Lone Wiggers

Arkitekt og partner i C.F: Møller

Biografi

Lone Wiggers blev i 1989 uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus. I 1991 blev hun ansat i Arkitektfirmaet C. F. Møller, hvor hun i 1997 blev partner.

Hun har været arktitekt på Statens Museum for Kunst, Topdanmarks domicil i Ballerup, Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring og flere andre bygningsværker. Hun har udstillet på Box 2.0 i København (2005), Biennalen i Venedig (2004) samt flere andre.

Hun har opnået flere tillidsposter gennem tiden, blandt andet som næstformand i Statens Kunstfonds bestyrelse og formand for Statens Kunstfonds arkitektudvalg, begge i perioden 1999 – 2001 samt medlem af UNESCO’s Nationalkomission og Kulturudvalg siden 2002.

Lone Wiggers er uddannet fra Arkitektskolen Aarhus 1989. Som nyuddannet arbejdede hun et år i London, så et år på tegnestue hos arkitekt Anna Maria Indrio i København. Da Anna Maria Indrio blev optaget som partner i C.F. Møller, fulgte Lone Wiggers med som ansat (1991) og blev siden selv medindehaver (1997).

De to har gennem årene haft et tæt og frugtbart samarbejde – i regi af C.F. Møller startende med bl.a. vinderprojektet til udvidelsen af Statens Museum for Kunst (1992), og Lone Wiggers og Anna Maria Indrio har været drivende kræfter i opbygningen af C.F. Møllers afdeling i København, der i dag tæller over 80 medarbejdere. Alt i alt har hele C.F. Møller-koncernen i dag ca. 330 ansatte og kontorer i Aarhus, København, Aalborg, London, Stockholm og Oslo.

Lone Wiggers har i sin tid hos C.F. Møller været med til at designe og vinde over tyve førstepræmier i arkitektkonkurrencer – ud over tilbygningen til Statens Museum for Kunst er det byggerier som f. eks. det markante højhusbyggeri Malmø Tower, den farverige udvidelse af Sølvgades Skole i København, det skulpturelle boligbyggeri Nordlyset på Amerika Plads i København, forsker- og videnparken Cortex Park ved Syddansk Universitet og det nye 15 etagers forskningskompleks Mærsk Bygningen ved Panum Instituttet, Københavns Universitet.
 

De fleste af disse bygninger er designet som lav energi-byggerier og ligger ud over gældende standard for bæredygtighed, for Lone Wiggers har et hjerte, der banker for både arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed.

Hun har gennem de seneste 10 år været overordnet ansvarlig partner for bæredygtigt byggeri i C.F. Møller-koncernen. Hun har ansvaret for koncernens politikker inden for bæredygtighed og CSR og firmaets medlemskab af FN’s Global Compact, der er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar. 

Lone er guide på rejsen Venedig – Arkitekturbiennale 2023.

  • +45 40 18 32 02
  • lw@cfmoller.com