Rejsebetingelserne er beskrevet i det følgebrev, som du får på mail sammen med fakturaen.
Selve rejsedokumenterne (fly eller togbillet) mailes til dig ca. en måned før afrejse og du bedes straks ved modtagelsen kontrollere, at billetten ser ud som forventet med korrekte datoer og at dit navn er stavet som i dit pas.
Pris og betaling
Priserne i programmet dækker fly t/r fra København med mindre andet er angivet.
Alle udflugter og alle entréudgifter for det programsatte er med i prisen. Priserne omfatter overnatning med halvpension pr. person i delt dobbeltværelse.
Tillæg for eneværelse er nævnt ved de enkelte rejsebeskrivelser.
Prisen dækker såvel dansk rejseleder samt fagguide. Medmindre andet fremgår af rejseprogrammet.
Prisen dækker ikke afbestillingsforsikring og rejseforsikring.
Ønsker du relevante rejsedokumenter fremsendt med almindelig post, koster det 200 kr. i forsendelsesomkostninger.
Betaling af rejsen
Ved tilmelding betales et depositum på 2.000 kr. der fremsendes en af faktura. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling.
Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur. Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
En anderledes vandrerejse i betagende natur i det liguriske bagland
Vandredage, mad, vin & natur. Alt det bedste fra Italien
Vandrerejse til Italien
Vandrerejserne er helt særlige i den smukke nationalpark i den italienske region Ligurien. Her får du følelsen af vild natur der ikke kan tæmmes, med fantastiske panoramaer, som overrasker, imponerer og forfører. Vandrerejserne er for aktive rejsende der sætter pris på at røre sig, hygge sig og naturligvis spise godt. Der vandres - men ikke for langt eller for strabadserende. Udgangspunktet er middelalderlandsbyen Pigna, som næsten helt uberørt af turisme, ligger som en fredelig oase i udkanten af den store nationalpark.
Pris fra 14.900,-
Tillæg ved enkeltværelse: kr. 1500,-
8 dages rejse
Dato: 5. - 12. maj 2025
23. - 30. september 2025
Fly fra
København - Nice
Nice - København
Max deltagere
18 personer
Inklusiv i prisen
Direkte fly t/r København/Nice
7 nætter i dobbeltværelse i smukt B&B i Pigna
Halvpension med god morgenmad & gode middage med lokale specialiteter (minus 1 x aftensmad, men + 1 frokost).
Guidede gåture
Udflugt til Menton
Mini pasta kursus
Vinsmagning
Olivenoliesmagning
Pasta kursus
Lufthavnstransfer t/r samt anden lokal transport
Vandreguide samt dansk guide alle dage
Du betaler selv
evt. opgradering til enkeltværelse
Enkelte frokoster samt aftensmad på fridagen
At rejse med PUST REJSER
Tusind tak for sidst.
Det var en super ferie. I var gode til at tage hånd om mig og give mig en følelse af at være velkommen. Super gode oplevelser. Som i ved ,er jeg ret ny i at rejse og i har gjort at jeg får lyst til at tage afsted igen og gerne med jer som guider . Jeg var også heldig at komme sammen med en gruppe af fantastiske mennesker som jeg satte stor pris på. Jeg vil og har allerede anbefalet jer til mange. Mange venlige hilsner fra Jesper.
Beskrivelse af sværhedsgraden af gåturene er illustreret med tallene 1-3, hvoraf 3 er det sværeste.
Afrejse fra Kastrup lufthavn kl. 11:00
Ankomst Nice kl. 13.25. Herefter i 2 PUST-minibusser til Pigna i Italien.
Spis frokost undervejs i fly eller lufthavn, da vi først ankommer til Pigna omkring kl. 15.30.
VI bliver sat af på kirkepladsen og herfra vises man tilrette i de respektive indkvarteringer.
Kl. 17.00 mødes vi igen på kirkepladsen til en rundtur i middelalderlandsbyen, i de smalle gader ‘carrugi’ samt et kig ind i kirken for at se den smukke guldaltertavle. Introduktion til byens gelateria, hvor du kan nyde god kaffe, kager og is, småretter (alt er hjemmelavet) og drinks.
19.30 middag på restauranten ved siden af Casa Rosa, hvor nogle af jer bor – Le Ciuette. Inkl. vin, vand og kaffe.
2. dag
2. dag
Højdestigning max 200 m. Sværhedsgrad 1.
Morgenmad kl. 8.30 – 9.30 i jeres respektive b&b’s.
10.00 mødes vi på kirkepladsen. Gåtur til floden Rio Carne, over en smuk romansk bro til en gammel vandmølle. Her kunne det måske friste med en badetur i den kolde klare elv, så husk badetøj. Derefter følger vi en sti langs med floden et par kilometer ud af landsbyen. Krydser floden og går tilbage til landsbyen på den modsatte side af floden indtil vi når en gammel kirkeruin. Her spiser vi de medbragte sandwich. Derefter fortsætter turen yderligere et par km indtil vi igen er tilbage i Pigna ca kl. 15:00.
I spidsen for turen er Laura, vores lokale guide. Husk lille rygsæk og vandflaske. Madpakken får du udleveret om morgenen.
Klokken 16.30 er du inviteret til at deltage i et festligt minipasta kursus hos Nadia og derefter delvist hjemmelavet middag. Der er plads både til køkkenskrivere og til mesterkokke. Dette er inkl. vin og vand.
3. dag
3. dag
10-15 km. Højdestigning 500 m. Sværhedsgrad 1 eller 3. Noget af turen på utrafikeret asfaltvej. Retur enten ujævn æselsti eller asfalt. Evt. mulighed for kørsel i personbil noget af vejen.
Kl. 9.00 bliver vi hentet i 2 minibusser der kører os 15 km til landsbyen Bajardo – den højst beliggende by i området 800 m.o.h. Vi kigger nærmere på landsbyen og derefter venter en gåtur på godt 7 km op og ned ad bakkerne men på asfalteret landevej. Hvis turen bliver for lang, kan der evt blive mulighed for at blive kørt i personbil de sidste kilometrer.
Målet er et besøg hos Mama Orengo, som bager focaccia over åben ild på sin poetiske lille gård i bjergene og som serverer en lækker frokost. Gå tilbage til Pigna hvor vi ankommer ca. klokken 16.00.
Turen tilbage til Pigna er på godt 7 km ned ad bakke. Mulighed for kørsel i bil noget ad vejen.
Kl. 19.30 pizza night på det lokale piazzaria der serverer superlækre pizzaer, salat og dessert. Inkl. et par glas vin og vand.
4. dag
4. dag
I dag er en slags fridag. Men der er tilbud om en tur til Menton, som ligger lige på den anden side af grænsen Frankrig, så husk at medbringe pas. Vi bliver kørt til Menton – også kaldet citronbyen, fordi den har brandet sig på citroner- hvor man enten kan tilbringe dagen med at hygge sig i den pastelfarvede by med god badestrand eller tage med på en vandretur rundt om Cap Martin. 6 km. Sværhedsgrad 1,med en del trapper. En smuk tur langs med klippekysten tæt på havet.
Gåturen ender i den næste by der hedder Rocquebrune og herfra tager vi toget retur til Menton. Her er der mulighed for at spise frokost og se lidt nærmere på byen inden afhentning af vores bus, der kører retur til Pigna kl.17.00.
Kl. 20 middag på den lokale restaurant Terme (vin for egen regning), der iøvrigt har en bibgourmand (Michelins guide til restauranter der er en omvej værd).
5. dag
5. dag
Kl. 10.00 med den lokale bus til nabobyen nabobyen Dolce Acqua, som er en hyggelig lidt turistet by med en særpræget middelalder bydel. Øverst oppe knejser borgruinen efter Doria familien som regerede i Nervia dalen i flere hundrede år. Frokost for egen regning i Dolce Acqua. Mange frokoststeder. Mulighed for vinsmagning af den lokale ”rosesse-vin” samt af den lokale olie hos producenternes egne udskænkningssteder på kirketorvet.
Efter frokost gåtur op til det smukke vinområde over Dolceacqua. Vi prøver at få en smagning på en af de vingårde der ligger deroppe (men lover ikke noget). Men udsigten og de utrolig smukke olivenlunde og vinmarker er hele gåturen værd. Vi går opad bjerget ca. 5 km men bliver afhentet deroppe når vi skal hjem igen. Sværhedsgrad 2.
Kl. 20.00 Middag Osteria Maltini i Pigna (Denne aften vin for egen regning), som ligger på det øverste torv i Pigna.
6. dag
6. dag
I dag bliver vi hjemme og nyder lørdag formiddag på kirketorvet hvor der plejer at være et lille kunsthåndværkermarked. Om eftermiddagen gåtur ad de gamle saltruter der ligger rundt om Pigna. 5-6 km. Sværhedsgrad 2.
Tilbage i Pigna kl. ca 17:00. I aften er der aftensmad for egen regning. Sig til hvis Charlotte skal reservere til dig på en af byens restauranter.
7. dag
7. dag
Kl.9.30 afgang med minibus længere ind i dalen. Vi skal igen på tur med den lokale guide Laura. Turen tilrettelægges så man også kan deltage, selvom man ikke er så rutineret vandrer idet vi på et tidspunkt bliver delt i 2 grupper. Èn gruppe der tager den udfordrende vej,Sværhedsgrad 3, mens den anden gruppe tager det mere lungt. Sværhedsgrad 1. Men ideen er at tage op over trægrænsen til Colla Melosa, som har en vidunderlig udsigt på begge sider af grænsen mellem Frankrig og Italien.Frokost på refugiet Allavena. (selvbetaling og skal reserveres dagen før).Retur til Pigna midt på eftermiddagen.
8.dag
8.dag
Morgenmad og hjemrejse. Afgang med bus fra Pigna kl. 9.45. Afrejse fra Nice lufthavn kl. 14.20. Ankomst København kl. 16.35.
Dagens vandretur går til…………
Denne rejse kalder vi aktiv nydelsesferie med fantastiske naturoplevelser i et helt særligt uberørt område i den italienske region Ligurien. En egn der stadig giver følelsen af vild natur der ikke kan tæmmes, med pragtfulde panoramaer og store vidder. Hver dag har et særligt indhold og dagene afrundes altid med en skøn italiensk middag.
Udgangspunktet er landsbyen Pigna, som har meget skønhed at byde på: Monte Toraggios rolige majestætiske bjergtop; Gordale-flodens fortryllende søer og de gamle muldyrspor, som snor sig mellem stenterrasser, olivenlunde, mimoser og vilde blomster.
Men turene går også til Middelhavets kyst hvor grænsen til Frankrig krydses. Vi går bl.a. fra Menton rundt om Cap Martin langs med havet med udsigt til Monaco. En smuk tur i kontrasternes tegn.
Der er 2 guider tilknyttet denne rejse. En lokal italiensk og en dansk.
Den danske guide er Charlotte, som i øvrigt taler flydende italiensk samt vores italienske guide Laura, der står for turene ind i nationalparken.
Om vandreturene
På denne vandrerejse er turene generelt nemme MEN der er trapper og brosten mange steder og rejsen er absolut ikke egnet for gangbesværede. De er af 3-5 timers varighed men kræver kun en nogenlunde god kondition og lyst til at bevæge sig, og gode skridsikre kondisko. En af turene går – hvis vejret er til det – op over trægrænsen med flot udsigt fra alperne ud over havet. En anden går langs Nervia floden på den antikke saltrute og forbi de 14 madonnaer. Og endelig en tur til Signora Sandra på Bjerget, hvor vi spiser hjemmelavede foccacia – nybagte fra stenovnen.
Overalt er naturen betagende og der er gode muligheder for at se ørne og andet dyreliv samt en frodig flora.
Medbring gode skridsikre sko (evt. sandaler til de kortere ture), vandrestokke, en lille rygsæk, vandflaske og solhat.
Udgangspunktet på denne vandrerejse er enten der, hvor vi bor i Pigna eller man bliver kørt i minibusser til startstedet for dagens gåtur.
Castelvittorio og Pigna
65 km fra storbyen Nice og 20 km fra Middelhavet ligger de pragtfulde ældgamle byer, Castelvittorio og Pigna. Byerne er grundlagt ca. år 900 og er bilfri af den simple grund, at gaderne er for smalle til vor tids køretøjer. Middelalderlandsbyer er uspolerede og autentiske perler, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger.
Frokosten består enten af en medbragt madpakke eller indtages på et trattoria.
Vejret er som regel varmt og solrigt, men det kan også være lunefuldt i bjergegnene.
Hvor skal vi bo
Indkvartering i hyggelige B&B’s i landsbyen Pigna med dejlig morgenmad.
Middage spises samlet på de lokale restauranter med velsmagende regionale retter.
Restauranter
Der er storartede restauranter i området, der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Glem alt om “turistfælde” restauranter. Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.
Praktisk information
NB! Der er trapper og brosten mange steder og rejsen er ikke egnet for gangbesværede.
Diverse praktiske oplysninger:
Vandet i vandhanerne er absolut drikkeligt.
Købmandens åbningstider er 7-12 og 17-19.
Gelateriaets åbningstider 7.00-19.00. Onsdag lukket.
Hæveautomat i Pigna ved banken.
Apotek i Pigna overfor banken
Transport og fly
Afrejse
Afrejse fra Københavns lufthavn kl. 11:00
Ankomst Nice lufthavn kl. 13:25
Hjemrejse
Afrejse fra Nice Lufthavn kl. 14:20
Ankomst København lufthavn kl. 16:35
Rejsen er som udgangspunkt planlagt med fly, men der er også mulighed for at tage toget hele vejen til destinationen. Vi hjælper gerne med køb af togbillet, som typisk kan bestilles 2-3 måneder før afrejse. Ved bestilling af togbillet kan man vælge mellem sovevogn, liggeplads, samt 1. eller 2. klasse.
Togrejsen tager omkring 24-36 timer og er i øjeblikket lidt dyrere end flyrejsen, så der kan forventes et mindre tillæg. Læs mere om togrejser her, eller kontakt os gerne for yderligere information.
Bestil rejsen:
Vandrerejse til Italien
Kr. 16.400,00
Skriv navn og alder på rejsende (som i passet):
Kommentar:
Note
Er i to der rejser sammen og ønsker hver sin opkrævning skal i tilmelde jer hver for sig, men skrive i kommentarfeltet at i rejser sammen.
Charlotte er den bedste rejsepartner man kan forestille sig. Hun har styr på ALT – tider, steder, maden og vinen, og så taler hun flydende italiensk. Hun elsker at vandre og lave keramik og er derfor den perfekte værtinde og tovholder i landsbyen Pigna i
Ligurien, som er centrum for PUST vandrerejserne og kreative workshops.
Fagguide på rejsen
Solvia Zarupska
Solvita er egentlig fra Letland men for nogle år siden
flyttede hun til Italien pga. kærlighed. Hun er et stort strikke navn i
Letland, har modtaget mange priser og udmærkelser, og er kendt dér både som designer og inspirator og underviser.
At Solvita nu befinder sig “lige om hjørnet” tæt på vores strikkekursus i Pigna, er et utroligt held og vi glæder os til at lære Solvita nærmere at kende og at følge hendes live masterclass for de danske strikkere.