Så hyggeligt er der i Castelvittorio i disse dage

Og jeg plejer at være der over nytåret, men i år kunne det ikke flaske sig. Og det ærger mig for hvor er der dog charmerende i den lille landsby, hvor bålet på piazza'en holdes igang døgnet rundt og de små lam velsignes i kirken sådan som man har gjort de sidste 1000 år.
Og så er der ellers stille i landsbyen på denne årstid, for det er og bliver en landsby der kalder på ro og fordybelse. Dyrk den f.eks. på en malerejse dertil i maj 2024.

 
Malerejse til Castelvittorio
Fårehyrderne har givet et lam en fin rød sløjfe på og medbragt det til kirken i Castelvittorio, så det på vegne af alle dyr kan blive velsignet.
Gæt en by

Dette nytår fejrer jeg i Italien et helt særligt sted, hvis lige ikke findes på hele jorden. En magisk eventyrlig by, bygget på pæle og engang Europas mest magtfulde og velhavende kosmopol.
Venedig, med kælenavnet La Serinissima fordi den fremstod som et fredfyldt sted. Altså set udefra.
 Sandheden var mere nuanceret, for der blev slået hårdt ned på fjender og kupmagere og uønskede personer. 
Tag nu bare "sukkenes bro" - den er der intet romantisk ved. Det er nemlig den bro der går fra fængslet ved Markuspladsen til retslokalet i Dogepaladset hvor dommen over lommetyve og det der var værre blev afsagt. Og det var engten et årelangt ophold i de kolde celler i Palazzo Ducale eller halshugning.

Og hvorfor ved jeg nu det? 
Det ved jeg fordi det har min nye veninde Christina fortalt. Et vidunderligt nyt venetiansk bekendtskab. En sindsygt dygtig og vidende guide - der taler flydende dansk selvom hun er pæreitaliensk. Hende kan du møde sidst i maj - hvis du tager med PUST til Venedig.
Øverst til venstre vores nye veninde guiden Christina på Markuspladsen. Og nederst til højre sidder vi så - hr og fru - og bliver fragtet over Grande Canale formedelst 2€. En gondoltur af passende længde til mig. Jeg nåede kun at blive lidt søsyg.
 
Venedigrejse maj 2024
Det var ordene i 2023. TAK for i år. Jeg ønsker alle PUST venner GODT NYTÅR. Vi ses i 2024.
Kontakt os gerne og få en snak hvis du har spørgsmål vedr. rejserne. +45 23 71 46 76. 
A Presto! 
Pia
WWW.PUSTREJSER.DK
Facebook
Link
Website
PUST Rejser ApS
Ledreborg Alle 2 a, 4320 Lejre
Tlf. +45 23714676
info@pustrejser.dk
cvr 25095634
 Afmeld nyhedsbrevet