fbpx

Rejse til Toscana – Wellness & yoga på vingård

0
 
PrisDKK 14.700,-
 
PrisDKK 14.700,-
7. - 13. maj 2023
Hotel dobbeltværelse (Standard)
  • Hotel dobbeltværelse (Standard)
  • Opgradering til enkeltværelse (+2.000 DKK)
* Udfyld alle påkrævede felter for at gå videre til næste trin.

Fortsæt til booking

Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

3224

Hvorfor bestille hos PUST Rejser?

  • Vi garanterer meget for pengene
  • Personlig betjening - før og under rejsen
  • Håndplukkede kurser og aktiviteter
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Har du spørgsmål?

Ring bare til os – Vi svarer alle dage.

+45 31 26 41 00

info@pustrejser.dk

Varighed: 6 dage
Periode: 7. - 13. maj 2023
København - Kastrup Lufthavn
Rom, Italien
Max deltagere: 20
Kort om rejsen

Seks dages rejse til Toscana på den smukke vingård, Fattoria del Colle, hvor rammerne er sat for en uge med et afstressende program, hvor du kommer helt ned i gear med yoga, bevidst åndedræt og afslapning.

Yogaen giver smidighed, kropsbevidsthed og styrke. Bevidst åndedræt giver ro i nervesystemet, og dermed i hele dit system. Du får nul-stillet krop og sind, og du vil mærke en dyb følelse af velvære.

Stedet er omgivet af vinmarker, skov og vidtstrakte udsigter over det Toscanske landskab, hvor det er oplagt at foretage stille gåture med fokus på sansninger og væren i ”nuet”.

Vi skal bo på Fattoria del Colle hvor herregårdens værelser er smukt istandsat. Her er restaurant, kokkeskole og et wellness-område.

Fattoria del Colle er måske uopdaget for os danskere, men er et hjemsted for store personligheder, store passioner og store vine. Vi glæder os til at lære det hele nærmere at kende.

Afgang fra

København – Kastrup Lufthavn –  emd direkte til Bologna kl. 17.00.

Ankomst til

Bologna lufthavn i Norditalien kl. 19.00.

Inklusiv i prisen

  • Direkte fly fra København til Bologna.
  • Bustransfer til destinationen t/r
  • Velkomstbobler
  • Ophold 6 nætter i dobbeltværelse på Fattoria del Colle
  • Stort set alle måltider bortset fra 3 frokoster
  • God morgenmad og gode 3-retters middage
  • Daglige yoga- og åndedrætssessions
  • Heldags udflugt til spastedet Antica Querciolaia
  • Udflugt til typisk toscansk middelalderby og til en naturlig termisk sø Bagno Vignoni.
  • Rundvisning og smagning af Brunello og Chianti superiore i Fattoria del Colles egen vinproduktion.

Du betaler selv

  • 3 frokoster
  • Opgradering til enkeltværelse
  • Drikkevarer
  • Massage mm i gårdens well-ness-område
Fotos
Mere om rejsen

Med PUST til Toscana

Wellness og yoga rejse til Toscana. På denne smukke, autentiske vingård, Fattoria del Colle,  er rammerne sat for en uge med et afstressende program, hvor du kommer helt ned i gear med yoga, bevidst åndedræt og afslapning.

Yogaen giver smidighed, kropsbevidsthed og styrke. Bevidst ÅNDEDRÆT giver ro i nervesystemet, og dermed i hele dit system. – Disse to former for egenomsorg er i fællesskab eminente til at nul-stille krop og sind, og du vil mærke en dyb følelse af velvære.

På denne rejse til Toscana er der to udflugter: En halv dag, til en naturlig udendørs-pool, hvor vi kan bade i det let tempererede vand. Vi spiser frokost på det nærliggende spa-center, og nyder udsigten over landskabet. Og en dagstur til et større spa-center, hvor vi bader i en pool med lunt vand, som pumpes direkte op fra undergrunden. Her er inkluderet en afspændings-massage eller et energi-boostende spabad. Vi spiser frokost ved centeret.

Ved middagene om aftenen, får vi et bredt repertoire af toscanske retter i vingårdens restaurant – selvfølgelig med deres egne skønne vine til!
Og vi vil få en rundvisning på gården, hvor vi ser vinproduktionen og smager vin.

Efter denne rejse til Toscana vil du vende hjem med ro i krop og sind, og fyldt op af oplevelser for alle sanser!

Rejse til Toscana – WELL-NESS og afslapning

  • Tilpasset deltagere fra 50+
  • Yoga sessions hver morgen
  • Bevidst ÅNDEDRÆT, hver eftermiddag
  • Stille gåture med fokus på nærvær via sanserne
  • Mulighed for massage
  • Svømmeture og afslapning ved poolen
  • Besøg i termisk bad
  • Ro og små overraskelser, som gør dig godt
  • Dejlig toscansk mad, vin og vinsmagning

OM UNDERVISERNE

På denne rejse møder du to guider: Yogainstruktør, Susanne Kyndesen og åndedrætstræner, Pia Plesner.  De har gode erfaringer med at kombinere yoga og bevidst åndedræt.

Susanne Kyndesen er en smilende og positiv instruktør, der med højt humør, hjælper dig ind i yogaen, så det bliver legende let at deltage. Undervisningen tilpasses deltagerne. – Nogle kan evt. selv gå et skridt videre til et passende niveau.

Pia Plesner skaber ro og tryghed i rummet via en blid guidning ind i Bevidst åndedræt.

Her kan du genfinde det funktionelle grundåndedræt, som giver ro i nervesystemet, ny energi, bedre søvn, færre smerter, balancerer ilt og kuldioxid – kort sagt: påvirker kroppens systemer i gunstig retning.

Susanne Kyndesen

Er en rollemodel angående smidighed og styrke. Hun har en positiv indstilling og et smittende humør, som hjælper dig ind i øvelserne. Alle kan deltage.

Du guides igennem en serie med Hatha-yoga. Her opbygges styrke og balance, spændte muskler løsner og leddene smidiggøres. De forskellige stillinger kædes sammen til korte sekvenser med glidende overgange. Dette øger kropsbevidstheden og lukker op for livsenergien.

Vejrtrækningen er især i  fokus under yin-yogaen, hvor hver stilling holdes i 3-4 minutter, mens der åndes dybt ind og langsomt ud, hvorved spændinger begynder at slippe. Du vil mærke stort velvære bagefter.

Susanne har dyrket yoga hele sit voksenliv og været underviser på flere yogarejser til Castelvittorio med PUST Rejser. Hun kommer fra et aktivt idrætsforeningsliv, hvor hun blandt andet har været spring-instruktør og aerobic-instruktør. Hjertebarnet er Ashstanga-yogaen, osse kaldet power-yoga, men hun holder meget af at undervise i Mindfull-yoga.

UDDANNELSER:

  • Aerobic instruktør ved Form og Figur
  • Piloxing instruktør ( blanding af boksning og pilates)
  • Certificeret Ashtanga Yoga instruktør
  • Certificeret Mindfull Yoga, Mindfull Care

Pia Plesner

holder sig i form med åndedrætstræning, Tibetanere og lange gåture. Hun er lyttende, positiv og let at begejstre. Hun guider jer blidt og blødt ind i en serie med Bevidst Åndedræt. Alle kan deltage.

Bevidst Åndedræt foregår fortrinsvist liggende, evt. med et lunt tæppe over. Du guides langsomt og blidt til at blive opmærksom på, hvordan du trækker vejret. Ved at koble bevidsthed og enkle, bløde bevægelser på, finder du tilbage til dit funktionelle grundåndedræt.

Den autonome del af nervesystemet falder til ro, du bliver rolig og spændinger kan begynde at slippe. Vejrtrækningen bliver lidt efter lidt dybere, langsommere, mere rytmisk, udåndingen længere end indåndingen – og foregår via næsen. Hele kroppens systemer får glæde af træningen.

Du mærker fornyet energi og indre balance.

Undervejs får du lidt teori om åndedrættet. Der indøves en kort serie til fortsat træning, når du vender hjem.

Pia har også tidligere været underviser hos PUST Rejser, i Castelvittorio, sammen med Susanne.

Hun har klinik med Body-SDS kropsterapi. Derudover tilbyder hun løbende on-line-undervisning i Bevidst Åndedræt, både hold og individuelt.

Se mere på  www.body-helhed.dk

UDDANNELSER:

  • Eksamineret Body-SDS behandler (kropsterapi)
  • Certificeret Åndedrætstræner
  • Certificeret Tankefelt-terapeut
  • Uddannet i pædagogisk massage

Om Stedet FATTORIA DEL COLLE

Stedet er omgivet af vinmarker, skov og vidtstrakte udsigter over det Toscanske landskab, hvor det er oplagt at foretage stille gåture med fokus på sansninger og væren i ”nuet”.

De to pools indbyder til en forfriskende dukkert, hvor du bagefter kan slappe af på en solseng.

I gårdens lille, fine well-ness-område er der mulighed for at tilkøbe en massage eller en tur i det stemningsfyldte varmtvands-bad.

Beliggende i Toscana i den sydlige del af Chianti. En herregårdgård fra det sekstende århundrede med en gammel historie og i dag også en moderne en vingård.

Gården er en lille landsby, der mirakuløst har forblevet intakt i århundreder. I centrum er villaen og kapellet bygget i det sekstende århundrede og omkring de gamle bønders huse, hvor der nu er villaer, lejligheder og værelser til bondegårdsferier, restauranten, wellness-området og kokkeskolen. Gården er omgivet af parker, to swimmingpools og en tennisbane og er beliggende i et kuperet landskab, med vinmarker og olivenlunde.  Stedet der ligger på landet syd for Siena, er et af de smukkeste områder i verden. 

Fattoria del Colle blev bygget i 1592 og er stadig i familiens eje.

Den ældste del af Fattoria del Colle er en underjordisk hule fra fjortende århundrede som i dag rummer en meget værdifuld samling af antikvariske flasker Brunello di Montalcino – en vin der i høj grad stadig produceres på gården. 

Den nuværende ejer Donatella Cinelli Colombinis samlede i 1998  familiens vingårde under firmanavnet Casato Prime Donne. Hun har udelukkende kvindelige vinmagere ansat og er desuden mæcen for toscanske kunstnere og uddeler hvert år en pris til en kvinde der har haft særlig betydning i samfundet, politisk eller kulturelt.

Praktisk information

  • Indkvartering i den renoverede herregård Fattoria del Colle, som ligger midt i Toscana ca 40 km syd for Siena og 200 km nord for Rom.  Hotellet har swimmingpool, tennisbane, spa m.m.
  • NB! Der er trapper og brosten mange steder, som ikke er egnet for gangbesværede.
  • Et eneværelse med eget bad koster 2.000 kr ekstra.

  • Turen arrangeres af PUST Rejser og omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
  • Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pia Scharling fra PUST Rejser TLF. 31264100. www.pustrejser.dk. Mail:
  • info@pustrejser.dk
Ugens program

Dag 1

Ankomst til Bologna. Herefter ca. 200 km kørsel til Fattoria del Colle. Anvisning af værelser. Natmad og et glas vin eller to.

Vi er her sammen med en anden af PUST Rejser gruppe som er på madlavningskursus på stedet.  Vi har måltider og hyggestunder sammen.

 

Dag 2

Yoga fra 7.30-9.00. Morgenmad 9-10, tid til omklædning. Kl 11 går vi tur med fokus på brug af sanser for væren i nuet. Frokost og siesta midt på dagen. 

Om eftermiddagen er der forskellige muligheder, fx et dyp i poolen, sole sig, massage el varmtvandsbad i gårdens lille, nydelige well-ness-afdeling. m.m.
Sidst på eftermiddagen, 17.00-18.30, er der introduktion til Bevidst ÅNDEDRÆT.

Før middagen kl 20, er mulighed for at nyde en aperitivo (egenbetaling).

Dag 3

Dagens struktur er som Dag 2. med lidt afveksling: Om formiddagen kan, de der har lyst, gå en tur til den nærliggende landsby, Trequando. Om eftermiddagen en rundvisning på vingården, hvor vi hører om stedets historie, ser produktionsapparatet og får smagsprøver.

Dag 4

Morgen som Dag 2. Om formiddagen kører vi i mini-bussen til San Quirico Dorcia. Her kan vi gå tur, bade i den naturlige pool, går op til Terme, hvor vi spiser frokost og nyde den smukke udsigt. Vi er tilbage ved 14-15 tiden. Hvor resten af dagen er som Dag 2.

Dag 5

Morgen som Dag 2. Efter morgenmaden kører vi igen afsted. Nu til et dejligt sted med  well-ness. Her kan der bades i den lune pool, og du kan vælge en massage eller et spa-bad. Vi spiser frokost på området, går en tur i den nærliggende by. Vi er hjemme ved 16-17 tiden. Dagen slutter, som de andre dage.

Dag 6

I store træk som Dag 2.

Dag 7

Vi tjekker ud fra Fattoria del Colle efter morgenmaden. På vej til lufthavnen stopper vi i den fantastiske by Siena – hovedbyen i området  med den berømte halvmåneformede rådhusplads hvor der hvert år afholdes hestevæddeløb. Her har vi et par timer til shopping og frokost inden vi fortsætter mod Bologna.