Musikkens filosofi

Kort beskrivelse: Tag med  dr.phil i filosofi Martin Pasgaard-Westerman til middelalderlandsbyen Castelvittorio i de Liguriske alper i Italien, ikke langt fra Middelhavet og storbyen Nice. Dejlige dage i filosofiens tjeneste hvor emnet er: Hvad er musik? Opholdet byder udover forelæsninger /undervisning desuden på kammermusikkoncert suppleret med gode måltider, vin og udflugter.

Pris: 13.400

Næste kursus-rejse: 31 maj. - 6. juni 2021  Bestil plads Se alle rejser



Musikkens filosofi– Romantik, Schopenhauer, Nietzsche. 

Hvad er musik? Er musik som kunstform blot noget der kan vække behag? Eller er musik en egentlig skøn kunstform med et særligt indhold? Sådan spørger den store filosof Immanuel Kant. Kants filosofi affødte et særligt fokus på mennesket som kunstnerisk skabende væsen, og på det æstetiske som central menneskelig erfaring. Men hvis musikken udtrykker et bestemt indhold, hvad er så dette indhold? Er det idéer og tanker eller følelser? Eller udtrykker musikken verdens og livets inderste kerne og væsen? Eller er musikken måske i stedet udtryk for bestemte urkræfter, noget ubevidst, som ikke kan udtrykkes på anden måde end i musikkens toner, harmonier og rytmer, hinsides enhver begrebslig forståelse?

I filosofien stilles disse spørgsmål ikke ved konkrete analyser af bestemte stykker musik, men ved at stille spørgsmålet: hvad er musik i det hele taget? Hvordan kan musikken forstås i forhold til andre kunstformer, og hvad er dens særlige kendetegn og virkning? Hvilken type musik er den ypperste?

På kurset gennemgås en række filosofier om musikkens væsen, virkning og indhold. Vi koncentrerer os om perioden ca. 1800 til 1880 og ser nærmere på romantiske tænkere som E.T.A. Hoffmann, klassiske filosoffer som Kant og Schopenhauer, og fremtidsbebuderen Nietzsche. Vi dykker både ned i romantikkens dyrkelse af Beethovens instrumentalmusik som bestemmes som romantisk længsel, Schopenhauers bestemmelse af musik som filosofi, og holder det hele op mod Nietzsches bestemmelse af musik som ur-dionysisk skabelse med et forløsende potentiale.

Det kræver ingen forkundskaber at være med på kunstakademi rejsen men stedet er ikke for gangbesværede.

Har du spørgsmål til selve kurset er du velkommen til at kontakte underviseren Martin Pasgaard-Westermann. Skriv til mpasgaard@gmail.com

Det bliver dage i det allerbedste selskab i en vidunderlig region i Italien, i de smukkeste omgivelser. Ren forkælelse for alle sanser.

Rejsen er inklusiv:

  • Fly København/Nice retur (kan fravælges hvis man selv ønsker at stå for rejsen til og fra Nice lufthavn)
  • Afhentning og transfer Nice lufthavn t/r
  • Seks dages ophold i den smukke middelalderlandsby Castelvittorio.
  • Morgenmadsbuffet hver dag og 2 frokoster
  • 5 gode middage på diverse lokale restauranter
  • Kammermusikkoncert med Beethoven på programmet
  • Besøg i kapel Sant Bernado i nabobyen Pigna med fantastiske fresker fra middelalderen.
  • Olivenolie smagning samt vinsmagning af gode Piemontevine.
  • Daglige foredrag og undervisning ved Martin Pasgaard-Westerman

 

Stedet: 65 km fra storbyen Nice og 20 km fra Middelhavet ligger den pragtfulde ældgamle by, Castelvittorio. Byen er grundlagt ca. år 900 og er bilfri af den simple grund, at gaderne er for smalle til vor tids køretøjer. Middelalderlandsbyen Castelvittorio er en uspoleret og autentisk perle, der ligger i de Liguriske bjerge, midt i vidunderlig natur med dejlige restauranter og charmerende boliger. PUST Rejser har været her siden 2009 og kender hver en krog af området.

 

·       Restauranter & maden er et kapitel for sig…

På denne rejse er de fleste måltider inkluderet i rejsens pris. Der er ikke færre end tre storartede restauranter i den lillebitte by Castelvittorio. Nogle af måltiderne – bl.a morgenmaden- spiser vi i vores “centro culturale” – Asilo’en. Et mødested hvor der både er plads til at “hænge ud” enten på den store tagterrasse, i salonen eller i spisestuen. De fleste middage nydes på de bedste af områdets restauranter, der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Glem alt om “turistfælde” restauranter.  Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.

Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og denne egn er ingen undtagelse. Menneskene her er passioneret optaget af vildsvinejagt, svampe, kastanier m.m. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter) derefter 2 slags pastaretter (f.eks. en Ravioli med fungi* (pastapuder med svampe), efterfulgt af to slags kød (vildsvin, kanin eller lam) og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Ligurien, men ligeså ofte fra naboregionen Piemonte.

Indkvartering i lejligheder i landsbyen. Husene er smukt restaurerede og istandsat meget smagfuldt. Værelserne er forskelligt indrettede – men alle har en skøn udsigt.  Vi bor alle sammen i en radius af max. 100 meter fra hinanden i den historiske bykerne – som i øvrigt er bilfri. Det er muligt at få eneværelse mod et tillæg på 1500 kr.

NB! Der er trapper og brosten mange steder og rejsen er derfor ikke egnet for gangbesværede


Ugens Program

Daglig undervisning, gode måltider, mindre udflugter, vinsmagning, "mini-kitchencourse" m.m. Detaljeret program følger.

Praktisk info

  • Vedr. transport: Du er velkommen til selv at organisere din rejse til Nice. Gør bare opmærksom på det ved bestillingen i kommentarfeltet. Og i så fald fratrækkes rejsens pris  2.500 kr.
  • Enkeltværelsestillæg: Et eneværelse med eget bad koster 1500 kr ekstra. Et eneværelse med delt bad med een anden person (af samme køn) koster 900 kr ekstra.
  • Betaling og afbestillingsbetingelser: Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. For at reservere  plads på rejsen bedes man betale et depositum på kr. 2.000,- ved bestilling. Restbeløb 2 mnd. før afrejse. Beløbet refunderes ikke ved senere afmelding.  Rejsen inkl. kursus sælges af Rejsebureauet PUST Rejser ApS, som er registreret med nr. 2500 i Rejsegarantifonden.
  • NB! Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede. Medbring flade sko og tøj der kan klare lidt omskift i vejret. "Travel light". Der er ingen "drager-service":-)