Dorte Lemvigh

Dorte lemvigh

Dorte Lemvigh –  Fysioterapeut

Teamleder Sygehus Lillebælt, Rygcenter Syddanmark

På PUST Rejsen til Castelvittorio er Dorte Lemvigh guide på alle vandreturene og derudover tilbyder hun  en god start på dagen med en morgenseance, hvor man varmer kroppen op og laver forskellige smidiggørende og styrkende øvelser. Yoga og meditation kan også tilbydes.

Dorte Lemvigh har gode råd til, hvordan man holder kroppen på toppen og vil gerne dele ud af sin mangeårige viden omkring ryggen og hvordan man holder sig i gang. Hun kan også bidrage i forhold til

At gå – hvad sker der fysiologisk og Gå hjernen rask – demens, depression , stress og angst

Hvis nogle af gæsterne ønsker at høre mere om det at vandre fortæller hun gerne om sine oplevelser på Caminoen, hvor hun viser billeder og fortæller om turen.

med Dorte Lemvighs egne ord: I min fritid traver jeg ture rundt omkring i den smukke fynske natur. Holder meget af at vandre i grupper eller alene. Har vandret i Østgrønland med fuld oppakning, på Caminoen i det nordlige Spanien, gået GR 221(vandrerute i Mallorcas Tramuntana-bjerge). Naturoplevelsen er i høj grad med til at åbne opmærksomhed på storheden i det små og på hvor meget skønhed der findes overalt, når man blot er opmærksom og vågen. Jeg er også stor fan af italiensk mad og vine.