På sporet af Asger Jorn – Udsolgt

Kort beskrivelse: UDSOLGT! En helt særlig kunstrejse  til Nice. Her leder sporet videre til Asger Jorns italienske sted Albissola i Ligurien i Norditalien. Her boede han i 20 år og hans hus dér er i dag et spændende museum. Rejsen base er Nice ved Cote d'Azur og dagene byder på besøg på et væld af interessante museer rundt om mange af de kunstnere der inspirerede Asger Jorn.

Pris: 10.800,-

Næste kursus-rejse: 9. - 14. april 2020  Bestil plads Se alle rejser



 Inkluderet i prisen:

  • Fly København/Nice retur.
  • Afhentning i  lufthavnen direkte til hotellet i Nice.
  • 5 nætter i db.værelse i  det 4* Hotel  Villa Victoria i Nice.
  • 4 middage  og 1 frokost.
  •  dansk guide (Pia Scharling fra PUST).
  • Al lokal transport samt museums-entre + guidet rundvisning på Jorn Museet i Albissola.

En enestående mulighed for at se nærmere på en af det 20.århundredes mest betydningsfulde kunstnere Asger Jorn.

Asger Jorn  boede i næsten 20 år i den lille italienske kystby Albissola hvor han dels arbejdede og levede med sin familie. Han har sat et stærkt præg på byen og det er en stor oplevelse at se hans hus, som idag er museum.

Rejsen base er Nice ved Cote d’Azur og dagene byder på besøg på et væld af interessante museer rundt om mange af de kunstnere der inspirerede Asger Jorn.

Mere om rejsen:

Kunstscenen på den franske riviera er stadig overstrømmende, og der er stadig mange bemærkelsesværdige kunstnere der arbejder her. Der er således også afsat tid til et besøg på MAMAC- det moderne kunstmuseum i Nice, som har en imponerende samling af moderne kunst med både internationale og franske navne.

I Nice finder vi Musee Matisse og Musee Chagall, samt det moderne kunstmuseum Mamac. I Cagnes-Sur-mer,  heller ikke langt fra Nice, Renoirs smukke hjem og have.

I Antibes Chateau Grimaldi/Picasso museet og  i Cannes Pierre Bonnard museet. En eftermiddag er afsat til en tur til den hyggelige by hvor Chagall boede i 20 år, Saint-Paul du Vence, hvor vi besøger  Foundation Maeght* samt ”Matisse’s kapel” Chapelle Rosarie*.

Da Asger Jorn er omdrejningspunkt på denne kunstrejse, er det de kunstnere, som han især havde kontakt til eller blev inspireret af, der vil være i fokus. Særligt Picasso, hvor vi besøger både Picasso museet i Antibes  og  i “pottemagerbyen” Valleauris. Desuden besøger vi et flot museum for Fernand Leger i Biot i nærheden af Nice.

Vi når muligvis ikke at besøge alle museer – men vi prøver:-)

Hvor skal vi bo

Udgangspunktet er Nice der, efter sin renovering af centrum for få år siden, i dag viser sig fra sin allerbedste side. Vi skal bo på det 4**** Hotel Villa Victoria på Boulevard Victor Hugo, kun en kort spadsertetur fra f.eks. Vieux Nice, den gamle bydel, med krogede gader og ”blomstertorvet”, hvor det er hyggeligt at slentre rundt. Få skridt derfra finder man Promenade des Anglais, som løber adskillige kilometer langs Middelhavet, hvor folk promenerer, motionerer og slikker sol. Villa Victoria er et virkelig dejligt hotel der er helt perfekt som udgangspunkt for kunstture og tæt på de gode restauranter, som PUST Rejser gør meget ud af at have på programmet.

Prisen 10.800 kr. er inkl. fly t/r Billund/Nice og Nice/København eller Billund, indkvartering på et det dejlige hotel Villa Victoria, stor morgenmadsbuffet,  4 middage og 1 frokost al lokal transport i forb. m. udflugterne, entre til museerne i DK og  i Nice og i Albissola.

*Fondation Maeght i nabobyen Saint-Paul-de-Vence er et mindre museum i stil med Louisiana. Her er alle de store internationale navne repræsenteret. Mest kendt er Miró’s labyrint, giacomettis have og vægmosaikker af Chagall.

*Chapelle du Rosaire de Vence er et lille kapel som blev opført af en dominikaner nonne der havde passet Matisse under hans sygdom. Matisse stod for både arkitektur og udsmykning og kapellet regnes for et mesterværk.

Turens tovholder er Pia Scharling, indehaver af kulturrejsebureauet PUST Rejser.

Max 20 deltagere.

Om Albissola:

En mindre kystby 40 km vest for den store havneby Genova.

Et af højdepunkterne på denne rejse er et besøg i Asger Jorns italienske bolig i  den såkaldte keramikby Albissola. Her boede og arbejdede han fra 1954 frem til sin død i 1973. Hans hjem bliver åbnet specielt for os, og vi bliver budt indenfor i hans atelier, som ligger ovenover byen med udsigt til Middelhavet.

Den særlige ler i den liguriske undergrund har gjort området omkring Albisola til et centrum for keramikere fra hele verden helt tilbage fra 1600-tallet. Vi besøger også byens 1 kilometer lange keramiske fortov, udført i 1963 af blandt andre Asger Jorn.

Læs her artikel om Asger Jorn i Albissola  – med fine fotos fra Albissola.

Jorn og mange andre kunstnere fra hele verden har præget byen med keramiske udsmykninger. F.eks. byens 1 kilometer lange keramiske fortov, udført i 1963 af blandt andre Asger Jorn. Vi besøger også Jorns keramiske værksted San Giorgio hvor vi træffer brødrene Poggi – Jorns nære venner, der hjalp ham med det keramiske arbejde. På byens lokale museum MUDA udstilles original keramik af Asger Jorn.

 

 


Ugens Program

Program: Rejsetider med KLM fra Billund/Nice: 9. april 2019     18.30.  mellemlanding Amsterdam. Ankomst Nice 22.30. 13. april 2019     Nice/ Billund ELLER Nice /København    kl. 17.45.  Ankomst København kl.20.00 og ankomst Billund kl. 22.30.

Dag 1:

• Afg. København kl. 7.30 i minibus. Besøg på Museum Jorn I Silkeborg med Peter Kær, som giver en grundig optakt til rejsen. Frokost på museet og derefter videre til Galleri Moderne (ligeledes i Silkeborg). Kl. 15 videre til Billund, hvor vi stiger på et KLM fly mod Nice (med mellemlanding i Amsterdam).

• Ankomst Nice lufthavn kl. 22.30, hvor vi bliver hentet og kørt direkte til Hotel villa Victoria.

• Dag 2: 

Nice kalder og Peter Kær viser rundt. Asger Jorn besøgte byen i 1946 og vi gør det i dag. Denne første dag i Nice gælder det  især MAMAC - det moderne kunstmuseum, Musée Matisse samt Musée Chagall.

• Dag 3: 

Asger Jorn besøgte Picasso i 1946, da Picasso havde atelier i Antibes på Chateau Grimaldi. Chateau Grimaldi rummer i dag Musée Picasso, som vi besøger.  (Herunder foto af Jorn og Picasso).

Da Jorn i 1936 søgte nye udfordringer og tog til Frankrig, blev han undervist af Ferdnand Léger. Vi besøger det flotte Musée Fernand Léger i Biot.

Vi kommer også forbi museet Fondation Maeght i Vence.

• Dag 4: 

Heldags tur til Albisola i Italien. Besøg i Casa Jorn og om i Ceramico San Giorgio hvor Jorn arbejdede. Om eftermiddagen rundvisning på det lokale Muda museum der har adskillige af Jorns keramiske værker. Og indimellem en god frokost på en af byens fremragende restauranter.

Dag 5: 

Hjemrejse fra Nice om eftermiddagen. Fly til Billund med mellemlanding i Amsterdam med KLM eller direkte til København med Norwegian.

Praktisk info

  Tilmelding og praktisk information: Depositum ved tilmelding 2000 kr. Restbeløbet betales 2 måneder før afrejse. Tillæg for eneværelse 1800 kr. Rejsen arrangeres af Pia Scharling fra PUST Rejser. Yderligere info og tilmelding til 31264100 eller mail: info@pustrejser.dk www.pustrejser.dk