Forside > Yogarejse

Yogarejse

Tag på yogarejse med PUST.

At dyrke yoga kræver ro og fordybelse.
Og begge ting er du så heldig at finde i landsbyen Castelvittorio, som ligger i Norditalien i den region der hedder Ligurien.  Landsbyen ligger på en bakketop og er et par gange om året vært for yogakurser og åndedrætskursus med dygtige lærere der arrangerer yogarejser til  Italien og altså især til den fine lille landsby Castelvittorio. Der er yogarejse dertil i maj samt en yogarejse i slut august/start september.

Selve yogakurset foregår i en tidligere kirke – et stort og smukt rum med kalkmalerier fra 1600-tallet på væggene og lys der strømmer ind ad den store kirkedør og de høje vinduer. Her er udsigt udover Nerviadalen og bjerget Monte Toraggio som knejser 2000 m højt og dalbyen Pignas røde tegltage og terracottafarvede huse.

Selvom rummet ikke længere bruges til kirkelige handlinger, kan man mærke den sakrale stemning som en højtidelig koncentration.

Tag på Yoga rejse

Som deltager på en yogarejse er man selv i centrum. Fokus er i høj grad på én selv og dertil kommer at der også arbejdes med åndedrættet. Man går lidt ind i sig selv og mærker hele tiden efter. Som dagene skrider frem, får man mere og mere jordforbindelse og når yogarejsen er slut, er man som genfødt.

En yogarejse er selvforkælelse.  Det handler om kroppen – din krop – og om at finde/genfinde glæden ved at bruge den.

 

På yogarejser til Castelvittorio i Italien er udover yogaen også forskellige aktiviteter i løbet af dagene: pasta-kursus, vinsmagning og daglige gåture i de skønne omgivelser.

Og så er der måltiderne: På mange yogarejser må man selv klare den side af sagen, men i Castelvittorio bliver der sørget for stort set alle måltider. De lokale restauranter serverer vidunderlige pastaretter, grøntsagstærter, gryderetter med vildsvin, stegt lammekølle og basilikumpesto. Det kan godt være du er på yogarejse, men den kulinariske side af sagen bliver også tilgodeset. 

Yogarejser er for alle og især når man bliver lidt ældre er det klogt, at få genopfrisket øvelserne og kropsbevidstheden. Yogarejser er en stensikker måde at holde kroppen smidig og sund på.

Vi tilbyder to forskellige yogarejser. Både i maj og september. 
Læse mere om dem her: 
Yogarejse til Italien
Rejse til Toscana – Wellness & yoga på vingård