Pia Scharling



Pia Scharling er indehaver af rejsebureauet PUST Rejser.  Hun startede rejsebureau i 2013 og har et indgående kendskab til netop Ligurien i Italien som er PUST Rejsers primære destination. Hendes familie har siden 2006 ejet en ejendom i Castelvittorio og lokalkendskabet – og ikke mindst den lokale opbakning til PUST Rejser – er meget stor. Når det gælder PUST Rejser er det som om at CAstelvittorios indbyggere altid bruger motto’et at “alt kan lade sig gøre”.

I årenes løb har Pia Scharling også haft mulighed for at dyrke sin store interesse for kunst og selvom hun ikke selv er guide på kunstturenes udflugter, bygger tilrettelæggelsen af netop kunstudflugterne  på en stor forståelse og kærlighed til kunsten i nabolandet  Frankrig og i Italien.

Lokalt kender hun efterhånden hver en afkrog af Nerviadalen og har gennem årene fået mange gode venner i Ligurien. Disse venner står til rådighed på PUST Rejser udflugter og som turist i dette område får man lejlighed til at komme steder, som almindelige rejsende ikke umiddelbart har.

Det hele startede med Sangrejser til Italien. I starten kun for sine egne private sangelever men i 2013 etablerede hun  rejsebureauet PUST Rejser, og blev i den forbindelse desuden medlem af rejsegarantifonden. Til dato har mere end 300 danskere været afsted med PUST Rejser og den lille italienske landsby Castelvittorio, glæder sig til at modtage endnu flere italiensglade danskere fremover.   Pia er  med på alle rejser.

Om Pia Scharling:

Hun er konservatorieuddannet musikpædagog fra DKDM og har senere taget en uddannelse som stresscoach hos Matzaus erhvervpsykolog. Hendes arbejde har altid været omkring musik og sang undervisning, både som sanglærer, bandleder,  korleder og selvfølgelig selv som aktiv sanger, komponist  og pianist. I de senere år især som sangcoach for private sangelever og på diverse virksomheder, med workshoppen “Find din stemme og brug den” samt foredraget “Stress & Stemme”.

Hun har udgivet en del musik, – både med mig selv som solist (bl.a cd’en Ninas Sange, som er den kvindelige pendant til Svantes Viser), og for andre og skrev  al musikken til Stig Rossen udgivelsen Sange til Hende fra 2007.

Desuden har hun sunget backing i radio & tv for RadioUnderholdningsOrkestret samt medvirket på en lang række studieproduktioner på CD og video for bl.a. Kurt Ravn, Stig Rossen, Tommy Körberg, Sarah Brightman, Al Jarreau, Sissel, Disney og mange andre

I Ugebladet SØNDAG kan man i bladet fra 25.august 2014 læse en “øjenvidneberetning” om en Sangrejse til Italien. Maser af flotte fotos og beskrivende tekst fra en forårsuge med PUST Rejser  i Castelvittorio.

Bonus viden:

Politiken journalisten Marie Carsten Pedersens har skrevet en skøn artikel om Pias undervisning i forb. m. Spil Dansk dagen 2012. Overskriften på hendes artikel blev “Brusebadssangerne giver koncert”. Læs den her:

http://politiken.dk/saersektion/spildansk/ECE1780935/besoeg-paa-musikklinikken-hun-kurerer-falsksyngere/

Også BBC radio lavede et indslag fra Spil Dansk dagen (Play Danish Day) fra Pias sangklinik på Østerbro.

Hør indslaget her: http://www.youtube.com/watch?v=E_BOOGA5Ec0

Det må være mange mange tusinde mennesker- måske millions of people around the world, som BBC journalisten siger, – der har set og hørt “nyheden”: Alle kan lære at synge!

Og prøv at følge dette link til et indslag i et kinesiske TV program: http://english.cntv.cn/program/cultureexpress/20121026/108577.shtml