Afgang tidlig med SAS fra København direkte til Milano. Opsamling af bagage og derefter ud til den ventende bus der kører os direkte til den højtbeliggende landsby Montforte d’Alba, der ligger omgivet af vinmarker så langt øjetrækker. En tur på 177 km – dvs godt et par timers bustur. Fælles frokost på hotellet.
Om eftermiddagen introducerer Helle Brønnum Carlsen dagenes program og fortæller om det piemontesiske køkken m.v. Derefter snuser vi rundt i den hyggelige by med den fantastiske udsigt.
Senere med egen bus til Serralunga d’Alba (10,2km) hvor vi går en
tur rundt i byen (temmelig stejl) og ser den gamle by inden:
Middag på Vinoteca Centro Storico Serra Lunga hvor vi
skal spise ravioli (deres Pliin er fremragende), melonsalat, buratta, pølse,
ost eller hvad Alessio ellers finder på. OG så skal vi spise hans Panna Cotta der er den bedste i verden.
Dag 2
Torsdag den 24. September
Vi begynder med en madanmeldelse lige efter morgenmaden.
Derefter kører vi til vingården Il Generale i nærheden, hvor vi både skal på rundtur i markerne hos Mauro Dogliani og på besøg i Mauros winery hvor vi får rundvisning afsluttende med en degustazione. Som også vil gøre det ud for frokost.
Efter denne spændende vintur fortsætter vi til en osteproducent af den berømte BRA-ost. Her bliver der mulighed for at se produktionen samt smagsprøve.
Retur til hotellet i Montforte d’Alba midt på eftermiddagen og resten af dagen er til egen disposition.
Aftenen er til fri leg og vi kan anbefale:
Den hyggelige vinbar (Barolo Bar, Via Garibaldi) eller Le
Case della Saracca) på Enoteca Rocca der ligger lige overfor
hotellet ELLER Osteria dei Catari.
Dag 3
Fredag den 25. September
Vi skifter by og dermed hotel og fortsætter rejsen til La Morra hvor vi indkvarteres på et såkaldt boutique hotel, der også har swimmingpool og spa faciliteter.
På vejen tager vi til endnu en vinsmagning på den lidt mere raffinerede vingård La Spinetta Campe hvor vi skal have en rundvisning og en smagning.
Inden da besøger vi en nøddeproducent hvor der dels er rundvisning dels mulighed for at smage (og købe) nogle af deres produkter.
Så køres vi til La Morra og kan slappe lidt af/ få en let frokost (for egen regning), tage en slentretur i byen og nyde hotellets faciliteter.
Aftenens middag er på Osteria Veglio i La Morra, hvor vi skal spise zucchini blomst med bra pølse og blæksprutte.
Dag 4
Lørdag den 26. September
Efter morgenmaden anmeldes Osteria Veglio
Det er markedsdag i Alba hvor vi udover at nyde folkelivet besøger trøffelboderne, som gerne skulle begynde at byde på trøfler på dette tidspunkt. Helle laver en lille guided tour i Alba efter besøg på markedet.
Alba er en hyggelig by med en flot domkirke og et dejligt folkeliv – specielt på markedsdagen.
Fælles frokost på La Piola i Alba – den 3* Michelinsrestaurants Piazza Duomos lillesøster midt på kirketorvet i Alba.
Retur til La Morra hen på eftermiddagen og resten af dagen til egen disposition.
Dag 5
Søndag den 27. September
Efter morgenmad anmeldes frokosten på La Piola.
Fra La Morra tager vi til Torino (ca 65 km) og følges evt. rundt i byen et par timer. Torino er en tidligere ”kongeby” med storslåede bygninger og pladser.
Frokost og eftermiddagen på egen hånd.
Sidst på eftermiddagen tilbage til La Morra hvor vi om aftenen har afslutningsmiddag spiser på en af områdets bedre restauranter (henvisning fra Michelin guiden).
Dag 6
Mandag den 28. September
Udcheckning fra hotellet kl 11.00 – afregn citytax (gerne i cash) og minibar.
Lad din bagage stå og tag en sidste slentretur i la Morra.
Afgang fra hotellet til Malpensa Lufthavn ved Milano kl. 13.00.
Afrejse fra Malpensa kl. 18.00 direkte til København med ankomst kl. 20.