Måltidet i Italien er kærlighed i sin reneste form, når familie og venner sætter sig sammen til bordet og nyder enkle retter, som er baseret på lokale og friske råvarer. Det er ikke blot en spiseoplevelse, men også en social begivenhed fyldt med samtale og nærvær.
Italienerne er med rette stolte af deres madtradition og hver landsby i Italien har sin egen signatur-ret, baseret på de lokale fødevarer, som findes i området.
På denne madrejse skal vi dels bo i den lille landsby Castelvittorio i de liguriske bjerge, godt 20 km fra Middelhavskysten. Her har man traditionelt spist pastaretter med grøntsager og krydderurter – især med pesto af basilikum eller oregano. Men landsbyens helt særlige signaturret er en grøntsagstærte, der kaldes Turtun. Den har papirtynd sprød dej-bund og låg og har fyld af sæsonens grøntsager, spinat, forskellige kål, brændenælde, løg, kartofler. Den er utrolig delikat og tærten fejres da også på behørig vis hver sommer, ved en stor lokale ”turtun-fest”.
Som pastaret spises der ofte en ravioli, som svømmer i en krydderurtepesto eller den bredbåndede spaghettitype, tagliatelle. Kød spiser man ikke ofte, men hvis det sættes på bordet, er det helt sikkert et ”hjemmeskudt” vildsvin.
Da stort set alle beboerne i Castelvittorio har en køkkenhave, er det sæsonens råvarer der tilberedes i køkkenerne. Og når vi skal i køkkenet med den lokale super-kok Gianna, vil retterne tage udgangspunkt i sæsonens grøntsager, lokale pasta og kødretter.
I Castelvittorio skal vi både nyde fantastiske menuer på de lokale restauranter og selv prøve kræfter med udvalgte retter.
I april er artiskokken ikke til at komme uden om - fyldte artiskokblomster er en elegant delikatesse – mens i september vil det nærmere være auberginen der dominerer. Her er Melanzane di Parmeggiano en hofret.
Vi skal selv i køkkenet ad flere omgange, men også på ture til diverse producenter. En olivenmølle
er et absolut must i denne del af Ligurien, hvor de delikate taggiasca oliven dyrkes. Det er områdets stolthed og den lokale olie er kendt for sin blødhed og sødme.
Vi skal selvfølgelig også på besøg i en vingård oppe over den smukke middelalderby Dolce Aqua. Her dyrkes især Rossese druen, som giver en mild og lys rødvin (angiveligt Napoleons yndlingsvin, men det er en anden historie) samt de hvide Vermentino og Pigato vine, som er superlækre.
I dalen finder vi desuden en pestoproducent – Liguriens specialitet – som vi også besøger.
Bordighera
På 4. dagen skifter vi opholdssted og tager til kystbyen Bordighera, som er en af de smukkeste byer i denne del af Ligurien. Byen var tidligere hjemsted for den italienske konges sommerresidens og er meget velholdt og charmerende. Vi bor i den gamle bydel, som ligger hævet over den nyere bydel med udsigt udover Middelhavet. Her er pastelfarvede huse, små gyder og smukke pladser og rigtig mange restauranter😊
Vi ankommer om torsdagen og kan således nå at runde det ugentlige marked, der først lukker kl 13.00. Langs med havnepromenaden er der fyldt med boder med madvarer, oste, grøntsager, pestoer i mange afskygninger, men også tøj og duge og tasker.
Når markedet lukker spiser vi fælles frokost på en strandrestaurant og derefter er der tid til afslapning.
Den flg. dag skal vi igen tilbringe i køkkenet, nu med fokus på tilberedning af fisk. Og den sidste dag i de skønne omgivelser tager vi en fridag, indtil vi om aftenen slutter af med en dejlig middag på en bib-gourmand restaurant i Bordighera.
Bordighera har i tidens løb været et yndet opholdssted for kunstnere. Bl.a maleren Claude Monet som opholdt sig her i 3 måneder i 1863. Byen har desværre ikke noget Monet billede at vise, men vi går turen hvor han fandt sine motiver. Bl.a forbi en palmelund, for det er her i Bordighera at Vatikanet
hver påske henter sine palmeblade til påskedekorationerne. Her er masser a palmer fordi stedets klima er så mildt.
