Madrejsen til Sardinien

0
Nyhed!
PrisDKK 19.700,-
Nyhed!
PrisDKK 19.700,-
25. april - 1. maj 2025
Hotel dobbeltværelse (Standard)
  • Hotel dobbeltværelse (Standard)
  • Opgradering til enkeltværelse (+2.800 DKK)
* Udfyld alle påkrævede felter for at gå videre til næste trin.

Fortsæt til booking

Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

5885

Hvorfor bestille hos PUST Rejser?

  • Vi garanterer meget for pengene
  • Personlig betjening - før og under rejsen
  • Håndplukkede kurser og aktiviteter
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Har du spørgsmål?

Ring bare til os – Vi svarer alle dage.

+45 31 26 41 00

info@pustrejser.dk

Varighed: 7 dage
Periode: 25. april - 1. maj 2025
København - Kastrup Lufthavn
Sardinien, Italien
Max deltagere: 20
Kort om rejsen

Helle Brønnum Carlsen madanmelder, ph.d., mag.art. og journalist, spiser sig i disse år igennem Italien og temaet for denne rejse er kort og godt madrejsen.
Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Helle Brønnum Carlsen har valgt at besøge Sardinien på sin gastronomiske rundrejse til de italienske regioner. Sardinien er nemlig kendt for utroligt mange spiselige produkter. Man finder ikke mindre end 5 Michelin restauranter, 8 bib gourmand samt adskillige restauranter der er ”en omvej værd” – iflg Michelin. Men også iflg os. Vi tror på, at Sardinien er en madrejse værd. Men en omvej – dét er det. Der er ingen direkte fly og selve øen er også kringlet at bevæge sig rundt på, men til gengæld bliver oplevelsen både mindeværdig, berigende og helt særlig på alle måder.

Afgang fra

København – Kastrup Lufthavn
Afgang kl. 12:50 med Lufthansa. (Mellemlanding i Munchen)
Ankomst Cagliari på Syd- Sardinien kl. 17:40.

Ankomst til

Olbia (Nordsardinien)
Afgang kl. 12:10 med Lufthansa. (Mellemlanding i Munchen)
Ankomst Københavns lufthavn kl. 18:45.

Inklusiv i prisen

  • Fly til Sardinien (m. mellemlanding)
  • 6 nætter på gode hoteller inkl. god morgenmad
  • Dansk fagguide Helle Brønnum Carlsen
  • 4 gode frokoster
  • 5 middage
  • Kulinariske workshops og demonstrationer
  • Diverse smagninger (vin, skaldyr, ost og skinke, pølser)
  • Lokal mad & vin-guide
  • Guidede ture og museumsbesøg
  • Transport rundt på Sardinien i egen bus
  • Max 20 deltagere

Du betaler selv

  • Evt. værelsesopgradering (DKK +2.800)
  • 2 frokoster, 1 middag samt vin til nogle af middagene
  • Lokal turistskat der betales direkte til hotellet ved udtjekning. Typisk-3-4 € per døgn
Fotos
Mere om rejsen

Madrejsen

I tæt samarbejde med PUST Rejser har Helles Brønnum Carlsen tilrettelagt madrejsen til Sardinien, hvor hun sammen med dig undersøger det sardiske køkken. Restauranterne er håndplukkede – vi kommer forbi både en Michelin-stjerne og mere ydmyge restauranter og dertil skal vi besøge de lokale markeder samt producenter, lokale fiskere og tilbringe en eftermiddag på sidelinjen i et sardinsk køkken. Desuden skal vi prøve kræfter med madanmelder faget, hvor Helle BC vil dele af sin erfaring med at give en fair bedømmelse af spisesteder.
Vi skal opleve det bedste Sardinien har at byde på af mad, vin og natur og kører i egen bus fra syd til nord.
Køkkenet er et oprindeligt køkken hvor man ikke bare kunne få alting hele året og derfor er det karakteriseret ved sin enkelthed men også ved sin skønhed i det enkelte. Mælk, fåreost, kød og især brød. Det er alt det bedste fra havet, der jo omgiver Sardinien, at vi ofte lidt fejlagtigt forbinder med denne region. Det betyder dog ikke, at der langs kysten ikke serveres frisk fisk, blæksprutter og skaldyr, for det gør der. Og retter med sardiner er selvfølgelig klassiske, ligesom fyldte blæksprutter og grillet fisk er på menuen.
Men ellers er det ris, korn, bælgfrugter, urter, svin, geder og får, der fylder, og det er ikke så meget de små retter som de store, der er grundstammen i et måltid. Grisen er central både som salami, prosciutto og som helstegt til større fester. Bemærk at Sardinien har sin helt egen svinerace, der kan dateres til bare til 1000 fvt. og den har sit eget kooperativ der kæmper for racens “overlevelse”. Mange af de lokale grise lever af olden (bog og agern) som giver den helt særlige lækre aroma som vi kender fra ibericos svinene fra Spanien.
Får (pecora) og ged (cabretta) er også noget, der bliver spist, og fra fåret kommer også den berømte Pecorino Sardo. Og så er der en særlig delikatesse vi nok springer over – en gammel lagret fåreost hvor en osteflue lægger æg i ostemassen som så bliver særlig blød og har en kraftig aroma.

Særlige regionale retter er det helt tynde fladbrød Carta de musica, (en variant er panne carasau) der var hyrdernes madpakke. Kager som mandeltærte eller små ostetærter (pardulas) er festmad hos en befolkning, der ikke bare frådser og overspiser.
Pasta typerne er fyldt med fåreost ligesom også pizzaerne toppes med osten og supperne er fyldt med kikærter (Minestrone de ceci) eller bønner.
Vinene er bl.a. den hvide Vernaccia di Oristano, der gerne må lagre længe eller Nuragus di Cagliari, der er lys og let og god til fiskene som serveres på denne madrejse. Af de røde finder vi den lette lyse Monica de Sardegnia der er god til stegt fisk og grillet kød mens Cannonau de Sardegnia er kraftig med høj alkoholprocent der er god til vildt og mørkt kød.

Madrejsen i Helles Brønnum Carlsen kompetente, vidende og energiske selskab er en inspirerende oplevelse i sig selv. Max 20 deltagere, gode hoteller og mindeværdige måltider. Oplev Helles Brønnum Carlsen smittende lidenskab for de ting vi spiser og drikker. Hendes viden omkring gastronomi er ganske enkelt enorm og hun er dertil en fremragende formidler.

Om Sardinien

Sardinien er en italiensk ø og region syd for Korsika. Øen er den næststørste i Middelhavet, og dens hovedby er Cagliari.
På denne tur besøger vi både den sydlige og den nordlige del af øen. Rejsen er tilrettelagt, så vi indleder to dage på et dejligt hotel i øens hovedstad Cagliari. Derefter fortsætter vi til et naturskønt område nord for Cagliari ved Sinis bugten, hvor vi overnatter to dage, og runder rejsen af med to dage i den pittoreske by Alghero på nordøen.
Sardinien har en fascinerende historie og er påvirket af diverse kulturer, der i forskellige perioder har indtaget øen – bl.a. arabere, spaniere og franske erobrere. Alle disse kulturer har efterladt en stærk indflydelse i både mad, arkitektur og sprog.
Sardinien har 1850 km kystlinje og har skønne strande overalt. Når det er sagt, er det ikke sikkert at det er badevejr i april…
Levealderen er tårnhøj på Sardinien, hvilket man tilskriver den sunde livsstil, de friske råvarer og et glas (eller to) lokalt fremstillet rødvin hver dag. Der findes flere af de såkaldte ”blue zones” på Sardinien, hvor levealderen er højere end andre steder i verden.
Alghero

Den største havneby og en historisk spændende by på den nordlige spids af Sardiniens vestkyst. Desuden er et berømt feriested også kendt som hovedstaden på Coral Riviera. Den har velbevarede spor af catalansk dominans og er også kendt som Barcelonetta – ”det lille Barcelona”. Her tilbringer vi rejsens 2 sidste dage.

Alghero

Den største havneby og en historisk spændende by på den nordlige spids af Sardiniens vestkyst. Desuden er et berømt feriested også kendt som hovedstaden på Coral Riviera. Den har velbevarede spor af catalansk dominans og er også kendt som Barcelonetta – ”det lille Barcelona”. Her tilbringer vi madrejsens to sidste dage.

Cagliari

Sydpå ligger Cagliari, øens hovedstad, en by med stor kunstnerisk skønhed og spændende historie. Cagliari har super gode restauranter, kunstgallerier, shopping og natur. Gå en tur langs Via Roma med udsigt over havnen og se solnedgangen fra Bastione of Saint Rémy og bliv i det hele taget charmeret af den eksotiske by. Her indleder vi madrejsen med et to dages ophold.

Restauranterne

På denne rejse er de fleste måltider inkluderet i rejsens pris. Glem alt om “turistfælder” restauranter. Vi kommer forbi restauranter på alt fra Michelin-niveau til simple trattoria’er. Og finder gode måltider allevegne, tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.
Helles Brønnum Carlsen introducerer principperne bag en fair madanmeldelse og efterflg. kommer tre restauranter under ”kærlig behandling” af jer – de nybagte madanmeldere.

Praktisk

  • Et enkeltværelse med eget bad koster 2.800 kr ekstra.  

  • Indkvartering i tre forskellige gode hoteller. De to ligger i gåafstand fra centrum i henh.vis Cagliari (hovedbyen) og i Alghero (på nordøen) hvor rejsen slutter. Og rejsen i det midterste hotel ligger naturskønt ud til Sinus bugten.
  • Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 2.000,- ved bestilling. Restbeløb 2 måneder før afrejse.   Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.

  • Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede. OG EN DEL AF TURENE ER TIL FODS. Medbring flade sko der er gode at gå i og tøj der kan klare lidt omskift i vejret.

  • Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte  Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk.

Ugens program

Dag 125. april

Ankomst til Cagliari – transport til det 4 -* Hotel Fanny. Velkomstaperitif efterfulgt af middag på Josto. Michelin skriver bl.a.om denne restaurant: En af Cagliaris mest interessante restauranter. Menuen fokuserer på sardinske specialiteter nyfortolket med et moderne twist, såsom den lækre skinke (fra en typisk sardinsk svinerace), fregula-pasta, multe og traditionel Saba-dessert.

Dag 226. april

Morgenmad. 

Vi møder vores sardinske mad- og vin ekspert til et morgenbesøg på det livlige og højlydte San Benedetto-marked, et af de største fiskemarkeder i Europa. Nyd en smagning af lokale råvarer som rå muslinger, rejer, østers, lokale oste og skinker.

Frokost på et Salsamenteria. En blanding af delikatesse butik og restaurant.

Om eftermiddagen en guidet vandretur i det historiske centrum af Cagliari.

Gourmet pizza middag på Frammento (det eneste pizzeria på Sardinien, der har modtaget den prestigefyldte Three Spicchi fra Gambero Rosso 2017 Pizzerie d’Italia guide, en pris der gives til de bedste pizzeriaer i Italien).

Dag 327. april

Morgenmad og udtjekning fra hotellet.

Buskørsel til Sinis-regionen hvor vi introduceres til det lagunebaserede køkken og Vernaccia-vinterroir. Om eftermiddagen udforskes området med en gåtur til det spanske tårn med udsigt over de gamle ruiner af Tharros (VIII f.Kr.) og den smukke bugt. Lær om de levantinske påvirkninger der nåede Sardinien fra havet gennem århundreder, og deres indflydelse på kultur og køkken. 

Frokost på Casa Mediterranea og afslapning på hotellet.

Om eftermiddagen besøg på Museum Cabras hvor Giganterne af Monte Prama er udstillet. Det er 15 2-2,5 m høje menneskelignende  stenfigurer, der blev opdaget i 1974. 

Herefter besøg i Contini vinkælder, hvor der fortælles om den gamle vinkultur på Sardinien. Inkl. vinsmagning.

Dagen slutter med en rustik middag i en fascinerende privat, udbrændt vinkælder i Nurachi.

Retur til hotellet og overnatning.

Dag 428. april

Morgenmad. 

Morgenvandring og demonstration af lagune fiskeri efterfulgt af en workshop om, hvordan man fileterer fisk, og hvis vejret er godt, nyder vi en aperitif langs lagunens bred.

Tilbage til hotellet for at slappe af resten af ​​eftermiddagen.

Om aftenen middag på Su Murrai (guide Michelin), hvor vi smager nogle af de produkter og opskrifter, vi har lært om i løbet af de sidste 2 dage. 

Michelin skriver om denne nye restaurant.

Beliggende i en lille landsby med udsigt mod Sinis-halvøen, ligger denne restaurant i en gammel mølle og er opkaldt efter duften af ​​lagret Vernaccia-vin (“su murrua” på sardinsk). Køkkenet er moderne, men alligevel påvirket af traditionelle opskrifter og tilbyder den bedste kvalitet i regionen. Den unge kok Ivan Matarese tager traditionelle ingredienser og opskrifter og nyfortolker disse for at skabe mere moderne retter. Fisk fra Oristano-bugten og kød fra indre områder er i centrum på menuen, herunder fårekød i en lækker “pintadera” (åben ravioli med safran og lakrids).

Dag 529. april

Morgenmad. 

Udcheckning og kørsel til Alghero via stop i Nuraghe Losa for en guidet tur. Derefter videre til rejsen sidste hotel i  Alghero, hvor der venter frokost.

Resten af dagen er til egen disposition (ingen fælles aftensmad).

Dag 630. april

Morgenmad. Hel fridag i Alghero, som er en pittoresk og hyggelig by. Fælles afslutningsmiddag.

Dag 71. maj

Morgenmad.

Transfer til Olbia lufthavn.