velkommen til et dejligt malekursus med Hanne Bøgesvang. Hun evner som få at gøre undervisningen interessant på alle niveauer så du kan trygt melde dig, uanset om du er begynder eller mere erfaren maler. Hun arbejder bl.a med hurtige og langsomme tegne- og farveskitser; akrylmaling på papir og på lærred; store og små formater; at tegne motiver i skitser og derefter i malerier m.m. Desuden holder hun oplæg om farvelære, komposition og malestil – bl.a. via visning af værker af gode kunstnere.
Knap halvdelen af undervisningstiden bruges på maleøvelser og – opgaver, hvor der arbejdes i små og store formater. I den anden del af undervisningstiden arbejdes der med selvvalgte motiver. Der vejledes både i motivvalg og maleri.
Man kan selvfølgelig også male på fridagen og i fritiden.
Kurset indeholder således fælles oplæg med øvelser, men især maleri med lærervejledning.
Enkelte gange i ugens løb er der fælles billedgennemgang.
Der vil blive undervist formiddag og eftermiddag i maleri.
Som udgangspunkt fra 9-30-12.30 og fra 14.00-17.00.
Der bliver også plads til en fridag, hvor man selv kan bestemme, om man vil på udflugt, arbejde individuelt – eller noget helt andet.
Til sidst på ugen arrangerer vi en udstilling, og ved ferniseringen skåler vi og gæsterne for de fine malerier.
Materialer: God akrylmaling, papir, karton m.m. til øvelser, lærreder og akrylpapir har vi skaffet til stedet. Desuden får du en goodie-bag med skitsebog, blyant, tusch mm. Du skal kun selv medbringe pensler.
I god tid inden afrejsen får du tilsendt et detaljeret program.
Max. antal deltagere 12.
Alle kan deltage på kurset, både begyndere, øvede og mere erfarne.
Stedet
65 km fra storbyen Nice og 20 km fra Middelhavet ligger den pragtfulde ældgamle by, Castelvittorio. Byen er grundlagt ca. år 900 og er bilfri af den simple grund, at gaderne er for smalle til vor tids køretøjer. Middelalderlandsbyen Castelvittorio er en uspoleret og autentisk perle, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger.
Området er IKKE egnet for gangbesværede.
Vejret i september er vejret som regel varmt og solrigt, men det kan også være lunefuldt i bjergegnene.
Andre aktiviteter
Der er hver dag tilbud om udflugter og forskellige aktiviteter udover strikkesamværet.
Feks. Minipasta-kursus; udflugt til dalbyen Pigna med de overdækkede gader hugget ind i klippen; en udflugt til Middelhavet 20 km derfra, til kystbyen Ventimiglia. Her er der det ugentlige marked, hvor man kan blive fristet af kashmirtørklæder og lækre lædertasker m.m.m.. – Eller gå på opdagelse i den gamle pittoreske bydel.