Ring bare til os – Vi svarer alle dage.
+45 31 26 41 00
info@pustrejser.dk
For alle der elsker at synge. Fra begyndere til mere rutinerede. Nodekendskab ikke nødvendigt. Korkursus / Sangrejsen til Castelvittorio i Italien med Ulla Hempel er et besøg i et vidunderligt hjørne af italien, uden mange turister, hvor gastronomien og omgivelserne er i top. Daglig sangundervisning, sangteknik og udtryk. Min. 20 timers sang i ugens løb.
Tirsdag den 23. september fra Københavns lufthavn (Præcise rejsetider følger)
(Mulighed for rejse med tog også, se længere nede)
Tirsdag den 30. september fra Nice Lufthavn (Præcise rejsetider følger)
(Mulighed for rejse med tog også, se længere nede)
Dette korkursus i Italien er en kombination af noget af det vi holder allermest af, nemlig at synge, at spise italiensk mad og at holde ferie et vidunderligt sted i Italien.
Sangteknik og udtryk og instudering af glade korsatser på dansk og engelsk – og måske en italiensk sang eller to. Over 20 timers sang i ugens løb.
Sanseligheden
Når vi kommer til Italien åbner sanserne sig – det sker ud over sangen via duften af Italien, udflugter, dejligt sensommervejr, gåture, samvær, vidunderlig mad, kaffe, samtaler og det åbner for livsglæde, latter og hengivelse.
Rytmiske sange i forskellige genrer, hvor stemmerne kan folde sig ud i forskellige udtryk, stemninger og klangfarver fra smukke ballader til powerfulde numre. En aften er der “open mic” hvor alle der har lyst giver et nummer:-)
Ugen afrundes med en uformel koncert på byens hyggelige torv.
Underviser
Ulla Hempel er en meget erfaren sanglærer og korleder. Hun underviser til dagligt på Den Rytmiske Højskole og på Odsherred Musikskole i kor og solosang.
For hende er det vigtigt at stemmen er fri og så afspændt som muligt og at sangens stemning bliver udtrykt så musikalsk som muligt.
Ulla er god til at skabe en tryg, humoristisk og arbejdsom atmosfære i de kor hun leder og med sine Solosangere.
Udover daglig sangundervisning og korkursus er der på denne sangferie tilbud om flg. udflugter og aktiviteter:
Rejsen er som udgangspunkt planlagt med fly, men der er også mulighed for at tage toget hele vejen til destinationen. Vi hjælper gerne med køb af togbillet, som typisk kan bestilles 2-3 måneder før afrejse. Ved bestilling af togbillet kan man vælge mellem sovevogn, liggeplads, samt 1. eller 2. klasse.
Togrejsen tager omkring 24-36 timer og er i øjeblikket lidt dyrere end flyrejsen, så der kan forventes et mindre tillæg. Læs mere om togrejser her, eller kontakt os gerne for yderligere information.
Afrejse København til Nice fra København. Afhentning i bus i Nice lufthavn og derefter godt 5 kvarters kørsel til Castelvittorio.
Anvisning af din lejlighed i Castelvittorio. Kaffe & kage og introduktion og derefter starter kurset.
Inden middagen er der rundvisning i Castelvittorio som rundes af med en aperitivo inde middagen.
Kl. 8-9.30 morgenmad.
10-13 undervisning.
13.00 frokost.
15-16.30 individuel sangundervisning.
Kl.16.30 til fods til dal-byen Pigna hvor der er rundvisning i den smukke middelalderby.
20.00 middag på den lokale Restaurant Busciun.
Kl. 8-9.30 morgenmad.
10-13 undervisning.
13.00 frokost.
15-16.30 individuel sangundervisning.
16.30 mulighed for at tilmelde sig et mini-madlavningskursus i en håndfuld traditionelle italienske retter hos den lokale kok Vanessa.
19.30 middag. Vi smager og beundrer dagens kulinariske frembringelser.
Kl. 8-9.30 morgenmad.
10-13 undervisning.
13.00 frokost.
15-16.30 individuel sangundervisning. Om eftermiddagen tilbud om en mindre udflugt til dem smukke by Dolce Acqua.
20.00 middag på en god lokal restaurant.
En næsten-fridag med udflugt til kystbyen Ventimiglia.
Hjem fra udflugt kl 16.00 hvorefter der er undervisning et par timer.
Om aftenen Pizza night med “åben scene”. Ulla er “toastmaster”.
Kl. 8-9.30 morgenmad.
10-13 undervisning.
13.00 frokost.
15-16.30 individuel sangundervisning.
20.00 Middag på en god lokal restaurant.
Denne sidste dag holder vi generalprøve i løbet af dagen og kl. 18.30 præsenterer vi ugens sange for de lokale beboere. Det plejer at være meget festligt.
Hjemrejse. Afg fra Castelvittorio formiddag med bus direkte til Nice lufthavn direkte til København.