Fra Marco Polo-lufthavnen i Venedigs lagune fortsætter vi
med en båd-taxa og vi ankommer således sejlende til Venedig. Dette er den
allerbedste start på et venedigophold.
Vi ankommer til hotellet tidligt og kan måske ikke checke ind før lidt senere. Så vi følges ad til den nærliggende fine plads ”Campo Margerita” hvor der er masser af frokostrestauranter. Her slår vi os ned og spiser frokost, mens vi venter på at værelserne bliver klar.
Senest kl. 14.00 er værelserne klar og der bliver tid til en lille siesta.
Kl. 16 er vi klar til at gå ud i byen og mødes med vores danske lokalguide Christina, som viser rundt i vores bydel Dorsoduro.
Kl. 19.30 3-retters middag inkl. vin og vand.
Dag 2
De to første dage er især helliget kunstbiennale udstillingen men først skal vi introduceres til Venedigs spændende historie. Så på vejen til det første udstillingsområde "Giardini" , stopper vi ved selve Markuspladsen hvor Christina vil fortælle. Derefter fortsætter vi til Biennale udstillingsområdet"Giardini", hvor der er tid til frokost og derefter er der rundvisning i et par timer. Senere på eftermiddagen er der tid til selv at gå rundt i området.
Christina sørger for at alle finder den rigtige vandbus hjem til hotellet og senere mødes vi igen for at gå ud at spise sammen på en af de lokale restauranter.
Dag 3
Om formiddagen besøger vi det andet store udstillingsområde Arsenale. Christina viser rundt på udvalgte pavillioner indtil frokost og derefter er der tid til selv at gå rundt i det store spændende område, som tidligere husede et stort skibsværft.
De er således fri eftermiddag og aften.
Hvis der er interesse for det organiserer PUST meget gerne en klassisk koncert oplevelse denne eller den flg. aften.
Dag 4
Idag har vi planlagt ,at tage på "ø-hop" i Venedigs lagune ud til Burano og Murano øerne. Det kommer lidt an på vejret men er det solrigt er det en vidunderlig tur på vandet. Fælles frokost på et godt frokoststed på et legendarisk trattoria.
Retur til Venedig ca. k. 16.00.
Resten af dagen er til egen disposition.
Dag 5
Om formiddagen byder Pia på et kig ind i en af Venedigs hemmelige haver - Klosterhaven hos "De barfodede karmelitter", som pt også lægger venue til Vatikanets
pavillion. Klosteret ligger ca 20 min gang fra hotellet.
Mødetid 10.00 på hotellet.
Om eftermiddagen er intet planlagt.
Afslutningsmiddag på Casin Dei Nobili rundt om hjørnet fra hotellet.
Vi mødes klokken 19.30 i hotellets foyer.
Dag 6
Et besøg på Museum Peggy Guggenheim står på programmet denne formiddag og vi har booket timeslot klokken 10.00.
Pia følger jer derhen. Det ligger i samme bydel som hotellet – 900 m fra Hotel Pausania.
Peggy Guggenheim museet udstiller moderne kunst. Læs mere her: