At lave keramik kræver ingen specielle forudsætninger og egentlig kan alle kaste sig ud i det kreative arbejde uden særlige forudsætninger, andet end at have lyst til at arbejde med ler.
Men under kyndig vejledning kan du udvikle dine færdigheder med leret. Underviseren er den engelskfødte keramiker Sally McCorry, som har boet i Italien det meste af sit voksne liv Hun er et superdejligt menneske og selv en dygtig keramiker. Du vil få masser af inspiration til at skabe dine egne brugbare ting.
Opholdet i landsbyen Pigna opfordrer med sin dejlige atmosfære og beliggenhed garanteret lyst til at fordybe dig og for at udtrykke dig kreativt med ler.
Du står selv for din fritid men PUST er garant for ophold i det valgte indkvarteringssted samt for keramikkurset, afhentning t/r til Nice lufthavn og introduktion til landsbyen. er er således ingen PUST guide tilknyttet denne rejse, men vi står til rådighed med anbefalinger og svar på alskens spørgsmål under hele opholdet.
Du står selv for din fritid men PUST er garant for ophold i det valgte indkvarteringssted samt for keramikkurset, afhentning t/r til Nice lufthavn og introduktion til landsbyen. er er således ingen PUST guide tilknyttet denne rejse, men vi står til rådighed med anbefalinger og svar på alskens spørgsmål under hele opholdet.
Hvis du har lyst til at tage en tur til Middelhavet 25 km væk er det nemt at tage den lokale bus - eller få PUST Rejser til at hjælpe emd at lave en aftale om kørsel af en lokal chauffør.
Undervisningen
Keramiker Sally McCurry sætter dig igang med keramikken – eller hjælper dig videre fra hvor du slap – og vil inspirere og give dig vejledning i at skabe dine egne skåle, vaser og krukker eller mindre skulpturelle værker. Hun underviser i håndbygning i grundlæggende, men ældgamle teknikker. Sallys meget hyggelige værksted ligger midt i den gamle bydel af Pigna og undervisningen foregår formiddag. Undervisningen omfatter bl.a.at lave pinch (spoler), potter og coils (pølser), og forklaring på de processer, der skal til for at fremstille en færdig keramisk genstand.
På grund af de tørre- og brændetider, som ler kræver, kan vi ikke nå at brænde og glasere de færdige værker, MEN de kan eftersendes når de er blevet glaseret og brændt (egenbetaling).
Stedet
Middelalderlandsbyen Pigna er en uspoleret og autentisk perle, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger.
Landsbyen er IKKE egnet for gangbesværede da der er mange trapper og stejle gader.
Vejret er som regel varmt og solrigt, men det kan også være lunefuldt i bjergene.
Mulighed for udflugter:
Den lokale bus går end til kysten flere gange om dagen, så har du lyst til en udflugt er det bare at hoppe å bussen. Eller betal en privat taxa (PUST Rejser kan hjælpe med kontakten).
En kortere udflugt kunne være til middelalderlandsbyen Dolceacqua hvor maleren Claude Monet malede adskillige malerier – bl.a. Broen over Nervia floden. Den ligger små 15 km fra Pigna.
Men en tur til kystbyen Ventimiglia til det ugentlige fredagsmarked er også en dejlig udflugtside. Her kan du blive fristet af kashmirtørklæder og lækre lædertasker m.m. og gå på opdagelse i den gamle pittoreske bydel.
Eller hoppe i Middelhavet.
Maden og lokale restauranter
Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og denne egn er ingen undtagelse. Her spises mange vegetariske retter men blandt kødretter er vildsvin populært. Menneskene her er passioneret optaget af vildsvinejagt, svampe, kastanier m.m. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter) derefter pastaret (f.eks. en Ravioli med fungi* (pastapuder med svampe), eller kød (vildsvin, kanin eller lam) og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Ligurien, men lige så ofte fra naboregionen Piemonte.
DU kan enten leje en lejlighed med eget køkken og selv stå for alle måltider, eller blive indkvarteret i et af byens meget yggelige B&B's. Her serveres en dejlig morgenmad mens frokost og aftensmad skal du selv finde på de lokale restauranter.
Der er dels gelateriaet , som er et oplagt frokosttsted, dels det lokale pizzaria, som laver virkelig gode pizzaer og dels 3 andre fremragende spisesteder i den lille by. Vi sender dig en liste:-)