Ski Boost – light

Kort beskrivelse: Vinteren er lang i Danmark og en lille ferie i de mørke uger efter jul er både tiltrængt og opmuntrende. Men hvilken slags ferie? Ski, spa eller måske en storbyferie? PUST Rejser har samlet alt i én ferie og tilbyder en dejlig uge i det hyggelige skisportsted Limone, kun et par timers kørsel fra storbyen Nice og Middelhavet. Her kan man stå på ski om formiddagen og tage på shoppetur i Ventimiglia om eftermiddagen. Om aftenen hyggelige middage på de gode restauranter i Limone, som ligger i regionen Piemonte, der er kendt for vin og gastronomi.

Pris: 8.800

Næste kursus-rejse: 23. - 28. januar 2018  Bestil plads Se alle rejser



På ski – or not på ski? PUST Rejser giver dig muligheden for at få afprøvet om du er til noget på 2 brædder under fødderne eller du befinder dig bedre med at slentre rundt i den hyggelige by og tage på shoppetur til Middelhavet kun små 2 times kørsel fra skisportsstedet Limone, hvor solen skinner og folk sidder  på fortovscafeerne og slikker sol.

Opholdet byder på halvpension med gode middage og 5 nætter i dobbeltværelse på det 4-stjernede Hotel Principe i Limone Piemonte. Derudover fly København/Nice og shuttle fra lufthavnen til destinationen.

Ski-leje, liftkort og skiskole betales separat, da det er op til den enkelte hvor meget og hvor lidt man vil stå på ski.

Hotellet ligger meget tæt på kabineliften der kører op til skiområdet, så det kan ikke være nemmere.

Man står op om morgenen, spiser dejlig morgenmad, spænder skiene på og afsted ud i solen – om vejrguderne vil. Og er humøret til at tage det lidt mere med ro, er der et dejligt SPA i byen, hvor du kan blive forkælet. Derudover arrangerer PUST Rejser udflugter til Ventimiglia i Italien eller Nice. Begge byer har masser at byde på både mht kultur og shoppemuligheder og transporten dertil er overkommelig.

Limone er en gammel skisportsby og er rigtig hyggelig med kringlede gader, små butikker, vinbarer og konditorier.

Hotel Principe er det bedste hotel i området og køkkenet er i top.

Så what’s not to like? Det bedste fra alle verdener samlet på denne lille uges vinterferie. Frisk luft i smukke omgivelser og i godt selskab. Er du erfaren skiløber byder skiområdet i Limone på pister af forskellig sværhedsgrad og er du begynder er der ”børnebakker” og tålmodige skiguides til rådighed. Og ikke mindst PUST Rejsers omsorgsfulde guide, der med glæde arrangerer andre aktiviteter hvis skiene ikke ”hitter”.


Ugens Program

Afrejse København til Nice tirsdag den 23.januar kl 8.20. Ankomst Nice 10.40. Videre transportmed minibus til destinationen Limone i regionen Piemonte i Italien. På ankomstdagen ordner vi praktiske ting (skileje m.m.) og får en rundvisning i Limone. Vi runder eftermiddagen af på den lokale  vinbar og spiser i hotellets rigtigt gode restaurant. Fredag fælles tur til marked i  Ventimiglia. Onsdag/torsdag/lørdag  tilbud om ENTEN guidede skiture eller skiskole eller diverse andre aktiviteter f.eks. tur til Nice, spa-besøg. Læs mere om det lokale SPA her. Hjemrejse søndag den 28. januar kl 10.50 fra Nice. Ankomst København kl 13.00.  

Praktisk info

Inklusiv i prisen:

  • Fly t/r fra København til Nice.
  • Afhentning i minibus i  Nice lufhavn  - og retur.
  •  5 nætter i db.værelse  på det 4-* stjernede hotel Principe.
  • Halvpension
  • Dansk guide alle dagene
  • NB! Skileje og liftkort og skiskole betales seperat.
Vedr. enkeltværelse: Et eneværelse med eget bad koster 1800 kr ekstra. Betaling og afbestillingsbetingelser: Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 1.500,- ved bestilling. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling. Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur.* Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning. Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte  Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk.