Rejsebetingelserne er beskrevet i det følgebrev, som du får på mail sammen med fakturaen.
Selve rejsedokumenterne (fly eller togbillet) mailes til dig ca. en måned før afrejse og du bedes straks ved modtagelsen kontrollere, at billetten ser ud som forventet med korrekte datoer og at dit navn er stavet som i dit pas.
Pris og betaling
Priserne i programmet dækker fly t/r fra København med mindre andet er angivet.
Alle udflugter og alle entréudgifter for det programsatte er med i prisen. Priserne omfatter overnatning med halvpension pr. person i delt dobbeltværelse.
Tillæg for eneværelse er nævnt ved de enkelte rejsebeskrivelser.
Prisen dækker såvel dansk rejseleder samt fagguide. Medmindre andet fremgår af rejseprogrammet.
Prisen dækker ikke afbestillingsforsikring og rejseforsikring.
Ønsker du relevante rejsedokumenter fremsendt med almindelig post, koster det 200 kr. i forsendelsesomkostninger.
Betaling af rejsen
Ved tilmelding betales et depositum på 2.000 kr. der fremsendes en af faktura. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling.
Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur. Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
Oplev en uforglemmelig vandreferie i Italien med små grupper, smukke ruter og dansk guide. Perfekt vandreferie for begyndere og singler.
Vandredage, mad, vin & natur. Alt det bedste fra Italien
Vandrerejse til Italien - Maj 2026
Vandrerejserne er helt særlige i den smukke nationalpark i den italienske region Ligurien. Her får du følelsen af vild natur der ikke kan tæmmes, med fantastiske panoramaer, som overrasker, imponerer og forfører. Vandrerejserne er for aktive rejsende der sætter pris på at røre sig, hygge sig og naturligvis spise godt. Der vandres - men ikke for langt eller for strabadserende. Udgangspunktet er middelalderlandsbyen Pigna, som næsten helt uberørt af turisme, ligger som en fredelig oase i udkanten af den store nationalpark.
Pris fra 14.900,-
Tillæg ved enkeltværelse: kr. 1500,-
8 dages rejse
Dato: 4. - 11. maj 2026
Fly fra
København - Nice
Nice - København
Max deltagere
15 personer
Inklusiv i prisen
Direkte fly t/r København/Nice
7 nætter i dobbeltværelse i smukt B&B i Pigna
Halvpension med god morgenmad & gode middage med lokale specialiteter (minus 1 x aftensmad, men + 1 frokost).
Guidede gåture
Udflugt til Menton
Udflugt til Bordighera
Mini pasta kursus
Lufthavnstransfer t/r samt anden lokal transport
Vandreguide samt dansk guide alle dage
Du betaler selv
evt. opgradering til enkeltværelse
Enkelte frokoster samt aftensmad på fridagen
Evt. vin til måltiderne
At rejse med PUST REJSER
Tusind tak for sidst.
Det var en super ferie. I var gode til at tage hånd om mig og give mig en følelse af at være velkommen. Super gode oplevelser. Som i ved ,er jeg ret ny i at rejse og i har gjort at jeg får lyst til at tage afsted igen og gerne med jer som guider . Jeg var også heldig at komme sammen med en gruppe af fantastiske mennesker som jeg satte stor pris på. Jeg vil og har allerede anbefalet jer til mange. Mange venlige hilsner fra Jesper.
Beskrivelse af sværhedsgraden af gåturene er illustreret med tallene 1-3, hvoraf 3 er det sværeste.
Afrejse fra Kastrup lufthavn kl. 11:00
Ankomst Nice kl. 13.25. Herefter i 2 PUST-minibusser til Pigna i Italien.
Spis frokost undervejs i fly eller lufthavn, da vi først ankommer til Pigna omkring kl. 15.30.
VI bliver sat af på kirkepladsen og herfra vises man tilrette i de respektive indkvarteringer (B&B).
Kl. 16.30 mødes vi igen på kirkepladsen til en rundtur i middelalderlandsbyen, i de smalle, stejle gader ‘carrugi". Introduktion til byens gelateria, hvor du kan nyde god kaffe, kager og is, småretter (alt er hjemmelavet) og drinks.
Kl. 19.30 fælles middag på restaurant La Ciuette ved Casa Rosa, hvor nogle af jer bor.
2. dag
2. dag
Rundt om Pigna og floden Nervia, 6-8 km. Højdestigning
max 200 m. Sværhedsgrad 1-2.
Morgenmad kl. 8.30 – 9.30 i jeres respektive B&B’s.
Kl. 10.00 mødes vi på kirkepladsen med vores lokale vandreguide Laura.
Gåtur rundt i og omkring Pigna. Vi starter med et besøg i kirken for at se den smukke altertavle. Derefter kigger vi nærmere på byen. Gåturen fortsætter ud af byen langs floden og går op til den anden flod Rio Carne, over en smuk romansk bro til en gammel vandmølle. Her kunne det måske friste med en badetur i den kolde klare flod, så husk badetøj.
Her spiser vi de medbragte sandwich.
Derefter fortsætter turen yderligere et par km., indtil vi igen er tilbage i Pigna ca. kl. 15.00.
På turen får vi også mulighed for at besøge den velbevarede kirke San Benardo med smukke freskoer af Giovanni Canavesio fra 1400-tallet.
Husk rygsæk, vandrestave og vandflaske. Madpakken får du udleveret om morgenen.
Klokken 16.30 er du inviteret til at deltage i et festligt minipasta kursus hos Nadia (B&B Col Terme) og derefter delvist hjemmelavet middag. Der er plads både til køkkenskrivere og til mesterkokke. Dette er inkl. vin og vand.
3. dag
3. dag
Bajardo og frokost på bjerget. 15 km. Højdestigning 500 m. Sværhedsgrad 1 eller 3. Noget af turen på utrafikeret asfaltvej. Retur enten ujævn æselsti eller asfalt. Evt. mulighed for kørsel i personbil noget af vejen.
Morgenmad kl. 8.00 – 8.45 i jeres respektive B&B’s.
Kl. 9.00 bliver vi hentet i 2 minibusser, der kører os 15 km til landsbyen Bajardo
– den højst beliggende by i området 800 m.o.h. Vi kigger nærmere på landsbyen og derefter venter en gåtur på godt 7 km op og ned ad bakkerne men på asfalteret landevej. Målet er et besøg hos Mama Orengo, som bager focaccia over åben ild på sin poetiske lille gård i bjergene og som serverer en lækker frokost. Turen tilbage til Pigna er på godt 7 km ned ad bakke. Vi går via Castel Vittorio, der også er en smuk bjergby, derfra er der mulighed for at
tage en genvej ned til Pigna af en gammel æselsti. Stien er ujævn og til slut lidt stejl, men en fin tur gennem skov. Alternativ er gåtur langs asfalteret landevej. Mulighed for kørsel i bil noget ad vejen.
Vi forventer at være retur i Pigna omkring kl. 16.00. Husk rygsæk, vandrestave og vandflaske.
Kl. 19.30 pizza night på det lokale pizzeria, der serverer superlækre pizzaer, salat og dessert. Inkl. vand.
4. dag
4. dag
Torsdag holder vi en fridag og tager på udflugt til kystbyen Bordighera, hvor der er markedsdag. Et ugentligt hyggeligt marked med boder langs med strandpromenaden. Her kan købes alt mellem himmel og jord.
Hyg dig med en god frokost og tag bagefter en slentretur i den højtbeliggende
gamle bydel, med flot udsigt udover middelhavet.
Også mulighed for badning hvis vejret er til det.
Transport t/r med PUST-minibus.
Kl.15.30 retur til Pigna.
Kl. 19.30 aftensmad på trattoria ”La Ciuette”.
5. dag
5. dag
Vandretur ved Gouta, 10 km. Sværhedsgrad 2 (3 for
dem der tager den længere tur)
Morgenmad kl. 8.00 – 9.00 i jeres respektive B&B’s.
Kl. 9.30 bliver vi hentet i 2 minibusser, der kører os til Gouta ca. 45 minutters kørsel fra Pigna. Vi skal igen på tur med vores lokale vandreguide Laura. Turen tilrettelægges så man også kan deltage på den første del af turen, selvom man ikke er rutineret vandrer, idet vi på et tidspunkt bliver delt op i to grupper. Èn gruppe tager den mere udfordrende vej med smal sti, sværhedsgrad 3, mens den anden gruppe vender om og tager det stille og roligt tilbage til udgangspunktet. Dette afhænger selvfølgelig af, at vejret er med os.
Turen er utrolig naturskøn, vi kommer til at gå langs grænsen mellem Italien og Frankrig og kommer forbi gamle bunkers, militære forlægninger m.v. Vi forventer at være retur i Pigna omkring kl. 16.00. Husk rygsæk, vandrestave og vandflaske.
Kl. 19.30 Middag på Osteria Martini i Pigna inkl. vand, som ligger på det øverste torv i Pigna.
6. dag
6. dag
Vandretur ved Rochetta 6 km (ca. 3 timers varighed). Sværhedsgrad
3
Morgenmad kl. 8.00 – 9.00 i jeres respektive B&B’s.
Kl. 9.30 bliver vi hentet i 2 minibusser, der kører os til Rochetta. Her skal vi mødes med vandreguiden Laura, der tager os på en smuk men strabadserende tur langs floden Nervia. Der er steder på ruten, der kan følges udfordrende, hvis du lider af højdeskræk. Husk rygsæk, vandrestave og vandflaske.
Hvis du ikke har lyst til vandreturen, er der mulighed for en lille tur til floden, hvor der er gode muligheder for at bade.
Frokost kan indtages på en af de lokale cafeer/restauranter i byen.
Tilbage i Pigna kl. ca. kl. 16.00. I aften er der aftensmad for egen regning. Sig til hvis Charlotte skal reservere til dig på en af byens restauranter.
7. dag
7. dag
Menton, 8 km. Højdestigning 100 m. Sværhedsgrad 2 med
en del trapper
Morgenmad kl. 8.00 – 8.45 i jeres respektive B&B’s.
I dag er en slags fridag. Men der er tilbud om en tur til Menton – også kaldet citronbyen, da den har brandet sig på citroner. Kl. 9.00 bliver vi hentet i 2 minibusser. Byen ligger lige på den anden side af grænsen Frankrig, så husk at medbringe pas. Vi bliver kørt til Roquebrune station, hvor vi starter vandreturen rundt om Cap Martin. En smuk tur langs med klippekysten tæt på havet.
Gåturen ender i Menton. Her er der mulighed for at spise frokost og se lidt nærmere på byen, inden vi bliver afhentet ca. kl.16.00. Husk rygsæk, vandrestave og vandflaske.
Kl. 19.30 middag på den lokale restaurant Terme inkl. vand, der i øvrigt har en bibgourmand (Michelins guide til restauranter der er en omvej værd). Vi går til restauranten der ligger i udkanten af Pigna, det tager ca. 15, minutter.
8.dag
8.dag
Morgenmad og hjemrejse. Afgang med bus fra Pigna kl. 9.00.
Afrejse fra Nice lufthavn kl. 14.20. Ankomst København kl. 16.35.
Dagens vandretur går til…………
Denne rejse kalder vi aktiv nydelsesferie med fantastiske naturoplevelser i et helt særligt uberørt område i den italienske region Ligurien. En egn der stadig giver følelsen af vild natur der ikke kan tæmmes, med pragtfulde panoramaer og store vidder. Hver dag har et særligt indhold og dagene afrundes altid med en skøn italiensk middag.
Udgangspunktet er landsbyen Pigna, som har meget skønhed at byde på: Monte Toraggios rolige majestætiske bjergtop; Gordale-flodens fortryllende søer og de gamle muldyrspor, som snor sig mellem stenterrasser, olivenlunde, mimoser og vilde blomster.
Men turene går også til Middelhavets kyst hvor grænsen til Frankrig krydses. Vi går bl.a. fra Menton rundt om Cap Martin langs med havet med udsigt til Monaco. En smuk tur i kontrasternes tegn.
Der er 2 guider tilknyttet denne rejse. En lokal italiensk og en dansk.
Den danske guide er Charlotte, som i øvrigt taler flydende italiensk samt vores italienske guide Laura, der står for turene ind i nationalparken.
Om vandreturene
På denne vandrerejse er turene generelt nemme MEN der er trapper og brosten mange steder og rejsen er absolut ikke egnet for gangbesværede. De er af 3-5 timers varighed men kræver kun en nogenlunde god kondition og lyst til at bevæge sig, og gode skridsikre vandresko/støvler. En af turene går – hvis vejret er til det – op til trægrænsen med flot udsigt fra alperne ud over havet. En anden går langs Nervia floden på den antikke saltrute. Og endelig en tur til Signora Sandra på Bjerget, hvor vi spiser hjemmelavede foccacia – nybagte fra stenovnen.
Overalt er naturen betagende og der er gode muligheder for at se ørne og andet dyreliv samt en frodig flora.
Medbring gode skridsikre sko (evt. sandaler til de kortere ture), vandrestokke, turrygsæk, vandflaske og solhat.
Udgangspunktet på denne vandrerejse er enten der, hvor vi bor i Pigna eller man bliver kørt i minibusser til startstedet for dagens gåtur.
Castelvittorio og Pigna
65 km fra storbyen Nice og 20 km fra Middelhavet ligger de pragtfulde ældgamle byer, Castelvittorio og Pigna. Byerne er grundlagt ca. år 900 og er bilfri af den simple grund, at gaderne er for smalle til vor tids køretøjer. Middelalderlandsbyer er uspolerede og autentiske perler, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger.
Frokosten består enten af en medbragt madpakke eller indtages på et trattoria.
Vejret er som regel varmt og solrigt, men det kan også være lunefuldt i bjergegnene.
Hvor skal vi bo
Indkvartering i hyggelige B&B’s i landsbyen Pigna med dejlig morgenmad.
Middage spises samlet på de lokale restauranter med velsmagende regionale retter.
Restauranter
Der er storartede restauranter i området, der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Glem alt om “turistfælde” restauranter. Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.
Maden
Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og denne egn er ingen undtagelse. Her spises mange vegetariske retter men blandt kødretter er vildsvin populært. Menneskene her er passioneret optaget af vildsvinejagt, svampe, kastanier m.m. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter) derefter pastaret (f.eks. en Ravioli med fungi* (pastapuder med svampe), eller kød (vildsvin, kanin eller lam) og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Ligurien, men lige så ofte fra naboregionen Piemonte.
Praktisk information
NB! Der er trapper og brosten mange steder og rejsen er ikke egnet for gangbesværede.
Diverse praktiske oplysninger:
Vandet i vandhanerne er absolut drikkeligt.
Købmandens åbningstider er 7-12 og 17-19.
Gelateriaets åbningstider 7.00-19.00. Onsdag lukket.
Hæveautomat i Pigna ved banken.
Apotek i Pigna overfor banken
Transport og fly
Afrejse
Afrejse fra Københavns lufthavn kl. 11:00
Ankomst Nice lufthavn kl. 13:25
Hjemrejse
Afrejse fra Nice Lufthavn kl. 14:20
Ankomst København lufthavn kl. 16:35
Bestil rejsen:
Vandreferie i italien - Maj 2026
Kr. 16.400,00
Skriv navn og alder på rejsende (som i passet):
Kommentar:
Note
Er i to der rejser sammen og ønsker hver sin opkrævning skal i tilmelde jer hver for sig, men skrive i kommentarfeltet at i rejser sammen.
Charlotte er den bedste rejsepartner man kan forestille sig. Hun har styr på ALT – tider, steder, maden og vinen, og så taler hun flydende italiensk. Hun elsker at vandre og lave keramik og er derfor den perfekte værtinde og tovholder i landsbyen Pigna i
Ligurien, som er centrum for PUST vandrerejserne og kreative workshops.
Fagguide på rejsen
Solvita Zarupska
Solvita er egentlig fra Letland men for nogle år siden
flyttede hun til Italien pga. kærlighed. Hun er et stort strikke navn i
Letland, har modtaget mange priser og udmærkelser, og er kendt dér både som designer og inspirator og underviser.
At Solvita nu befinder sig “lige om hjørnet” tæt på vores strikkekursus i Pigna, er et utroligt held og vi glæder os til at lære Solvita nærmere at kende og at følge hendes live masterclass for de danske strikkere.