Ring bare til os – Vi svarer alle dage.
+45 31 26 41 00
info@pustrejser.dk
I kunstens fodspor – kunstrejser til Rom med Peter Kær.
Er du nysgerrig efter at vide mere om kunst? Så følg med til Rom, hvor kunsthistorikeren og kunstdetektiven Peter Kær fører an, når vi besøger de væsentligste inspirationskilder for nogle af de allerbedste danske kunstnere gennem tiderne.
Det var en naturlig del af kunstnernes uddannelse, at man tog til Rom for at dygtiggøre sig. Men hvad kiggede de gamle mestre på? Hvad brugte de tiden på? På denne tur undersøger vi mange af de spor og motiver, som de danske kunstnere lod sig inspirere af
Rejsens formål er at se på kunst sammen med Peter Kær, besøge museer og få en klar fornemmelse af kunsten fra antikken til kunstscenen i dag.
Opholdet i Rom krydres desuden med et par musikoplevelser, – f.eks en opera eller en klassisk koncert.
København – Kastrup Lufthavn
SAS kl. 08:00 direkte til Rom
Rom – Fiumicino lufthavn
Det var et dejligt ophold! jeg fik indfriet ideen om et arbejdsophold og noget interessant kunsthistorisk input i den samme blender, det lykkedes ret fint, jeg var tilfreds og glad da jeg sad i flyet på vej hjem.
I fodsporet på de bedste danske kunstnere gennem tiden.
Følg med på kunstrejse til Rom, hvor kunsthistoriekeren og kunstdetektiven Peter Kær fører an, når vi besøger de væsentligste inspirationskilder for nogle af de allerbedste danske kunstnere gennem tiderne. Det var en naturlig del af kunstnernes uddannelse, at man tog til Rom for at dygtiggøre sig. Men hvad kiggede de på? Hvad brugte de tiden på? Hvad lod de danske kunstnere sig inspirere af når de tog på kunstrejser? På denne tur undersøger vi mange af de spor og motiver, som de danske kunstnere lod sig inspirere af. Listen over anerkendte malere og billedhuggere i Rom er lang: C.W. Eckersberg, Elisabeth Jerichau Baumann, Bertel Thorvaldsen, Christen Købke, Ditlev Blunck, Nicolai Abildgaard, Constantin Hansen, Jens Adolf Jerichau, Albert Kühler og Wilhelm Marstrand med flere.
Når Pust inviterer på kunstrejser bliver det en anderledes måde at se Rom på. Vi besøger steder, som man ikke umiddelbart bliver præsenteret for og som kun de få har besøgt og vi kommer forbi kendte steder som Galleria Borghese, Vatikanmuseet og Peterskirken.
Kunstrejser er det moderne menneskes måde at udforske kunst, selv se verden fra en anden vinkel og forhåbentlig drage hjemover nogle store oplevelser rigere.
På Pust Kunstrejser får du også perspektiveret den ældre kunst ved at kigge på, hvor kunsten er i dag, når vi besøger det moderne museum MAXXI der åbnede i 2010. Det er tegnet af Zaha Hadid, som i DK er kendt for tilbygningen til Ordrupgaard samt besøg på det moderne museum i Rom, Galleria Nazionale d’Arte Moderna
Kunstrejse med Peter Kær og opholdet i Rom rundes af med en dag på egen hånd.
Peter Kær er guide på PUST Rejsers kunstrejser til Rom. Han underviser i kunstforståelse og arrangerer kunstcaféer og museumsomvisninger. Fungerer derudover som moderator og igangsætter. Er vært på forskellige tv-programmer om kunst og historieformidling og har i en årrække arbejdet for DR og TV2 som vært, journalist og tilrettelægger. I tæt samarbejde med PUST Rejser har han tilrettelagt en rejse til Rom, hvor han deler ud af sin omfattende viden om kunsten i ROM. Du kan læse mere om Peter kær på hans egen hjemmeside her.
Kunstoplevelserne er håndplukkede ligesom restaurantbesøgene og hotellet, og opholdet krydres desuden med en musikalsk oplevelse eller to. Det bliver dage i usædvanligt godt selskab i den italienske hovedstad med indkvartering på det charmerende boutique Hotel Francesco i Trastevere.
På denne kunstrejse skal vi bo i den bydel der hedder Trastevere, som ligger på den anden side af floden Tiberen. Det er PUST Rejsers absolutte favorit område i Rom. En bydel hvor der bor mange lokale men hvor der også er masser af hyggelige og gode cafeer og restauranter, centreret om kirken Santa Maria in Trastevere.
Ovenover Trastevere ligger en af Roms syv høje “Gianicolo”, som er Roms vigtigeste grønne område, med en stor park og en vidunderlig botanisk have. Det er også her vi finder renæssancevillaen FARNESINA, der indeholder mange betydningsfulde kunstværker fra renæssancens guldalder. Vi finder også et miniaturetempel af Bramante fra 1502, hvor det siges at diciplen Peter blev korsfæstet, samt bydelens vartegn kirken Santa Maria in Trastevere, som er en af de ældste kirker i Rom.
Men Roms “epicenter” omkring Piazza Navona og Campo di Fiori er blot et kvarteres gang fra vores hotel. Over Ponte Sisto og så er man Roms inderste bykerne.
På turen besøger vi bl.a.:
Rom er hovedstaden i Italien og landets største med knapt 3 mill. indbyggere. Som en af de få større europæiske byer kom byen relativt uskadt igennem 2. verdenskrig og har masser af bygninger og historiske monumenter – også fra barokken og renæssancen. Roms historiske bymidte er på Unescos verdensarvsliste. Byen ligger i regionen Lazio i midten af Italien – godt 20 km fra kysten.
Det romerske køkken er kendetegnet ved masser af olivenolie, artiskokker, puntarelle, svampe, peperonchino, fantastisk pasta, rustikke kødretter som porchetta og sydfra masser af tomater. På denne rejse til Rom er alle middage inkluderet i rejsens pris. Glem alt om “turistfælde” restauranter. På denne kunstrejse kommer vi forbi restauranter på alt fra Michelin niveau til simple trattoria’er og finder gode måltider allevegne, tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed. Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og Rom er ingen undtagelse. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter). Derefter en primo – typisk en pastaret eller en risotto. Og/eller en secondo -fisk eller kød. Til sidst en dolce – en dessert – og grappa og en espresso. Dertil vin enten fra Toscana eller en lokal vin fra Lazio regionen.
Indkvartering på det charmerende boutique Hotel Francesco i Trastevere. Hotellet er et såkaldt boutiquehotel, hvilket betyder at det er smukt og lækkert istandsat og ikke er kæmpestort. Der er lige netop plads til vores gruppe på ca 20 personer og vi er meget begejstrede for hotellet.
Det har en tagterrasse med en vidunderlig udsigt, dejlig morgenmad og ligger i vores ynglingskvarter i Rom, Trastevere.
På vores kunstrejser koster et eneværelse med eget bad 2.500 kr ekstra.
NB! Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede. OG EN DEL AF TURENE ER TIL FODS. Medbring sko der er gode at gå i.
Turen arrangeres af PUST Rejser og omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pia Bohr Scharling fra PUST Rejser tlf. 23714676 eller 31264100.
Mail: info@pustrejser.dk
Ankomst Fiumicino lufthavn kl ca. 10.30.
Herfra kører vi i minibusser ind til Rom.
Vi ankommer lidt tidligt til hotellet, så hvis værelserne ikke er klar, er det oplagt at gå nogle få skridt ned ad gaden og spise frokost hver især. Pia viser vej til et par steder.
Efter frokost og indtagelse af værelserne – og måske en lille siesta – samles vi på hotellet hvor Peter Kær åbner ballet. Han fortæller om indholdet i de kommende dage og giver os en varm velkomst til Rom.
Derefter ud at gå i vores ”hood” – Trastevere – og derefter krydser vi floden Tiberen og får en fornemmelse af byen.
Man kan selvfølgelig gå hjem igen til hotellet når man har lyst, men kl.19.30 mødes vi i hotellets foyer og følges ad til aftenens restaurant Carlone alla Cisterna, Via della Cisterna 13.
Peterskirken er et tilløbsstykke i Rom og det betyder, at man skal tilbringe flere timer i kø for at komme ind og se den imponerende kirke.
MEN kommer man meget tidligt om morgenen kan køen undgås. Så hvis du er morgenfrisk, er der afgang fra hotellet kl. 06.30 sammen med Peter Kær.
Det er selvfølgelig helt frivilligt om du har lyst til at stå så tidligt op. Du kan tage til Peterskirken på andre tidspunkter for dig selv, hvis du vil. Der er gratis adgang men altså lang kø pga. securitycheck.
Kl 10.00 er vi klar til dagens næste punkt, som er et besøg i renæssancevillaen Farnesina, der ligger nær hotellet. Vi går derhen fra hotellet.
Derefter frokostpause på egen hånd.
Kl. 13.30 mødes vi igen for at følges ad til
Palazzo Farnese, som i dag er Den Franske Ambassade. Her har vi booket tid kl. 14.30 men vi skal igennem omfattende securitycheck, så derfor skal vi være der i god tid.
Middag kl 20 på Trattoria Der Pallaro, Largo del Pallaro 15. ( 20 min. gang fra hotellet).
Vi skal igen tidligt op og kører i taxaer til Vatikanmuseet hvor vi har booket indgang kl. 8.00 (der var ikke andre muligheder)! Afgang fra. Hotellet kl.7.15. Guidet rundtur i Vatikanmuseet og i Det Sixtinske kapel.
Derefter fri indtil kl. 15.00 hvor vi mødes for at tage op til Museet Galleria Borghese, en af perlerne i byen. Her har vi reserveret indgang kl.16.00. Herefter forsætter vi sammen med Peter til fods til Popolopladsen.
Middag kl 20. på restaurant ? Nærmere info følger.
Over morgenmaden giver Peter en introduktion til dagen og derefter tager vi tilbage til Borghese parken og Det Danske Institut hvor vi er inviteret indenfor.
Derefter besøg på det moderne museum, Galleria Nazionale d’Arte Moderna.
Om eftermiddagen er der tur til det nyeste museum i ROM – Maxxi som ligger lidt nord for ROM. Transport dertil dels med metro dels til fods.
Middag kl 20. på Osteria Giggetto (jødiske kvarter. Via del Portico d`Ottavia. (20 min. gang fra hotellet).)
Dagen er til dine egne lyster og planer men kl. 20.00 mødes vi til middag på Checco Er Carettiere di Porcelli Stefania, Via Benedetta 10, Trastevere. (10 min. gang fra hotellet).)
Udcheckning fra hotellet kl. 10.30, men der er tid til endnu en lille morgentur i Trastevere.
Efterlad bagagen på hotellet hvor vi mødes igen kl. 11.30.
Flyet afgår fra Rom kl. 14.30. Ankomst København kl.17.00