Musikfestival i Castelvittorio
Værs'go, her er årets festivalplakat hvor der bl.a. står, at det er 11. gang festivalen løber af stablen.

Hvilket betyder at jeg ti gange har sat nogle af Danmarks mest fremtrædende musikere stævne i den lille italienske bjerglandsby, at jeg ti gange har kostet rundt med de stakkels landsbybeboere for at få noget til at ske i den lille by og at jeg ti gange har overtalt min familie til at tage med og give en hånd.

Sidste år prøvede jeg at springe over. Dels var jeg udmattet efter de to corona-år og dels var økonomien ikke rigtigt tilstede. Men så nemt skulle det ikke være.

Da det kom Castelvittorios borgmester for øre, at der umiddelbart ingen festival var planlagt, blev jeg indkaldt til en kammeratlig samtale, hvor man gjorde det klart for mig, at man forventede musik i Castelvittorio - også denne sommer.
Og alle fremtidige somre!

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt overrasket, for i svage stunder kunne man godt få den tanke, at landsbyen godt kunne leve uden.

Men tag ikke fejl, Musikfestivalen i Castelvittorio er blevet en stor del af byens brand og noget man taler om i hele regionen.

Så jeg springer ikke over igen. Det har jeg fattet ikke er en mulighed. Men hvad så når jeg er død eller borte, hvem skal så gøre det? Det er dét der bekymrer mig..........

Men lad os nu ikke fortabe os i småting.
Der bliver festival i år og det bliver sjovt.
Forleden kom der en dejlig mail fra Beckett Fonden som generøst hjælper med lidt økonomi, tusind tak for det.

Benvenuti a tutti!
Festivalens hjemmeside
Snapshots fra strikkerejsen sidst i maj hvor 14 skønne kvinder strikkede ret og vrang til den store guldmedalje.
Superhyggeligt og en stor succes der skal gentages.
Strikkerejsen 2024
PUST har indtaget de store byer i Italien, Firenze, Rom og Venedig.
Og nu gentager vi turen til Firenze sidst i oktober, i forventning om, at den værste turistsværm er væk på det tidspunkt.

Da vi var der sidste år var der godt pakket med andre turister så vi har besluttet at gå efter et mere "lav-sæsons-tidspunkt".
Denne tur har afrejse den 27. oktober 2023.

 En virkelig spændende rejse for alle der interesser sig for kunst og historie anført af historiker Henrik Tvarnø. En vidende, varm verdensmand.
Nyd 5 dage i hans gode selskab og dertil med PUST Rejsers sædvanlige fokus på de gode spisesteder og spændende og anderledes oplevelser.
Domkirkepladsen i Firenze og et vellykket foto jeg har taget (hvis jeg selv skal sige det) af floden Arno der løber igennem Firenze. Og ovenover et særdeles vellykket maleri af Lucas Granache der hænger i Uffizierne i Firenze. 
Historisk rejse til Firenze

Kontakt os gerne og få en snak hvis du har spørgsmål vedr. rejserne. +45 23 71 46 76. 
A Presto! 
Pia
WWW.PUSTREJSER.DK
Facebook
Link
Website
PUST Rejser ApS
Ledreborg Alle 2 a, 4320 Lejre
Tlf. +45 23714676
info@pustrejser.dk
cvr 25095634
 Afmeld nyhedsbrevet