Pigna er en  hyggelig middelalderlandsby i Ligurien

Strikkeworkshop med Solvita

Dag 1

Du flyver fra København eller Aalborg til Nice Lufthavn. Ved ankomsten står en chauffør klar med et skilt med dit navn og kører dig de cirka 65 km til den charmerende middelalderby Pigna i Ligurien.

I Pigna bliver du mødt af din vært, som viser dig til rette på dit Bed & Breakfast eller i din lejlighed, hvis du har valgt indkvartering med eget køkken.

Når du er kommet på plads, har du resten af dagen til at udforske landsbyen i dit eget tempo. Gå på opdagelse i de smalle middelaldergader, nyd en italiensk kaffe eller en is på den lokale café, og mærk den afslappede atmosfære.

Om aftenen kan du nyde middag på en af Pignas hyggelige restauranter.

2 glade strikkere
Dag 2

Kl. 10.00 møder du den lettiske strikkeekspert Solvita på kirkepladsen i Pigna. Herfra følges I til hendes hyggelige strikkeværksted, hvor ugens undervisning finder sted.

Solvita introducerer kursets program og de traditionelle lettiske strikketeknikker, som I skal arbejde med i løbet af ugen.

Du får mulighed for at arbejde med farver, mønstre og teknikker til blandt andet lettiske vanter og håndledsvarmere.

Undervisning kl. 10.00–13.00 og 15.00–17.00.

Der er mulighed for at aftale ekstra undervisning mod betaling, hvis du ønsker mere tid i værkstedet.

Italiensk is fåes ikke bedre
Dag 3

I dag fortsætter strikkeundervisningen i Solvitas værksted, hvor du arbejder videre med de teknikker og mønstre, du blev introduceret til dagen før.

Der er tid til at eksperimentere med farvesammensætninger, udvikle dit eget projekt og få personlig vejledning undervejs.

Undervisning kl. 10.00–13.00.

Eftermiddagen er fri til afslapning, strikning på egen hånd eller oplevelser i Pigna og omegn.

Dag 4

Formiddagen står igen på kreativ fordybelse i Solvitas strikkeværksted. Her arbejder du videre med dit projekt og får inspiration til nye mønstre og teknikker.

Undervisning kl. 10.00–13.00.

Om eftermiddagen bestemmer du selv tempoet. Du kan tage på en vandretur i de smukke liguriske bjerge, besøge en nærliggende landsby med lokalbus eller taxa eller finde et hyggeligt sted at strikke og nyde omgivelserne.

Castelvittorio ligger i 430 m h.
Dag 5

Vi fortsætter ugens strikkekursus med fokus på dine egne projekter og de teknikker, du gerne vil arbejde videre med.

Undervisning kl. 10.00–13.00.

Eftermiddagen er til fri disposition. Måske har du lyst til at udforske endnu en af områdets små landsbyer, nyde en lang italiensk frokost eller fortsætte med strikketøjet i solen.

Koncert på piazzaen
Dag 6

Formiddagen er fri, da Solvita deltager i det lokale kunsthåndværkermarked, som finder sted lørdag formiddag.

Her kan du gå på opdagelse blandt de lokale kunsthåndværkere, opleve deres arbejde og finde inspiration i de forskellige håndlavede produkter.

Efter frokost mødes vi igen i Solvitas hyggelige strikkeværksted, hvor undervisningen fortsætter.

Undervisning fra kl. 15.00.

Så er der fest
Dag 7

På kursets sidste undervisningsdag arbejder du med at færdiggøre dine strikkeprojekter og samle op på de teknikker, du har lært i løbet af ugen.

Undervisning kl. 10.00–13.00.

Om eftermiddagen afslutter vi strikkekurset med en lille hyggelig fernisering, hvor deltagerne viser hinanden ugens kreationer og deler erfaringer og inspiration.

Vi skåler i et glas bobler og fejrer en uge fyldt med kreativitet, nye færdigheder og gode oplevelser i Italien.

Pigna set fra Castelvittorio
Dag 8

Efter en inspirerende uge med strikning, fællesskab og italiensk landsbyliv er det tid til at tage afsked med Pigna.

Du bliver hentet på kirkepladsen og kørt til Nice Lufthavn, hvorfra du flyver hjem til København eller Aalborg.

Afhentningstidspunktet afhænger af din flyafgang og oplyses inden hjemrejsen.

Du rejser hjem med nye strikketeknikker, kreative idéer og gode minder fra Ligurien.