Ring bare til os – Vi svarer alle dage.
+45 31 26 41 00
info@pustrejser.dk
Forår i Italien med sol, skønne omgivelser og dejlige måltider. Drømmen om en italiensk landsby, grundlagt for 1000 år siden finder du i landsbyen Castel Vittorio. Den ligger smukt på en bjergtop i udkanten af nationalparken De Liguriske Alper, luften er vidunderlig frisk, drikkevandet kommer dybt inde fra bjerget og de traditionelle måltider er veltillavet og fra originale opskrifter. Den skønne landsby er som skabt til en kortere rejse hvor man som gæst i landsbyen i 5 dage når at opleve det ægte Italien, med alt hvad det indebærer af skøn natur og ro og fred. Velegnet til voksne og håndholdt fra først til sidst. Alt er inklusiv – fly, afhentning i lufthavnen, alle måltider og aktiviteter*.
Max 20 rejsende.
København – Kastrup Lufthavn
Nice – Nice cote d’azur
Herefter transfer til Castelvittorio
65 km fra storbyen Nice og 20 km fra Middelhavet ligger den pragtfulde ældgamle by, Castel vittorio. Byen er grundlagt ca. år 900 og er bilfri af den simple grund, at gaderne er for smalle til vor tids køretøjer. Middelalderlandsbyen Castelvittorio er en uspoleret og autentisk perle, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger. Området er IKKE egnet for gangbesværede. Vejret i maj og juni er som regel varmt og solrigt.
På dag 3 og 4 er der mulighed for tilkøb af ekstra aktiviteter – mere information under dagsprogrammet.
Den gamle bydel i Castel vittorio, hvor vi bor, ligger øverst oppe på en bakketop, og for at komme derop skal der forceres en masse trapper. Man fornemmer fortiden når man bevæger sig rundt i de smalle gyder, der er belagt med ujævne brosten, og huse der er bygget i middelalderen. Det er helt unikt og meget autentisk. – Dvs at du skal være godt gående.
Vi bor i lejligheder i landsbyen. Husene er smukt restaurerede og er forskelligt indrettede – men alle har en skøn udsigt. Man bor i en radius af max. 100 meter fra hinanden i den historiske bykerne. God morgenmad, sandwichfrokost og dejlige middage. Morgenmad indtages i “Asiloen” – en gennemrestaureret bygning, der i tidernes morgen blev brugt som børnehjem. I dag er det byens kulturcenter med spisesal, køkken og tagterrasse – alt til fri afbenyttelse af PUST Rejsers gæster.
Der er flere storartede restauranter i og omkring den lillebitte by Castel vittorio. De fleste middage nydes på de bedste af områdets restauranter, der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Glem alt om “turistfælde” restauranter. Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed. Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og denne egn er ingen undtagelse. Her spises mange vegetariske retter, men blandt kødretter er vildsvin populært. Menneskene her er passioneret optaget af vildsvinejagt, svampe, kastanier m.m. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter) derefter en pastaret (f.eks. en Ravioli med svampe, efterfulgt af en kødret (vildsvin, kanin eller lam) og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Ligurien, men lige så ofte fra naboregionen Piemonte.
NB! Der er trapper og brosten mange steder og kunstrejsen er derfor ikke egnet for gangbesværede Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 2000,- ved bestilling efter fremsendelse af faktura. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling. Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur. Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
Afrejse København kl. 10:30 direkte til Nice. Afhentning i minibus. Ankomst Castelvittorio hvor vi byder på kaffe og kage. Senere rundvisning og mindre spadsertur i landsbyen og omegn. Kl. 19 aperitivo og 4-retters velkomstmiddag.
Om formiddagen besøg i middelalderlandsbyen Pigna, som ligger i gåafstand fra Castelvittorio. Formiddagscappucino på det lokale konditori. Derefter tager vi den lokale bus til den spændende by Dolce Acqua hvor Monet bla. holdt til i 1862 og malede adskillige motiver. Frokost og vinsmagning af den lokale ”rosesse-vin”- en rødvin, som efter sigende var Napoleons yndlingsvin og derefter retur til Castelvittorio og en tiltrængt siesta. Kl. 19.30 3-retters lækker middag på lokal restaurant.
I dag kan man om formiddagen vælge enten at hygge sig i landsbyen eller tilkøbe en vandretur (30€) med den lokale charmerende og engelsktalende guide Valeria. Hun tager os med på tur i Nationalparken forbi fantastiske panoramaer, hvor man får en fornemmelsen af den vilde utæmmelige natur. En helt speciel naturoplevelse. Afgang i bil fra landsbyen kl. 8.00. Det bliver ikke en strabadserende vandretur men gode sko er dog et must. Vandreturen afrundes med frokost hos Mama Orengo, som tilbereder de lækreste foccacia over åben ild. En ualmindeligt generøst besøg hos en italiensk familie. Hvis man ikke har tilvalgt vandreturen, er der transport til mama Orengo i personbil eller på gåben. Tilbage i landsbyen midt på eftermiddagen. Kl. 19.30 3-retters lækker middag på lokal restaurant.
Igen et tilbud om udflugt. Afgang fra landsbyen kl. 9.00 til det ugentlige marked i kystbyen Ventimiglia hvor der er et leben af boder og mennesker. Frokost på fiskerestaurant. Men man kan også bare udforske den gamle bydel eller tilbringe dagen i en liggestol ved stranden. Tilkøb 30€. Og ellers kan man blive i landsbyen og nyde freden og en sandwichfrokost. Kl. 19.30 3-retters lækker middag på lokal restaurant.
Afgang fra Castelvittorio kl. 11. Ankomst København kl.18.30.