Vi havde store forventninger såvel til det faglige indhold som
til hoteller, maden og de byer, som vi skulle besøge. Disse forventninger blev
i høj grad indfriet takket være vores to guider, som begge var meget
professionelle og gjorde alt for at vi skulle få en god tur. Henriks
store faglige viden og glæde ved at formidle den til os var
imponerende. Charlotte sørgede for alt det praktiske, så vi bare kunne nyde at
være med uden selv at skulle spekulere på noget, hvilket gav overskud til at
suge alle de flotte indtryk til sig og slappe af.
De valgte byer gav et enestående billede af renæssancen og
middelalderen i Italien - og rækkefølgen af besøget i byerne var helt
rigtigt valgt. Det var en fin vekselvirkning mellem by (Firenze) og land (
Umbriens tre byer). Det sidste besøg i Monsterparken blev en meget fin
afslutning på turen og gjorde hjemrejsedagen til en behagelig oplevelse.
Hotellerne kunne ikke være bedre valgt, da de lå i rolige
og smukke omgivelser og centralt i forhold til de steder, som vi
besøgte. Morgenmaden var meget fin - og det samme var aftensmaden på
Hotel Bramante. .
De valgte restauranter var bedst i Umbrien, hvor såvel mad som
vin havde et godt niveau.
Vi var overordentlig tilfredse med turen og til enhver tid vil anbefale
Pustrejser til andre. .
Så en stor tak til Henrik og Charlotte for en flot tur.
De bedste hilsener
Venedig
Historisk rejse til Italien
Share: