Bornholms bedste

0
Nyhed
PrisDKK 9.500,-
Nyhed
PrisDKK 9.500,-
23.-28. maj 2021
Hotel dobbeltværelse (standard)
  • Hotel dobbeltværelse (standard)
  • Enkeltværelse (+1.500 DKK)
* Udfyld alle påkrævede felter for at gå videre til næste trin.

Fortsæt til booking

Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

240

Hvorfor bestille hos PUST Rejser?

  • Vi garanterer meget for pengene
  • Personlig betjening - før og under rejsen
  • Håndplukkede kurser og aktiviteter
  • Dækket af Rejsegarantifonden

Har du spørgsmål?

Ring bare til os – Vi svarer alle dage.

+45 31 26 41 00

info@pustrejser.dk

Varighed: 6 dage
Periode: 23.-28. maj 2021
København - Hovedbanegården
Bornholm, Danmark
Max deltagere: 14
Kort om rejsen

Bornholms natur er helt særlig og PUST har udvalgt det bedste på Bornholm og fører an i 5 poetiske og oplevelserige dage med udgangspunkt i den hyggelige by Gudhjem. Hver dag byder på en guidet vandretur/gåtur af 2-3 timers varighed i den spændende og særprægede natur samt ture til kunstmuseer og seværdigheder. Om aftenen gode middage hvor den bornholmske gastronomi udforskes.

Afgang fra

København – Hovedbanegården 
Kl. 10:30 – mødetid 20 minutter før

Ankomst til

Bornholm – Rønne

Inklusiv i prisen

  • 5 nætter ophold på Hotel Jantzen i Gudhjem
  • Halvpension med gode middage hver aften.
  • Direkte bus fra København til Rønne samt transport videre til Gudhjem
  • Heldagstur til Christiansø
  • Vandreture/gåture og udflugter til de allerbedste seværdigheder og smukkeste steder på Bornholm
  • Entreer til museer og andre seværdigheder
  • Lokale guider tilknyttet alle seværdigheder – f.eks. Hammershus, Christinas ø, rundtur i Gudhjem m.m.
  • Fast Pust-guide hele turen

Du betaler selv

  • Evt. værelsesopgradering
  • Frokost
Mere om rejsen

Klippeøen Bornholm er det tætteste vi kommer på Italiens lys og charme og på denne tur til solskinsøen præsenterer vi Bornholm fra sin absolut bedste side. Det vrimler med spændende, smukke og interessante steder på Bornholm, som ikke ligner noget andet sted i Danmark. Det er PUST’s første rejse til Bornholm, men Pia Scharling fra PUST har haft sin gang på øen hele sit liv og kender alle de spændende steder – også de hemmelige.

 

Vandring og gåture

Naturen er først og fremmest  helt unik og vi har planlagt daglige guidede gå-ture i Bornholms mangfoldige natur. Dertil en udflugt til Christiansø, Danmarks østligeste punkt; guidet tur på Hammershus af den legendariske bornholmske fortæller og guide Søren Sillehoved; tur til Bornholms kunstmuseum, udflugt til glaspusteri i Svaneke (kåret som Danmarks smukkeste by); guidet tur i Gudhjem og på Oluf Høst museet – og naturligvis gode middage hver aften i PUST Rejsers gode selskab. O

Hammershus

Hammershus var magthavernes borg, og hadet af datidens bornholmere. Det var her skatterne skulle afleveres og her forbrydere blev dømt og straffet af et brutalt middelalderligt retsvæsen. I dag er ruinen en elsket seværdighed og Bornholms største turistattraktion.

Fra et meget flot udsigtspunkt fortælles om borgens og Bornholms historie gennem middelalderen og via det nye besøgscenter går turen over den gamle bro til Hammershus. Undervejs fortælles der interessante detaljer om borgen – f.eks. var der værelser med fjernvarme og biologiske renseanlæg – og der gemmer sig skjulte symboler og troldehoveder på borgens mure. Også historien om flugtforsøget af Corfitz Ulfeldt og kongedatteren Leonora Christine. Hjemturen foregår via en lang trappe til de berømte Løve – og Kamelhoveder, og man oplever den bornholmske klippekyst. 

 

Jons Kapel og sprækkedalen

På den smukke vandretur oplever vi den dramatiske klippekyst ved Jons kapel og stejle fuglefjelde med sjældne pingvinlignende alkefugle. Senere finder vi indgangen til den skjulte sprækkedal med navnet Blåskindsdal, som er øens smukkeste og mest særprægede sprækkedal. Under de mange klipper løber et lille klukkende vandløb og mange steder i dalen ligger store træstammer på kryds og tværs, der er bevoksede med mos og stedsegrønne vedbend der forstærker stemningen af urskov.

 

Ekkodalen

Bornholms største sprækkedal er vidt berømt for sit ekko, men også for en flot og dramatisk natur med stejle klipper og flotte udsigter. På vandreturen følger vi den nyetablerede gangbro til den sydlige ende af sprækkedalen og via en høj trappe starter turen gennem Almindingen.

 

Døndalen

Døndalen er en naturfredet sprækkedal med stejle klippeformationer og Danmarks højeste vandfald. Naturskovens høje træer har en frodig underskov der med klipperne skaber smukke naturscenerier. Overalt er der i skovbunden mængder af duftende ramsløg. Omkring 1920 blev der plantet over 150 forskellige eksotiske træer fra hele verden. Blandt andet vandgraner fra Kina og mammut træer fra Californien.

 

Christiansø

Christiansø er uden sidestykke! Intet andet sted i Danmark finder du en ø-gruppe så unik som Ertholmene. Christian V.’s gamle fæstning ser næsten ud, som da den blev anlagt i 1684. Øerne har deres egen døgnrytme og årscyklus og den helt specielle natur giver dig en særlig oplevelse af skøn atmosfære og ro. Vi får en guidet tur rundt og spiser frokost på den berømte kro.

 
Svaneke

Svaneke blev i 2013 kåret til Danmarks smukkeste købstad. Svaneke er desuden én af Bornholms smukkeste og bedst bevarede gamle byer på den nordøstlige del af øen, og værner om det oprindelige miljø.

På denne tur skal vi bo i Gudhjem på det charmerende Jantzens Hotel i Gudhjem inkl. god morgenmad, hertil spiser vi gode middage på restauranter i Gudhjem.

Jantzens hotel blev grundlagt i 1872 og er dermed Gudhjems ældste Hotel hvor mange malere har boet i tidens løb. Hovedbygningen har front mod havet og i gården finder man klippehaven omgærdet af pittoreske små annekshuse med egen terrasse. Hotellet ligge midt i Gudhjem, tæt på havnen og Oluf Høst museet.

Gudhjem næsten oser af sydlandsk stemning og er det bedste rejsemål vi kan komme i tanke om – næst efter Italien.

  • Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede.
  • Et eneværelse med eget bad koster 1500 kr ekstra.
  • Betaling og afbestillingsbetingelser: For at sikre din plads på rejsen bedes du udfylde og maile en skriftlig tilmelding. Herefter fremsender PUST rejser en faktura med oplysninger om depositum og restbetaling.
  • I tilfælde af at coronapandemien giver rejserestriktioner omkring afrejsetidspunktet, således at vi ikke kan komme afsted, refunderes naturligvis både depositum og restbeløb.
  • Turen arrangeres af PUST Rejser og omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
Ugens program

Dag 1Søndag den 23. maj 2021

Afgang 10.30 fra Københavns Hovedbanegård med bus direkte til Rønne over Ystad. Bussen kører ombord Ystad/Rønne færgen og fra borde igen i Rønne hvorfra der er omstigning. De sidste km fra Rønne til Gudhjem foretages med PUST rejser minibus. Ankomst Gudhjem midt på eftermiddagen. 

Introduktion til Gudhjem og Bornholm og om aftenen dejlig 3 retters middag på Jantzens Hotel.

Dag 2Mandag den 24. maj

Rundvisning i Gudhjem, som gemmer på mange spændende detaljer.

Udflugt til Bornholms kunstmuseum.  Hvis vejret er til det sker transporten til kunstmuseet og hjem igen med M/S Thor som sejler langs klippekysten mellem Gudhjem og Helligdomsklipperne som ligger nedenfor Bornholms Kunstmuseum.

Dag 3Tirsdag den 25. maj

Svaneke-dag. besøg hos glaspuster Pernille Bülow samt besøg i rundkirke.

Gåtur i ekkodalen.

Dag 4Ons den 26. maj

Christiansø-dag

Dag 5Torsdag den 27. maj

Udflugt til Nordspidsen, Hammershus og Jons kapel og løvehovederne.

Dag 6Fredag den 28. maj

Hjemrejse. Afgang fra Gudhjem kl. 10.00 og ankomst København først på eftermiddagen

Fotos
Kort

google map for web