Min første kærlighed
…….til et andet land var Frankrig.
Det var her jeg for første gang smagte cornichoner/ paté/ gratinerede muslinger / østers /vin chaud/ snegle i hvidløgssmør. Og på cykelture i Provence / Auvergne / Bretagne og på en kikset sprogskole i Sydfrankrig lærte jeg at smage forskel på rødvine fra alle appellationerne og også at tale un petit peu fransk og at pandekager ikke bare er en ”Rasmus Klump-treat”, men kan serveres med lækkert fyld af svampe og ost. Almen viden i dag, men dengang i 1979 var det lifechanging for en dansk pige fra provinsen.
 
Det var også i Frankrig jeg opdagede impressionisterne. Et besøg på Toulouse-Lautrec Museet i Albi gjorde et kæmpe indtryk og lige siden har de franske museer kaldt på mig i mange forskellige byer. Frankrig er et museumsland – en kulturel højborg - hvor musik, film, foto, malekunst m.m. bliver prioriteret meget højt. Det siges at et lands grad af civilisation måles på mængden af kunst der er tilgængelig for landets borgere. Det bringer Frankrig helt op i toppen af kulturpyramiden.
 
Så selvom Italien og PUST er tæt forbundne, har det altid været en ambition at arrangere kulturrejser til Frankrig. Vi har ganske vidst haft den meget populære april tur til Nice på programmet i flere år, (således også i dette forår) men nu tilbyder vi i juni endnu en vidunderlig kunstrejse til Arles, Aix-en-Provence og Antibes. Her møder vi bl.a. Van Gogh, Cezanne og Picasso i det særlige middelhavs-lys, som til alle tider har tiltrukket malere.

Men Italien har en kæmpe plads i mit hjerte og jeg opdager hele tiden nye dejlige rejsemål i det skønne land. F.eks. Bologna som jeg besøger i disse dage for allerførste gang – inviteret til en såkaldt promotion tur (læs mere om mit besøg i Bologna længere nede på siden)
Kusntrejse til Provence
Kunstrejse til Nice
BOLOGNA
Lad mig sige det med et samme: PUST har ingen rejser til Bologna – endnu! Men det skal vi have. 
Bologna er skøn. Det er en universitetsby med mange unge mennesker og et festligt udendørsliv. Byen er udnævnt til Creative City of Music by UNESCO hvilket giver et alsidigt og aktivt musikliv med koncerter året rundt - både jazz og klassisk.
Og så er der Bolognas spisekammer, som er proppet med oste og pølser og pasta. Et oplagt mål for enhver der elsker italiensk mad.
En PUST rejse til Bologna ville nok også indeholde en tur til den nærliggende Ravenna, som har de skønneste mosaikker.
Med andre ord er det opskriften på en indholdsrig og meningsfuld ferie, lige efter PUST’s hoved.
Kunst, musik og mad. Endnu en inspirerende rejse er hermed på tegnebrættet.

Kontakt os gerne og få en snak hvis du har spørgsmål vedr. rejserne. +45 23 71 46 76. 
A Presto! 
Pia
WWW.PUSTREJSER.DK
Facebook
Link
Website
PUST Rejser ApS
Ledreborg Alle 2 a, 4320 Lejre
Tlf. +45 23714676
info@pustrejser.dk
cvr 25095634
 Afmeld nyhedsbrevet