PUST Rejser På Research

 

Renoirs Park

Jeg skulle bare et hurtigt smut til Sydfrankrig – men hvilket smut! 3 dage ved Cote d’Azur hvor Middelhavet glimter i solen, og der er åndeløst smukt. Især på denne tid af året, uden turistsæsonens trængsel. Fra april til september er der sort af mennesker på Cote d’Aszur, hvilket er én af mange grunde til at holde ferie lidt inde i baglandet, 20 km fra kysten i de smukke liguriske bakker, i Castelvittorio.

Forår i Italien

Til foråret har PUST Rejser tilknyttet spændende og dygtige foredragsholdere og undervisere. Mennesker som har noget på hjertet og som generøst deler ud af deres viden. Der venter dage fyldt med alt det bedste fra italien, kombineret med undervisning i et emne der interesserer DIG.

Klik for at læse mere om de forskellige rejser:

YOGA – SPROG – SOLOSANG – KORSANG – NATUR – KUNST

NYT er en 5 dages kunstrejse til den smukke kystby Bordighera. Denne tur ligger i starten af april, hvor vejret stadig kan være lidt “rough” i bjergene, mens der ved kysten er mildere vejr.

Det er relativt små hold på hver rejse – 12-14 personer  – så det er en god ide at reservere i god tid. Brug juleferien til at planlægge din rejse til foråret. Du ved jo hvordan det går: I februar er længslen efter lyset kolossal. Det er mørkt når man står op og så er det sørme blvet mørkt igen, næste gang man kigger ud af vinduet. Så er det godt at have en PUST Rejse at glæde sig til:-)

I Frankrig skulle jeg bare lige ned og se Renoirs villa i Cagnes-Sur-Mer og Galleri Maeght i Saint Paul de Vence  – og Matisse’s udsmykning af Kapellet i Vence.  Alle 3 steder der snart kommer på PUST Rejser’s kunstprogram, da det ligger kun godt 65 km fra vores hoteller i Ligurien. Renoirs villa er et meget fint lille museum med en del værker af Renoir og en fantastisk velholdt park.

En skulptur af Renoir

Musée Renoir i Cagnes-Sur-Mêr

Smuk arkitektur og med moderne kunst af den allerbedste på Fondation Maeght .

Fondation Maeght er et moderne museum – lidt som Louisiana.

Museet ligger i den lille by Saint Paul de Vence – en yndig by fyldt med gallerier og meget stemningsfuld.

 


Il vino é arrivato!

Læsere af sidste nyhedsbrev erindrer måske, at det var muligt at bestille vin direkte hos PUST Rejsers yndlingsproducent i Piemonte Mauro Dogliani. Flere bestilte vin og den ankom i går til PUST Rejsers domæne på Østerbro. Nu venter den på sine retmæssige ejere der skal smægte sig med Barbera og andre gode vine fra Piemonte. Vinen blev leveret på en mikro-palle med DHL. Ingen problemer. Godt emballeret (det tog lang tid at pakke ud:-)

Jeg spiste frokost på en cafe på stranden i Cagnes-Sur-Mer og måtte endnu engang konstatere, at man altså spiser bedre i Italien – sådan generally speaking– men en  selfie måtte jeg jo have………………….

PUST Rejser ønsker rigtig god jul til alle tidligere, nuværende og kommende deltagere på vores rejser til Ligurien i Italien.

Buon Natale!

Pia Scharling

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *