Kunsttur til Bornholm

Kort beskrivelse: Kunsttur med Peter Kær til Bornholm. Mange kunstnere har igennem de sidste 200 år følt sig draget af Bornholm, der er skabt mange store kunstværker i det særlige lys og den helt ekstraordinært smukke natur. Nu inviterer PUST Rejser til Bornholm for at gå i nogle af disse kunstneres fodspor.

Pris: 9.500

Næste kursus-rejse: 22. - 27. august 2021  Bestil plads Se alle rejser



Peter Kær

Vært: Peter Kær

 

Kunsttur til Bornholm er inkl. :

  • 5 nætter ophold på Hotel Jantzen i Gudhjem
  • Udflugter og foredrag med Kunsthistoriker Peter Kær
  • Halvpension
  • Direkte bus fra København til Rønne samt transport videre til Gudhjem
  • Heldagstur til Christiansø
  • Besøg på Oluf Høst museet i Gudhjem
  • Besøg på Bornholms Kunstmuseum
  • Besøg i Svaneke
  • Besøg i Rundkirke
  • Sejltur med M/S Thor fra Gudhjem Havn langs klippekysten
  • Fast Pust-guide hele turen

 

Bornholm er et af de steder i Danmark der især har tiltrukket kunstnere pga lyset og farverne. Der er hav til alle sider og naturen er fantastisk afvekslende og altid tæt på dig.

Mange kunstnere har igennem de sidste 200 år følt sig draget af Bornholm, der er skabt mange store kunstværker i det særlige lys og den helt ekstraordinært smukke natur.

Nu inviterer PUST Rejser til Bornholm sammen med kunsthistorikeren Peter Kær for at gå i nogle af disse kunstneres fodspor og indkredse Bornholms betydning for kunsten og forstå hvad det er der gør at kunstnere drages af Bornholm. Et eksempel er Oluf Høst, som er en af de mest profilerede bornholmske kunstnere. Han var kolorist, født på Bornholm og boede i Gudhjem det meste af sit liv.

Kunsterkolonier har der også været flere af på Bornholm – i starten af 1900 tallet kom f.eks. Lauritz Tuxen hver sommer til Gudhjem hvor han mødtes med Michael og Anna Ancher, Kristian Zahrtman og Ole Haslund. Og senere fulgte malere som Karl Isakson, Edward Weie, Olaf Rude, Sven Havsteen-Mikkelsen, Lisbeth Munch-Petersen, Paul Høm, Astrid Noack, Ernst Køie, Mogens Hertz, Inge Lise Westman, Jørgen Haugen Sørensen, Ejler Bille, Sonja Ferlov, Richard Mortensen, Asger Jorn, Helge Ernst og mange, mange flere.

 

På denne tur skal vi bo i Gudhjem på det charmerende Jantzens Hotel i Gudhjem inkl. god morgenmad, hertil spiser vi gode middage på udsøgte restauranter i Gudhjem.

Jantzens hotel blev grundlagt i 1872 og er dermed Gudhjems ældste Hotel hvor mange malere har boet i tidens løb. Hovedbygningen har front mod havet og i gården finder man klippehaven omgærdet af pittoreske små annekshuse med egen terrasse. Hotellet ligge midt i Gudhjem, tæt på havnen og Oluf Høst museet.

Gudhjem næsten oser af sydlandsk stemning og er det bedste rejsemål vi kan komme i tanke om – næst efter Italien.


Ugens Program

  • Søndag den 22.august.
  • Afgang 10.30 fra Københavns Hovedbanegård med bus direkte til Rønne over Ystad. Bussen kører ombord Ystad/Rønne færgen og fra borde igen i Rønne hvorfra der er omstigning. De sidste km fra Rønne til Gudhjem foretages med PUST rejser minibus. Ankomst Gudhjem midt på eftermiddagen.   Introduktion til Gudhjem og Bornholm og om aftenen dejlig 3 retters middag på Jantzens Hotel.
  • Mandag den 23.august.
  • Peter Kær introducerer dagene og fortæller om de bornholmske malere. Eftermiddagen tilbringes på Olof Høst museet hvor Peter Kær viser rundt afbrudt af kaffe & kage i museets dejlige have.
  • Tirsdag den 24.august. 
  • Udflugt til Bornholms kunstmuseum. Rundvisning på museet ved Peter Kær afbrudt af frokost (for egen regning) i kunstmuseets café. Transporten til kunstmuseet og hjem igen med M/S Thor som sejler langs klippekysten mellem Gudhjem og Helligdomsklipperne som ligger nedenfor Bornholms Kunstmuseum.
  • Onsdag den 25. august
  • Heldagsudflugt til Christiansø hvor Peter Kær viser rundt. Fælles dejlig frokost på øen.
  • Torsdag den 26.august.
  • Udflugt til den charmerende by Svaneke. Besøg i et keramikværksted samt besøg hos glaspuster Pernille Bülow samt mulighed for besøg i rundkirke.
  • Fredag den 27.august. Hjemrejse med afg. kl 10.00

Praktisk info

Vedr. enkeltværelse: Et eneværelse koster 1200 kr ekstra. Der er trapper mange steder og turen er derfor desværre ikke egnet for gangbesværede.
  • Betaling og afbestillingsbetingelser:  For at sikre din plads på rejsen bedes du udfylde og maile en skriftlig tilmelding.  Herefter fremsender PUST rejser en faktura med oplysninger om depositum og restbetaling. Når depositum er modtaget returneres det ikke ved evt. senere afmelding.
  • Turen arrangeres af PUST Rejser og omfattet af Rejsegarantifondens dækning.
  • Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte  Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk.  Mail:
  • info@pustrejser.dk