Syng Solo – Sangkursus i Italien

(3 Anmeldelser)
 
PrisDKK 15.900,-
 
PrisDKK 15.900,-
29. maj - 5. juni 2026
Dobbeltværelse (Standard)
  • Dobbeltværelse (Standard)
  • Enkeltværelse, delt bad m. en person af samme køn (+900 DKK)
  • Enkeltværelse, eget bad (+1.500 DKK)
* Udfyld alle påkrævede felter for at gå videre til næste trin.

Fortsæt til booking

Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

7575

Hvorfor bestille hos PUST Rejser?

  • Vi garanterer meget for pengene
  • Personlig betjening - før og under rejsen
  • Håndplukkede kurser og aktiviteter
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Har du spørgsmål?

Ring bare til os – Vi svarer alle dage.

+45 31 26 41 00

info@pustrejser.dk

Varighed: 8 dage
Periode: 29. maj - 5. juni 2026
København - Kastrup Lufthavn
Castelvittorio, Italien
Max deltagere: 16
Kort om rejsen

En intens og inspirerende uge for dig, der har lyst til at fordybe dig i solosang. Daglig sangtræning, masterclass og arbejde med selvvalgte sange – primært fra det rytmiske repertoire. Undervisningen varetages af professionelle undervisere, og der er også tid til badning, gåture og fællesmiddage. Om aftenen er der gode italienske middage, “åben scene” og hyggeligt samvær. Ugen afsluttes med koncert på byens Piazza.

Afrejse

Fredag den 29. maj fra Københavns lufthavn (præcise rejsetider følger). 
Ankomst Nice. 

Hjemrejse

Fredag den 5. juni (præcise rejsetider følger). 
Ankomst København. 

Inklusiv i prisen

  • Fly København/Nice retur
  • Transfer t/r Nice lufthavn.Godt 65 km hver vej i PUST Rejsers egen bus
  • 7 nætter i hyggelige lejligheder i Castelvittorio. Både dobbelt og enkeltværelser med eget badeværelse til rådighed
  • Halvpension med god morgenmad og dejlige middage
  • Daglig sangundervisning
  • Faglig sparring med professionel pianist og sanglærer
  • Masterclass og optræden med feedback
  • Et fagligt løft og kunstnerisk inspiration i en støttende atmosfære
  • Indsigtsfuld læring gennem egen men også andres udvikling og feedback
  • Fælleskor og backing-teknik
  • Koncert på piazzaen
  • Mulighed for badning, udflugter og kulturelle oplevelser

Du betaler selv

  • Frokost
  • Værelsesopgradering
  • Aftensmad på fridagen
Fotos
Mere om rejsen

Sangkursus

SOLOSANG workshop I CASTELVITTORIO 

Intensiv sangtræning, daglig masterclass og koncert i hjertet af Liguriens bjerge.

Velkommen til en uge fyldt med sang, musikalsk fordybelse og fællesskab i PUST Rejsers perle: Castelvittorio. Den gamle middelalderlandsby danner en enestående ramme om dette inspirerende kursus, hvor du dagligt modtager professionel undervisning af sanger, guitarist og sanglærer Anna Scharling samt pianist og kapelmester Søren Graversen.

I løbet af ugen arbejder du med to selvvalgte sange – primært fra det rytmiske repertoire: jazz, pop, soul, folk m.m. Den ene opføres ved afslutningskoncerten på byens stemningsfulde Piazza lørdag aften.

Undervisningen foregår både individuelt og i grupper med fokus på dit personlige udtryk, sangteknik og performance. Vi går i dybden med din sangstemme og potentiale – og lige så vigtigt: du bliver en del af et et varmt, trygt og støttende fællesskab, hvor ingen står alene med nerverne – og hvor vi hepper på hinandens mod og udtryk.

Drømmer du om at fordybe dig i solosang – og samtidig nyde en uge med sol, vin, vand sammen med andre sangglade mennesker – så er dette kursus for dig.

Sådan foregår undervisningen

Daglig masterclass
I masterclassen arbejder vi med din stemme og sang, udtryk og teknik i sin helhed – med live akkompagnement fra pianisten. Det er her sangen folder sig ud i samspillet mellem dig, musikken og rummet. Formatet er intenst, men altid trygt og opbakkende. Man lærer mindst lige så meget af at lytte med, som når man selv er på. 

Individuel stemmetræning i små grupper
Her arbejder vi målrettet med stemmen som instrument. Fokus er på det tekniske og det detaljerede – klang, støtte, resonans, intonation og frasering – med udgangspunkt i din stemmes muligheder og udfordringer. Undervisningen foregår i små hold, så der er tid og plads til fordybelse og individuel feedback.

Solosession med pianisten
Sammen med Søren finjusterer du dine sange med fokus på form, tempo og toneart. Sessionen støtter dig i at kunne fokusere på udtryk og nærvær – både i masterclass og til koncert.

Fysisk sangerkroptræning
Dagligt tilbud om morgentræning for “sangerkroppen” i den tidligere kirke Santa Catherina, hvor vi arbejder med at sætte stemmen fri fra spændinger, det dybe åndedræt, grounding og at forbinde stemmen med hele kroppen, så du kommer nærmere din kernestemme og personlige klang. Her anbefales det at medbringe tøj, du kan bevæge dig i. 

Korsang og backing
Vi synger sammen i 1-2 fælleskorsange, og du får instruktion i, hvordan man laver kor og backing på hinandens numre – både rytmisk og harmonisk.

Performance og mikrofonteknik
Sammen med pianist Søren Graversen arbejder du med at gøre dine sange klar til scenen. Undervejs finpudses fortolkning, timing og form – og du får mulighed for at øve dig i mikrofonteknik og scenisk nærvær, så du føler dig fri, fokuseret og godt tilpas, når du står foran publikum.

Daglig struktur

Kurset er intensivt med minimum 4 timers daglig masterclass samt opdeling i mindre grupper, hvor vi går i dybden med dine behov. Dagen starter med morgenmad og opvarmning, efterfulgt af soloarbejde, fællessang og masterclasses. Efter frokost fortsætter undervisningen, og sidst på dagen er der tid til badning, gåture eller et glas vin i aftensolen.

Undervisningen er fokuseret og målrettet, men der er også plads til hyggeligt samvær og ro. Hovedfokus er på sang og koncert, men det er også en ferie. Derfor er der indlagt god tid til at nyde bjergene, tage en dukkert i badesøen – og på kursets “halve fridag” går turen som regel til kystbyen Ventimiglia med marked, hav og afslapning.

Afsluttende koncert

Lørdag aften runder vi ugen af med en stemningsfuld koncert under åben himmel på Piazzaen for Castelvittorios indbyggere. Her synger du din udvalgte sang, bakket op af fælles kor og akkompagnement fra klaver eller guitar.

Hvem kan deltage?

Dette kursus er for dig, der har sunget før og gerne vil tage næste skridt i din udvikling. Du er ikke begynder, men du er heller ikke færdig – du kender din stemme og har mod på at udfordre den i et trygt og støttende fællesskab.

Om stedet og indkvartering

Castelvittorio er en autentisk italiensk bjerglandsby fra middelalderen – bilfri, bakket og brolagt. Her bor vi i smukt istandsatte lejligheder, alle inden for gåafstand. Hver lejlighed er unikt indrettet og har udsigt over dale og bjerge. Forvent trapper og ujævne gyder – det kræver, at du er godt gående.

Vi mødes dagligt i “Asilo’en” – vores base og samlingssted – og nyder lokale måltider, små udflugter til bjergsøer eller -toppe samt en udflugt til kystbyen Ventimiglia.

Praktisk

NB! Der er trapper og brosten mange steder så Castelvittorio er derfor ikke egnet for gangbesværede.

Enkeltværelse: Et eneværelse med eget bad koster 1500 kr ekstra. Et eneværelse med delt bad med een anden person (af samme køn) koster 900 kr ekstra. Et dobbeltværelse har ingen tillæg.

Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 2000,- ved bestilling efter fremsendelse af faktura. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling. Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur. Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.

Transport

Rejsen er som udgangspunkt planlagt med fly, men der er også mulighed for at tage toget hele vejen til destinationen. Vi hjælper gerne med køb af togbillet, som typisk kan bestilles 2-3 måneder før afrejse. Ved bestilling af togbillet kan man vælge mellem sovevogn, liggeplads, samt 1. eller 2. klasse.

Togrejsen tager omkring 24-36 timer og er i øjeblikket lidt dyrere end flyrejsen, så der kan forventes et mindre tillæg. Læs mere om togrejser her, eller kontakt os gerne for yderligere information.

Ugens program

D. 29 majAnkomst & Introduktion

Ankomst til Nice og fælles transfer til Castelvittorio.
Efter værelsesfordeling mødes vi til snacks og et glas vin på piazzaen.

D. 30 majOpstart & Sangteknik

Introduktion til landsbyen og fælles opvarmning.
Undervisning i masterclass og tekniske gennemgange i mindre grupper.
Tid til badning, gåtur og ro.
Fælles middag i landsbyen.

D. 31 majSolosang & Performance

Opvarmning, solosang i grupper og performance-træning.
Eftermiddag med mulighed for afslapning og badning.
Fælles middag.

D. 1 juniMasterclass & koncertforberedelse

Frivillig fysisk træning.
Fælles opvarmning og masterclass.
Deltagerne synger begge deres sange og vælger én til koncerten.
Fællessang og socialt samvær.
Aftensmad hos lokal vært.

D. 2 juniKor & samspil

Frivillig fysisk træning.
Fælles opvarmning og korsang.
Arbejdsdag med solosang og kor/backing.
Aften med pizzanight og Open Mic i uformelt format.

D. 3 juniHalv fridag & forberedelse

Frivillig fysisk træning.
Udflugt til kysten eller nærliggende by – med tid til strand, shopping eller ro.
Om eftermiddagen: fælles sang med feedback og kor.
Let aftenmåltid og forberedelse til koncert.

D. 4 juniKoncertdag

Morgenmad og generalprøve.
Tid til frokost og ro.
Lydprøve og sceneforberedelse.
Om aftenen koncert på byens piazza.
Fælles middag efter koncerten.

D. 5 juniHjemrejse

Morgenmad og afrejse fra Castelvittorio.
Fælles transport til lufthavnen.

Kort

Anmeldelser
3 Anmeldelser
Sorter efter:RatingDato

Jette Bruun

Solo rejsende

Stor ros!
Først tak for en dejlig tur. Jeg synes kurset var godt tilrettelagt. Skønt at der var god tid til sang, som vi jo var kommet for, men også rigtig godt med de fælles udflugter i “fritiden”. Skøn tur til Pigna og Mama Orengo og hygge med quiz og open Mic. Søren er jo en fantastisk pianist – det er guld værd. Jeg føler mig tryg med ham ved klaveret. 
Og meget stor ros til sanglærer Anna. Til sidst også ros til Pia Sylvester, som sørgede for at det hele klappede.

1. juni 2022

René Bigandt

Solo rejsende

Jeg fik lært synge mere energifyldt og skabe mere dynamik og at være mere fysisk til stede på scenen. Følte mig lidt mere komfortabel ved at stå med mikrofonen. 
Søren  Graversen  er en fantastisk pianist.  Anna Scharling det stærkeste kort efter min opfattelse.  Hun har høje ambitioner, som hun dygtigt omsætter i resultater. 
Udover sangkurset var den helt store oplevelse for mig frokosten hos Fabios forældre inklusive gåturen op og hjem. Wow – det var italiensk 🙂

1. juni 2022

Susanne Oggtrup

Solo rejsende

En rigtig dejlig sangferie!

Jeg fik det, som jeg kom for og har haft en rigtig dejlig sangferie, hvor jeg ud over at synge fik slappet af, spist dejlig mad, hygget, gået ture og snakket. Så jeg er glad og kunnegodt finde på at tage med igen en anden gang til Castel Vittorio. Ikke bare for at blive dygtigere, men fordi jeg elsker at synge. 

1. juni 2022