Huset er smukt restaureret i gode materialer og indrettet med omhu og personlighed. Huset ligger ud til et lille torv bagved kirken og er et smalt byhus, som er del af den oprindelige bymur. Det har et værelse på hver etage, køkken på 2.sal og stue og terrasse på 3.sal med formidabel udsigt.
Der er 2 soveværelser med dobbeltsenge, 1 badeværelse, køkken, lille stue og terrasse.
Faciliteter: internet, vaskemaskine, grill.
Afstand fra P-pladsen: 350 m. Man kan ikke køre til døren.
PRIS: 4000 kr/ uge* + rengøring (kontant 50€) Sengetøj og håndklæder kan lejes for 10€ /person.
*Lørdag kl. 16 til lørdag kl. 10.
Middelalderlandsbyen Castel Vittorio er en uspoleret og autentisk middelalderlandsby, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger.
Her siges det at indbyggerne har den højeste levealder i Italien. Forklaringen kunne være det sunde vand og den delikate bjerg-olivenolie, og så selvfølgelig det kuperede terræn som sørger for, at dagsformen holdes ved lige.
Ventimiglia med livlig handel og kæmpestort fredagsmarked, 22 km.
San Remo med kæmpekasino og mærkevareoutlet, 35 km.
Nice, museer m.m. 65 km
Menton, 30 km.
Monaco, 40 km.
Der er godt 2000 km fra Danmark til Castelvittorio og er man til bilture tager det et par dage. Ellers med tog eller fly til Nice hvor man kan leje bil eller tage toget videre.
Der er lokalbus fra Ventimiglia til Castelvittorio 5-6 gange dagligt.