Historisk og arkæologisk rejse til Pompeji & Rom

0
Udsolgt
PrisDKK 16.900,-
Udsolgt
PrisDKK 16.900,-
The tour is not available yet.

Fortsæt til booking

Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

6342

Hvorfor bestille hos PUST Rejser?

  • Vi garanterer meget for pengene
  • Personlig betjening - før og under rejsen
  • Håndplukkede kurser og aktiviteter
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Har du spørgsmål?

Ring bare til os – Vi svarer alle dage.

+45 31 26 41 00

info@pustrejser.dk

Varighed: 7 dage
Periode: 10.-16. april 2024
København - Kastrup Lufthavn
Napoli, Italien
Max deltagere: 20
Kort om rejsen

Unik to-i-en rejse dels til den lille romerske by Pompeji i Napolibugten, som med rette er verdensberømt. Den blev ødelagt på bare én dag af et meget voldsomt vulkanudbrud i år 79, og først i 1748 officielt udgravet og løbende gjort tilgængeligt for publikum. 

Et velplanlagt besøg i Pompeji er en uforglemmelig oplevelse. 

Men her stopper vi ikke, for på 4-dagen tager vi hurtigtoget til Rom og tilbringer den anden halvdel af turen. Stadig i selskab med vores faguide Henrik Tvarnø, som er uddannet historiker og som selv har selv deltaget i udgravninger i Oplontis og Herculaneum. Desuden har han besøgt Rom ikke mindre end 90 (!) gange. En bedre guide kan man ikke få, og man behøver ikke forhåndsviden om Romerriget eller Pompeji mv. for at få stort udbytte af turen.

Afrejse

Onsdag den 10. april fra Københavns lufthavn kl. 15:10. Ankomst Napoli kl. 17:50 med Ryanair.

Hjemrejse

Tirsdag den 16. april fra Rom kl. 16:25.
Ankomst København kl. 19:50. Ryanair.

Inklusiv i prisen

  • Halvpension
  • Flyrejse
  • 6 dages ophold på gode hoteller både i Pompei og i Rom
  • Udflugter
  • Fag guide (Henrik Tvarnø)

Du betaler selv

  • Frokost
  • Opgradering til enkeltværelse
  • Vin til middagene
  • Turistskat (ca 3 €/dag)
Fotos
Mere om rejsen

Rejse til Pompeji 

Pompei (og nabobyen Herculaneum) er sit eget museum. Pga. den lynhurtige ødelæggelse og indkapsling af aske, pimpsten og lava kan man her fornemme meget mere af dagliglivet i en romersk provinsby end noget andet sted i Europa og omkring Middelhavet. Her er aldrig bygget noget ovenpå, og selv om mange nåede at flygte fra byerne, var der begrænset hvad de kunne tage med. Og selv om ødelæggelserne var enorme, kan vi alligevel opleve mange facetter af bylivet på en sær, nærværende måde.

Det ene af turens hovedemner er Pompei, og her bruger vi en hel dag. Vi besøger desuden den smukke vulkan, Vesuv, og vi ser andre steder, der blev ødelagt på andre måder end Pompei og repræsenterer andre livsformer end den velstående provinsby. En luksuriøs landvilla (Oplontis), en bondegård (Boscoreale) og den mindre by Herculaneum, hvor de vanvittig høje temperaturer fra vulkanens lava straks forkullede trækonstruktioner og derfor på forunderlig vis har gjort det muligt for udgraverne at rekonstruere andre ting, f.eks. møbler og trædøre, end i Pompei.

På denne tur får vi et enestående blik ind i den romerske hverdag. Hvem var indbyggerne, hvordan levede de? Forholdet mellem mænd og kvinder (juridisk, socialt, erotisk), mellem slaver, frigivne og frie borgere, mellem mennesker og guder, liv og død, politik og propaganda, hverdag og fritid, kunst, arkitektur og kultur. Alle disse emner kan man komme på nært hold af i de udgravede byer. Og det har i 250 år lokket utallige europæiske kunstnere og kulturpersoner, videnskabsmænd, filosoffer og naturligvis arkæologer og historikere til området, som har skrevet og tegnet om byens undergang og efterliv. Pompei har haft enorm indflydelse på den europæiske opfattelse af antikken og har præget vor kunstopfattelse.

Rejse til Rom 

På 4 dagen tage vi hurtigtoget til Rom og tilbringer de flg. 3 dage. Vi holder opmærksomheden på det antikke Rom og besøger bl.a. kejser Trajans Forum og marked, kejser Augustus’ gravmæle og fredsalter samt de store badeanlæg fra Diokletians tid. Colosseum, Nero’ gyldne Hus og de berømte Triumfbuer får også vor opmærksomhed. Vi besøger også nogle af (men langt fra alle!) de bedste museer med helt fantastiske samlinger og vi kigger ind i nogle kirker der rummer spor fra antikken. På vor vej til og fra nøje udvalgte spisesteder vil der blive lejlighed til at fornemme byens stemning på små pladser og nyde enestående arkitektur.

Vor danske guide, Henrik Tvarnø, er uddannet historiker og har deltaget i udgravninger i Oplontis og Herculaneum og kender stederne godt. Han vil fortælle levende om byens gader og huse, templer, butikker, bade, teatre, amfiteatre, vandforsyning, haver og gravsteder og især om det liv, som Pompeii og de øvrige steder giver os en unikt indblik i. Henrik har været i Rom mere end 90 gange og kan vise os en række perler i den evige by.

Praktisk

  • Indkvartering i Pompeji på det 4-*hotel. Forum der ligger i selve byen Pompei i gåafstand fra ruinerne.
  • I Rom indkvartering på det 4-*Hotel Villa San Pio der ligger på Aventinerhøjen.
  • NB! Der er trapper og brosten mange steder, som ikke er egnet for gangbesværede.
  • Et eneværelse med eget bad koster 2.500 kr ekstra.
  • Turen arrangeres af PUST Rejser og omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
  • Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk. Mail: info@pustrejser.dk
Ugens program

Dag 110. april

Afgang fra København kl.15.10. Ankomst Napoli lufthavn kl.17.50. Herfra i bus videre til hotellet. 

Indkvartering 4-*hotel Forum i det moderne Pompeii. Beliggenheden er optimal – i kort gåafstand fra udgravningerne.

Inden middagen fortæller Henrik Tvarnø i store træk om turen og giver en introduktion til Pompeii.

Dag 211. april

Vi besøger Pompeii hele dagen. Men holder lang frokost, så alle er friske til eftermiddagens oplevelser. Husk at gå i praktisk fodtøj. Gaderne er ikke asfalterede og tit ujævne.

Pompeii rummer det meste: vi ser på private huse, butikker, templer, badeanlæg, pladser, teatre, amfiteater (et mini-Colosseum), vi beundrer haveanlæg, statuer, mosaikker, malerier og kigger på de særegne valgindskrifter på væggene rundt omrking i byen.

Om aftenen spisning et godt sted i byen. Henrik Tvarnø fortæller om fredagens besøg i en romersk landbrugsejendom og de romerske gravgader samt  introducerer morgensdagens besøg i Herculanuem og Oplontis.

Dag 312. april

Efter at have brugt benene dagen før kører vi idag i bus op til vulkanen Vesuv i bus. Det er en storslået naturoplevelse med udsigt over hele Napolibugten.

På vejen hjem passerer vi forbi en lille romersk produktionsvilla i Boscoreale, og vi ser på en af Pompeiis fineste gravgader, der strækker sig langs indfaldsvejene til Pompeji. Respekten for de afdøde var stor i romerriget, og man mindedes aktivt sine døde forfædre og -mødre gennem imponerende gravmonumenter, de fortæller os en masse om kulturen.

Vi spiser frokost på bjerget og i byen om aftenen på et nyt, godt sted.

Dag 413. april

Turen går nu (med hurtigt hurtigtog) til ROM. Indkvartering på Hotel villa San Pio som ligger i gåafstand fra både Forum Romanum og Colosseum. Vi ankommer først på eftermiddagen og skynder os ud i byen for at nyde den gode lørdagsstemning der altid er i Rom.  Vi starter med en slentretur igennem det centrale Rom – og passerer bl.a. Piazza Navona, Den spanske Trappe, Pizza del Popolo, Aurelius søjlen. Det er lørdag eftermiddag, butikkerne er åbne, og folk er på gaden for at tale, se og købe eller bare drikke en kaffe. Der vil være tid til lidt shopping, inden vi går ud og spiser. Henrik vil undervejs fortælle om byens historie og udpege særlig vigtige ting i byen.

Dag 514. april

Vi besøger nogle af de steder, som ligger lige om hjørnet. Colosseum er både en ruin og en fantastisk bygning, ramme for voldsomme kampe mellem dyr og mennesker – foran 80.000 tilskuere. Konstantins triumfbue ser lille ud i sammenligning, men er den største af de bevarede triumfbuer, og værd at kigge nærmere på. Derfra spadserer vi op ad kejsefora-gaden – skabt af Mussolini – og kigger nærmere på det største af dem, Trajans Forum og det bagvedliggende Mercato.

Så er vi sultne! – Og vi anbefaler et godt frokoststed.

Dag 615. april

For de morgenfriske starter vi med et betagende besøg på Peterspladsen og derefter inde i kirken. Vi skal være der lidt i 7, men får til gengæld en utrolig oplevelse. Vi spiser morgenmad bagefter!

Om formiddagen skal besøge vigtige mindesmærker fra kejser Augustus’ tid: gravmælet, fredsalteret og soluret. Og passere Pantheon, en vidunderlig smuk bygning.

 Efter en frokostpause ser vi de spektakulære, underjordiske rester af nogle romerske privathuse samt tre kirker – Santa Maria Maggiore og Santa Prassede – og endelig Michelangelos basilika i de gamle termer fra kejser Diokletian’s tid.

 Undervejs i byen – til og fra restauranter –  bliver vi ledt forbi smukke pladser og huse, obelisker og fontæner. Det er svært at en tur i Rom uden at blive betaget og overrasket.

 Om aftenen middag på en god restaurant. 

Dag 716. april

Vi holder pauser, så man både kan strække ben og fordøje de mange indtryk. Der er god plads til at spørge vor medbragte fagekspert om dette og hint både på turene og ved måltiderne. Man behøver ikke forhåndsviden om Romerriget eller Pompeji mv. for at få stort udbytte af turen.

 

Hjemrejse fra Rom kl. 16.25. Ankomst København kl.18.45.