Kom-i-form-med yoga

Kort beskrivelse: Yogaferie for livsnydere! En ferie som giver dig et fysisk og mentalt boost. Du kan sagtens deltage selvom du ikke som udgangspunkt synes du er i form. For enten kommer du det i løbet af opholdet eller din form bliver forbedret. Et kursus der passer perfekt til den lille bjergby Castelvittorio, hvor luften er klar og sensommeren på sit højeste, uden at det dog er for varmt. Dejlige måltider og skønne oplevelser i en af de smukkeste regioner i Italien.  

Pris: DKK 9.800,-

Næste kursus-rejse: 22. - 28. september 2019  Bestil plads Se alle rejser



Prisen inkluderer:

  • Fly København/Nice retur
  • Afhentning i Nice lufthavn t/r
  • 6 nætter i hyggelige lejligheder i Castelvittorio.
  • Morgenmadsbuffet i Asilo’en.
  • Halvpension med virkelig dejlige måltider
  • Vinsmagning
  • Daglig træning og yogaundervisning
  • Udflugt til kystbyen Ventimiglia, 20 km fra Castelvittorio – til det ugentlige kæmpemarked
  • Vandretur/køretur i  Nerviadalen og de små maleriske middelalderlandsbyer – bl.a. til Dolce Acqua hvor Monet malede den berømte bro over Nerviafloden.
  • Minikursus i italiensk madlavning*.
  • Cykeltur* langs Middelhavet til San Remo ad en nyanlagt cykelsti, som løber langs Middelhavet.
  • (*mindre ekstrabetaling)
  • Tilbud om en usædvanlig cykeltur rundt i bjergene på EL-CYKEL. Alle kan deltage – også utrænede cyklister. Man kører på helt nye el-cykler, får udleveret cykelhjelm m.m. og i spidsen kører en charmerende cykelguide som fører holdet rundt på  små bjergveje, forbi floden hvor man kan få en dukkert , forbi en vingård m. vinsmagning og frokost.  Et nyt – men allerede meget populært  – indslag hos PUST Rejser. Turen varer 4-5 timer og bestilles før afrejse (men betales direkte til cykelfirmaet). Pris 60 €.

 

Kom-i-form i Italien er en ferie som giver et fysisk og mentalt boost. Du bliver varm, svedig og veltilpas men alt sammen under kyndig vejledning af gymnastik og yogainstruktør Susanne Kyndesen.

Susanne er en smilende og positiv instruktør der med smittende humør  hjælper dig til at komme i form – eller forbedrer din nuværende form – og alle kan deltage. Susanne tager udgangspunkt i dig, så du starter det rigtige sted. Alle kan deltage. Susanne Sørup Kyndesen er certificeret gymnastik og yogainstruktør med mange års undervisningserfaring. Læs mere  om Susanne her.

Masser af udendørs aktiviteter

  • Hatha Yoga der opbygger styrke og balance, løsner spændte muskler og smidiggør leddene, uden at kroppen stresses eller overbelastes. I stedet for at holde pauser imellem de forskellige stillinger kædes det hele sammen til sekvenser med glidende overgange. Det øger det kropsbevidstheden og lukker op for livsenergien. Vejrtrækningen er i fokus. En yogaform der passer perfekt til den lille bjergby Castelvittorio, hvor sommeren står på spring. Dertil dejlige måltider, sol og skønne oplevelser i en af de skønneste regioner i Italien.
  • Vandreture i det smukke område. Niveauet er for alle der har lyst til at bevæge sig rundt på de smukke stier langs med olivenlunde og klippesider. Udstyr er bare gode sko og en rygsæk til vandflaske og madpakke.
  • Cykeltur langs Middelhavet til den smukke by San Remo og videre langs med middelhavet. man kan cykle op til 25 km hver vej. Du cykler så langt du vil – og tilbage igen.
  • Svømmeture i den kolde bjergsø i det klareste reneste smeltevand.

Udflugter

I opholdet er er der hver dag tilbud om udflugter og forskellige aktiviteter udover gymnastikken og yogaen. Feks. en udflugt til Middelhavet 20 km derfra, til kystbyen Ventimiglia. Her er der et ugentlige marked, hvor man kan blive fristet af kashmirtørklæder og lækre lædertasker m.m.m..

Se 3 minutters film om Castelvittorio og yogaugen her.

  • Den gamle bydel hvor vi bor ligger øverst oppe på en bakketop og for at komme derop skal der forceres en masse trapper. Man fornemmer fortiden når man bevæger sig rundt i de smalle gyder, der er belagt med ujævne brosten, og huse der er bygget i middelalderen. Det er helt unikt og meget autentisk.
  • Indkvartering i  lejligheder i landsbyen. Husene er smukt restaurerede og istandsat meget smagfuldt. Værelserne er forskelligt indrettede – men alle har en skøn udsigt (læs nærmere under menupunktet Hvor skal man bo?).
  • Man bor  i en radius af max. 100 meter fra hinanden i den historiske bykerne – som iøvrigt er bilfri.
  •  Inklusiv i rejsen er god  morgenmad og dejlige middage. Til frokost er der de fleste dage mulighed for at tilkøbe “Lorenza’s frokostordning”, som består af en lækker buffet inkl. drikkevarer. Pris 12€
  • Morgenmad  samt Lorenza’s frokoster indtages i “Asiloen” – en gennemrestaureret bygning, der i tidernes morgen blev brugt som børnehjem. I dag er det byens kulturcenter med spisesal, køkken og tagterrasse – alt til fri afbenyttelse af PUST Rejsers gæster.
  • Restauranter & maden er et kapitel for sig…

    Der er ikke færre end tre storartede restauranter i den lillebitte by Castelvittorio. Nogle af måltiderne spiser vi  i vores ASILO – “Centro Culturale” – et mødested hvor der både er plads til at “hænge ud” enten på den store tagterrasse, i “biblioteket” eller i spisestuen. De fleste middage nydes på de bedste af områdets restauranter ,der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Glem alt om “turistfælde” restauranter.  Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.

     


Ugens Program

Afhentning i Nice lufthavn eller  i Ventimiglia (tog) minibus og 5 kvarters køretur over grænsen ved Menton ind i Italien til destinationen Castelvittorio. Der serveres en let frokost ved ankomst. Anvisning af lejligheder, og derefter rundvisning i Castelvittorio og velkomst. Dagsrytmen:
  • Alle dage starter med en yogasession kl. 8.00 inden morgenmaden. Derefter dejlig morgensmadsbuffet. Hver formiddag diverse aktiviteter - mindre vandreture eller andet.
  • Efter frokost er der  siesta og tid til dig selv og sidst på eftermiddagen igen yoga undervisning.
  • Kl. 20.00 middag på en af landsbyens restauranter.
  • Diverse aktiviteter udover yoga'en.
  • F.eks. Tilbud om minikitchencourse hos den festlige lokale kok Terry. Pastacirkus m.m.
  • Tilbud om en cykeltur langs Middelhavet til den smukke by San Remo. Der er anlagt en splinterny cykelsti helt nede langs vandet, hvor man kan leje cykler og derefter cykle efter temperament de få km til San Remo. Mulighed for at fortsætte cykelturen op til yderligere 25 km. Eller parker cykelen i San Remo og gå en tur i byen.
  • Vandretur til Rio Carne i Pigna. Et usædvanligt smukflodleje med flade klipper , perfekte til solbadning og et dyp i det iskolde bjergvand.
  • Tur til kystbyen Ventimiglia hvor man denne dag kan opleve et kæmpe marked i kystbyen Ventimiglia, der også byder på en smuk gammelbydel og strandpromenade.
  • Vandretur på 4-5 km op i bjergene hvor vi skal lære at lave pizza og foccacier på et fantastisk skønt beliggende gård i bjergene. En meget smuk tur både op og ned ad bjerget.
  • Lørdag den 28.september
  • Hjemrejse
  • (ret til praktiske ændringer i programmet forbeholdes)

Praktisk info

Rejseplan: 22.september 2019 kl. 10.30  fra København. Ankomst Nice  12.50. Hjemrejse fra Nice 28. september kl.17. Ank. København Kl. 19.15. Vedr. enkeltværelse:  Et eneværelse med delt bad med een anden person (af samme køn) koster 900 kr ekstra.Et eneværelse med eget bad koster 1500 kr ekstra.Et dobbeltværelse har ingen tillæg.
  • NB! Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede. Man skal være godt gående.
  • Medbring flade sko og tøj der kan klare lidt omskift i vejret. "Travel light". Der er ingen "drager-service":-)
  • Deltagerantal max 14 personer.
Betaling og afbestillingsbetingelser: Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 2.000,- ved bestilling. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling. Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur. Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning. Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte  Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk.