Kærlighed, kildevand & de blå bjerge

En engel kom til byen

For 3 år siden flyttede en engel til Castelvittorio og landsbyen har ikke været sig selv siden.
 
Englen hedder Valeria og hun bragte med sig en urokkelig insisteren på, at livet er smukt.
 
Landsbyen havde på det tidspunkt hårdt brug for optimisme – pandemien havde fået godt fat i Italien og alle var bekymrede og nervøse for fremtiden.

Men dér stod pludselig en lille kvinde og hendes kæreste på landsbyens piazza og sagde, at her ville de gerne bo.

Og så flyttede det unge par (som ikke er så unge endda, de er begge i 40’erne) fra den travle millionby Milano til vidunderlige Castelvittorio.

 

Valerias kæreste arbejder med IT og hun arbejder som engel.
 
Han arbejder hjemmefra (som det hedder), mens hun bogstavelig talt går fra dør til dør og drysser stjernestøv rundt i de små stenhuse.
På kort tid er hun blevet uundværlig i landsbyen, besøger de gamle mennesker og ved hvem der trænger til hjælp og hvem der har noget at give af.

Af en engel at være er hun yderst veluddannet. Hun har en bachelor i litteratur og en halv master i filosofi. Hun taler flydende engelsk og kan hækle en grydelap på 5 minutter.
Men først og fremmest har hun sans for kærlighed og skønhed.
 
Valerias store passion er vandreture og hun har på kort tid lært hver eneste vandrerute i området bedre at kende end mange af de lokale.

Hun har sat sig ind i traditionerne, i historien og i levevilkårene. Hun kender navnene på blomsterne og de specielle steder i bjergene, hvorfra man på klare dage kan se til Korsika.
Hun ved hvor gedehyrden græsser sin flok og hvor honningmanden har sine bistader.
 
Alle holder af Valeria.
 
Valeria er en fremragende fortæller og når hun kigger på en med sine store brune øjne og siger at man bliver lykkelig af at være i smuk natur, så tror man hende.
Og får lidt stjernestøv med på turen.
 
Valeria står i spidsen for 2 Pust vandrerejser i Castelvittorio & omegn og det er IKKE vandrerejser, i gængs forstand skulle vi hilse og sige.
Strabadserende er de KUN hvis du selv insisterer.

Vi kalder det smukke gåture med alt det bedste som egnen kan præstere af panoramaer, pragtfuld natur, mad, kildevand, vin, historie og mennesker.

NB! Vi giver 500 kr i rabat på forårsrejsen (ikke efterårsrejsen) ved tilmelding inden 15.februar 2023. 
Læs mere om rejsen
På Maleværksted
Det er ikke motiver der mangler i den pittoreske landsby Castelvittorio.
Og hvert forår og efterår summer landsbyen af skrattende pensler og tegnepapir.

Der er tavshed og alle arbejder koncentreret mens kunstlærer Hanne Bøgesvang lister rundt og giver tips og opmuntring til de koncentrerede kunstnere.

Pust Rejser har fælles værksted i den nedlagte og nyligt restaurarede kirke, Santa Catharina hvor vægmalerierne fra 1500 århundrede minder os alle om, at kunst har været en del af menneskenes liv længe før os og vil være det så længe der er liv på jorden.

Kirken er et pragtfuldt sted at arbejde og når eftermiddagssolen skinner ind ad den store port og bjergene mod Frankrig er badet i sollys så må man bare prøve at forevige skønheden.

Har du en lille, eller en stor, kunstner i maven, så tag en uge til Castelvittorio sammen med vores erfarne lærer Hanne - du får en dejlig oplevelse og et lille stykke Italien med hjem - skabt af dig selv.

NB! Vi giver 500 kr i rabat på maleforårsrejsen (ikke efterårsrejsen) ved tilmelding inden 15.februar 2023. 
Her holder malelæreren Hanne Bøgesvang tale ved den afsluttende fernisering. Og bagefter er der pindemadder og bobler:-)
Malerejse til Castelvittorio
Med ønsket om en dejlig februar til jer alle 
Pia
Facebook
Link
Website

Copyright © 2023 PUST Rejser, All rights reserved.

info@pustrejser.dk
Ledreborg alle 2a, 4320 Lejre
Tlf 23714676 eller 31264100

Vil du ændre, hvordan du modtager disse e-mails?
Frameld dig nyhedsbrevet ved at klikke her