Venedig
Et besøg i Venedig er et besøg i en af de smukkeste og mest særprægede byer i verden. Byen består af 118 øer med kanaler imellem, små broer, labyrintiske brostensbelagte gyder og storslåede paladser. Det er ligesom at træde ind i et eventyr. Se Venedig – og dø! Og meningen med dét udtryk er naturligvis, at har man først set Venedig og al dens skønhed, kommer man ikke til at opleve noget smukkere.
Og selvom man allerede har været i Venedig, drømmer man måske bare om at komme tilbage – og har man aldrig været der før, er denne rejse med PUST den perfekte lejlighed. Vi undgår de såkaldte ”turistfælder” og spiser på gode restauranter.
Vores personlige guide under hele opholdet i Venedig er den dansk/italienske Christina Stangalino, som bor fast i Venedig. Hun er datter af dansk/italienske forældre, og flydende i både dansk og italiensk. Christina er en fuldstændig forrygende dygtig guide - ikke mindst på biennalen, hvor hendes egen personlige interesse for kunst, er med til at få os til at forstå baggrunden for de forskellige landes temaer og de udstillede kunstværker.
Venedig er bilfri! Og det betyder, at al transport foregå enten med båd eller gående. Men det er nemt at tagee vandbussen rundt og vi har 3-dages-billet til vaporettoen, Venedigs sejlende busser.
Om Venedig Biennalen
Hovedudstillingen på Biennalen finder sted i det gamle militære anlæg Arsenale. Udover hovedudstillingen består Biennalen af et stort antal nationale pavilloner, der er placeret i og udenfor parken Giardini di Castello.
I 2026 kommer publikum til Venedig Biennalen for at se, hvad der rører sig i kunstens verden og næsten 100 lande giver deres bud på det. Overskriften er "In MInor keys" og den er kurateret af Koyo Kouoh.
Vi møder udstillingen i to hovedområder. Dels i Giardini-parken hvor der er opført en række interessante pavilloner, der rummer de forskellige landes bud på samtidskunst. Danmark har feks en pavillion dér – et lille stykke Danmark i Venedig – og dels på det tidligere skibsværft, Arsenale.
Venedigs Haver
På denne tur tilbyder vi desuden n unik mulighed for et kig ind i nogle af Venedigs hemmelige haver. Vi skal bla. se Klosterhaven hos "De barfodede karmelitter" samt andre spændede frodige haver.
Venedigs haver er ikke særlig synlige, faktisk er alle lidt skjulte, næsten hemmelige, og nogle er endda vanskelige eller umulige at besøge.
Der er omkring 500 haver i Venedig: fra køkkenhaver til klostre haver, fra paladshaver til haver fra 1800 tallet og moderne haver, fra offentlige haver og private haver til endda en kongelig have.
Med den tur her kommer vi til at opdag nogle af disse venetianske haver: en spadseretur gennem tre forskellige bydele, fra Dorsoduro, til Santa Croce og så over til Cannaregio, hvor vi også kommer til gå forbi det berømte Ghetto.
Venedig Biennalens Historie
Idéen om en biennale i Venedig kom på tale i 1890’erne af byens kunstinteresserede borgmester og i 1895 afholdtes den 1. kunstbiennale i Venedig i Palazzo d’ Esposizione, som var blevet opført til formålet. Biennalen var fra starten en succes med høje besøgstal. Kun afbrudt af større verdenspolitiske begivenheder har biennalen været afholdt hvert år i Venedig siden 1895. Hvert andet år kunst og hvert andet år arkitektur.
Det vil være en omfangsrig, interessant og tankevækkende Biennale, som vi besøger over 2 dage i henholdsvis Giardini og Arsenale.