller 2. klasse.

Togrejsen tager omkring 24-36 timer og er i øjeblikket lidt dyrere end flyrejsen, så der kan forventes et mindre tillæg. Læs mere om togrejser her, eller kontakt os gerne for yderligere information.

Ugens program

Dag 1D. 9 oktober

Ankomst til den skønne by Trevi, rundvisning og sidste på eftermiddagen ntroduktion til madanmelder faget v/Helle Brønnum Carlsen over en aperitif.
God middag inkl vin om aftenen.

Dag 2D. 10 oktober

Vin og olivendag. Besøg på et lokalt madmarked med efterfulgt af frokost i det grønne. Om eftermiddagen besøg på vingård med dertil hørende smagning. Om aftenen god middag inkl. vin & vand.

Dag 3D. 11 oktober

I egen bus til Norcia hvor vi på vejen passerer Le Cascate delle Marmore – et vandfald skabt af de antikke romere – besøg hos et berømt charcuteristed med smagning. 

Retur til Trevi hen på eftermiddagen. Om aftenen god middag inkl. vin & vand.

Dag 4D. 12 oktober

Udflugt til Perugia hvor vi bl.a. skal smage  chokoladen Baci alla Perugina. Bagefter en tur til Assisi og retur til Trevi hen på eftermiddagen. Om aftenen god middag inkl. vin & vand.

Dag 5D. 13 oktober

Trøffeldag. Besøg i olivenmølle  g olivenolie museum hvor man ser oliven frugtens vej fra træ til flydende dråber. Besøg på Trøffelstedet, S. Pietro a Pettine, evt. guidet trøffeljagt og 4-5 retters prestige-frokost. Vel hjemme i Trevi har vi afslutningsmiddag  på en god lokal restaurant med en michelin-henvisning.. Vin for egen regning denne aften.

Dag 6D. 14 oktober

Hjemrejse fra Rom. Ankomst København sidst på eftermiddagen.

3 Anmeldelser
Sorter efter:RatingDato

Nils Danielsen

Solo rejsende

Overensstemmelse mellem det lovede og det realiserede. Veltilrettelagt program. Oplagte turledere.
Dejlig mad. Herlige medrejsende.
Det var alle pengene værd.
Der var drøn på – men hjemme igen med mulighed for PUST ud – indtil næste tur med PUST.

30. oktober 2024

Bente Schøidt

Solo rejsende

Tusind tak for dit store arbejde med at ‘rumme’ alle os deltageres/ vores særlige interesser på turen. Du er en super organisator / og tak også til Helle som den sprudlende guide.

29. oktober 2024

Julie Riskær

Solo rejsende

Dejlige udflugter, middage, dygtige guides, en heldig lille gruppe som fungerede perfekt.

29. oktober 2024