Puntarelle med ansjosdressing (Puntarelle con bagna cauda) 

(4 pers.)

½ puntarelle

Isvand

4-5 små ansjoser

1 usprøjtet citron

½ - 1 dl ligurisk olivenolie

Salt og peber

Evt lidt parmesan og krydderurter til pynt ved servering.

 

Puntarelle er en form for cikoriesalat med en bittersødlig smag. De yderste blade er meget bitre så dem gemmer jeg ofte til at stege sammen med andre urter. Det er de små sjove ”toppe” i midten der smager godt. Skær toppene i smalle stykker eller skær dem julienne. Læg dem i isvand for at rense dem og hvis de er tyndt skåret for at de skal krølle sammen. Kom ansjoser i en morter og mas til en pure. Riv lidt citronskal og pres saften i ansjosmassen. Tilsæt olivenolie, salt og peber under piskning til dressingen emulgerer. Vend puntarellen i bagna caudaen som ansjosdressingen hedder. Pynt evt. med lidt parmesan og lidt hakket krydderurt.