Alle vores

Rejser

Alle vores rejser inkluderer lækre måltider, håndplukkede hoteller og direkte flyafgange. Vores fagrejsende guides og tovholdere sikrer dig tryghed. Oplev rejser til Italien, og nyd godt selskab.

Søg efter rejser

Find din perfekte rejse ved at søge på måneder eller rejsemål...

Populære søgninger

At rejse med PustRejser

Vi havde store forventninger såvel til det
faglige indhold som til hoteller, maden og de byer, som vi skulle besøge. Disse
forventninger blev i høj grad indfriet takket være vores to guider, som begge
var meget professionelle og gjorde alt for at vi skulle få en god tur. Henriks
store  faglige viden og  glæde ved at formidle den  til os var
imponerende. Charlotte sørgede for alt det praktiske, så vi bare kunne nyde at
være med uden selv at skulle spekulere på noget, hvilket gav overskud til at
suge alle de flotte  indtryk til sig og slappe af. 
De valgte byer gav et enestående billede af
renæssancen og middelalderen i Italien  - og rækkefølgen af besøget i
byerne var helt rigtigt valgt. Det var en fin vekselvirkning mellem by
(Firenze) og land ( Umbriens tre byer). Det sidste besøg i Monsterparken blev
en meget fin afslutning på turen og gjorde hjemrejsedagen til en behagelig
oplevelse. 
Hotellerne kunne ikke være bedre valgt, da de
lå i rolige og smukke  omgivelser og centralt i forhold til de
steder, som vi besøgte. Morgenmaden var meget fin - og det samme var
aftensmaden på Hotel Bramante. .
De valgte restauranter var bedst i Umbrien,
hvor såvel mad som vin havde et godt niveau. Det kneb det lidt med i Firenze,
hvor der var lovligt meget kød på menuen uden tilbehør, og vinen var af
vekslende kvalitet. Pizzarestauranten var ikke gearet til så stor en gruppe, da
de første stort set var færdige med at spise førend de sidste fik maden 1/2
time senere.
Dette var dog ikke noget, der på nogen måde ændrer, at vi var 
overordentlig tilfredse med turen og til enhver tid vil anbefale
Pustrejser til andre. 
Så en stor tak til Henrik og Charlotte for en
flot tur.
— Signe og Leif Thomsen:”Perlerpå Snor”  8-14 oktober 2024