Opera-Kor-Kursus 2018

Kort beskrivelse: En uge med de mest elskede opera-kor,  i selskab med andre glade operafans. Der er professionelle solister knyttet til den afsluttende koncert på Piazza'en i Castelvittorio, i de autentiske omgivelser. Det bliver en fest at få lov at fordybe sig i korene fra nogle af de store operaer - Flagermusen, Madame Butterfly , Carmen m.fl.

Pris: 10.300

Næste kursus-rejse: 15. - 22. juli 2018  Bestil plads Se alle rejser



Aktiviteter på opera-kor rejsen

En særlig kor-uge som skal ende med et brag af en koncert. Vi indøver nogle af de mest elskede opera-kor med en professionel solist.

Repertoire i juli 2016 var bl.a. nedenstående. I 2017 suppleres der med nye titler.
– Toreadorarien, Vilja o Vilja, Habaneraen (også fra Carmen), Libiamo (La Traviata), Mein Herr Marquis (Flagermusen), Barcarollen (Hoffmanns Eventyr), Nynnekoret (Madama Butterfly)

Indstudering ved dirigent Torben Svendsen- samt en professionel pianist.   Repertoiret vil ligge klart til download eller fremsendelse ca 1 måned før afrejse. Korerfaring nødvendig for at deltage.

  • Solisten støder til i løbet af ugen og indstuderingen foregår således sammen med dem – forhåbentlig til stor inspiration for alle.
  • Udflugter Hvis man trænger til en pause i sangen kan man tage en tur til Middelhavet til Middelhavet 20 km derfra, til kystbyen Ventimiglia eller den lokale bus til de små maleriske middelalderlandsbyer i omegnen. Desuden bliver der rig lejlighed til spadsere- eller vandreture i den fantastiske natur omkring Castelvittorio.
  • Indkvartering i hyggelige lejligheder i landsbyen. Husene er nyrestaurerede og istandsat meget smagfuldt. Værelserne er forskelligt indrettede –  alle har  udsigt til enten piazza’en eller Nerviadalen. Vi bor allesammen i en radius af max. 100 meter fra hinanden og fra undervisningslokalet.
  • Badning. I juli er vejret varmt og solrigt og heldigvis ligger der lige i nærheden af Castelvittorio en bjergsø, hvor man solbader på klipperne og kan blive afkølet i det krystalklare vand. Og det er ligeledes nemt, at tage den lokale bus ud til Middelhavet og hoppe i bølgerne.
  • Restauranter & maden er et kapitel for sig…

    Der er ikke færre end tre storartede restauranter i den lillebitte by Castelvittorio. Denne opera-uge er alle aftensmåltider inkluderet i rejsens pris. Nogle af måltiderne spiser vi  i vores “Centro Culturale” – et mødested hvor der både er plads til at “hænge ud” enten på den store tagterrasse, i “biblioteket” eller i spisestuen. Og ellers på de bedste af områdets restauranter der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Glem alt om “turistfælde” restauranter.  Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.

    Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og denne egn er ingen undtagelse. Menneskene her er passioneret optaget af vildsvinejagt, svampe, kastanier m.m. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter) derefter 2-3 slags pastaretter (f.eks. en Ravioli med fungi* (pastapuder med svampe), efterfulgt af minimum to slags kød (vildsvin, kanin eller lam) og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Ligurien, men ligeså ofte fra naboregionen Piemonte.


Ugens Program

Dag 1 Afg. København kl 8.20. Afhentning i Nice lufthavn.
  •  Ankomst til Castelvittorio. Der serveres en let frokost ved ankomst.
  • Kl. 17 introduktion til ugen og rundvisning i Castelvittorio.
  • 20.00 velkomstmiddag på den lokale Restaurant Busciun.
Dag 2
  • 9.30-12.30 korprøve
  • 13.00 Fælles frokost
  • Kl.15.30- 17.00 sangworkshop  (frivillig) og derefter til fods til dal-byen Pigna hvor der er rundvisning. Vi slutter af med en aperitif.
  • Kl. 20 Middag og bagefter "surprise-indslag"
Dag 3
  • 9.30-12.30 korprøve
  • 15.30-17.00 sangworkshop (frivillig)  og derefter tur til badesøen eller afslapning på terrassen.
  • 20.00 middag og derefetr en sang eller to.
Dag 4
  • 9.30-12.30 korprøve
  • 15.30 Kan man vælge mellem sangworkshop eller tilbud om udflugt med den lokale bus til den smukke middelalderby Dolce Acqua. Retur kl 19.30
  • 20.00 middag i det legendariske Trattoria del Portico i Castelvittorio, hvor 3 generationer af kvindelige kokke byder på en 4 retters menu med alt det gode fra egnen. Denne restaurant er berømt i hele Italien.
Dag 5 
  • 9.30-12.30 korprøve
  • 15.30  sangworkshop (frivillig)
  • 20.00 middag
Dag 6
  • Formiddagen fri. Tag evt. på marked i Ventimiglia hvor man kan blive fristet af kashmirtørklæder, lækre madvarer, tasker og alt muligt andet.
  • 16.30-19.30  korprøve
Dag 7
  • 9.30-12.30 forprøve
  • 16-18 generalprøve
  • 19.00 Koncert på byens piazza og derefter afslutningsmiddag på Restaurant Busciun.
Dag 8
  • Opera-kor-kurset  er slut:-( Afg. til Nice kl. 07.30. FLyet fra Nice lander kl 13.40 i Kastrup.

Praktisk info

Kor rejse inkluderer:

  • Indkvartering 7 nætter i hyggelige lejligheder.
  • Flyrejse København/Nice retur
  • Afhentning i Nice lufthavn - og retur.
  • Halvpension.
  • Daglig undervisning (ca.3-4 timer) + koncert.
  • Udflugter og aktiviteter jvf. programmet.
NB! IKKE inkluderet:
  • Man er velkommen til selv at sørge for fly eller anden form for transport til destinationen Castelvittorio i Italien. Rejsens pris fratrækkes 1500 kr. Der sørges for afhentning i Nice lufthavn (65 km fra Castelvittorio) eller på den nærmeste togstation i Ventimiglia uden ekstra beregning.
  • Et enkeltværelse med eget bad koster 1500 kr ekstra. Et eneværelse med delt bad med een anden person (af samme køn) koster 900 kr ekstra. Et dobbeltværelse har ingen tillæg.
NB! Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede.  Betaling og afbestillingsbetingelser: Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 1.500,- ved bestilling. Restbeløb 2 måneder før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling.  Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning. Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte  Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. www.pustrejser.dk.