Cykelrejse- for livsnydere

Kort beskrivelse: Cykelrejse for livsnydere er daglige bjergture på racercykel i et fantastisk område i Italien. Det er både for begyndere og dig der allerede nyder at cykle på hobbyplan. Om aftenen lækker mad og vin - og godt selskab.

Pris: 9.300

Næste kursus-rejse: 2. - 8. maj 2017  Bestil plads Se alle rejser



Cykelrejse forlivsnydere 

Oplev glæden ved at cykle, få god motion,og oplev et vidunderligt hjørne af Italien fra en racercykel. Vi befinder os i Parco Alpini Liguri  i udkanten af de Maritime Alper, i den vestlige del af Italien, tæt på den franske grænse og 20 km fra Middelhavet. Området omkring Castelvittorio er meget populært for cykelentusiaster. Der er masser af cykelruter og Tour de France holdene lægger ofte deres træningspas her.

Der er i ugens løb 4-5  cykelture ledet af en lokalkendt rytter Torben Hansen. Han er også klar med gode råd og vejledninger og holder i det hele taget styr på tropperne på turene. Der ventes på toppen af stigninger så alle kommer med. Man behøver ikke være i topform  – eller i nærheden af det,- men formen kan ikke undgå at blive forbedret i løbet af ugen.

Der er afgang fra Castelvittorio om morgenen,  men vi snupper en god kop kaffe på den første café. Senere lækker frokost på torvet i en af de smukke middelalderlandsbyer der ligger spredt i området. Retur til Castelvittorio midt på eftermiddagen, hvor du kan restituere dig indtil aftensmaden kl 20, som typisk består af 4-5 retter  med god vin.

Du er naturligvis også velkommen til at tilrettelægge dine egne ture. PUST Rejser sørger for kort og vejledninger.

Du kan medbringe din egen cykel eller leje en. Begge dele er inkl. i rejsens pris.

Hvis du gerne vil holde pause fra cyklingen en dag kan du hoppe på en udflugt til Middelhavet 20 km derfra, til kystbyen Ventimiglia.  Eller læg cyklen fra dig en dag og tag på  vandretur i den fantastiske natur omkring Castelvittorio. Desuden tilbud om vinsmagning, køkkenkursus m.m.

NB! Parallelt med cykelugen er et yogahold i gang med daglige yogaøvelser. Visse af de øvrige aktiviteter såsom Køkkenkursus, diverse udflugter samt restaurantbesøg  er fælles.

Dvs at ugen er meget velegnet for par der gerne vil feriere sammen, hvor den ene deltager på yoga kurset og den anden på de daglige cykelture i bjergene.

  • Indkvartering i hyggelige  lejligheder i landsbyen. Husene er nyrestaurerede og istandsat meget smagfuldt. Værelserne er forskelligt indrettede – alle har eget badeværelse samt en skøn udsigt enten til piazza’en eller til Nerviadalen.  Vi bor allesammen i en radius af max. 100 meter fra hinanden.
  • Restauranter & maden er et kapitel for sig…

    Der er ikke færre end tre storartede restauranter i den lillebitte by Castelvittorio. Madskribenten og italienseksperten, Anders Grøndahl nævner i øvrigt flere af egnens restauranter i sine bøger. Med  Pust Rejser  er de fleste måltider inkluderet i rejsens pris. Nogle af måltiderne spiser vi  i vores “Centro Culturale” – et mødested hvor der både er plads til at “hænge ud” enten på den store tagterrasse, i “biblioteket” eller i spisestuen. De fleste middage nydes på de bedste af områdets restauranter ,der især præsenterer det lokale køkken og sæsonens råvarer. Glem alt om “turistfælde” restauranter.  Vi skal indtage måltider tilberedt enkelt og ærligt med grundighed og kærlighed.

    Italien er verdensberømt for velsmagende gastronomi, og denne egn er ingen undtagelse. Menneskene her er passioneret optaget af vildsvinejagt, svampe, kastanier m.m. En typisk menu består af forskellige antipasti (små kolde og lune foretter) derefter 2-3 slags pastaretter (f.eks. en Ravioli med fungi* (pastapuder med svampe), efterfulgt af minimum to slags kød (vildsvin, kanin eller lam) og til sidst dessert – og espresso. Dertil vin enten fra Ligurien, men ligeså ofte fra naboregionen Piemonte.

  •  Morgenmaden tilbereder man selv. Alle lejligheder har eget køkken. Køb billligt ind hos den velassorterede lokale købmand til morgenmaden. hvor man kan få frisk frugt, yoghurt, brød og ost og alle de skønne madvarer som Italien er så berømt for.

Ugens Program

  • Tirsdag Der er afgang fra Ålborg eller København tirsdag den 2.maj kl. 06.25 eller kl. 8.20 Ankomst Nice kl. 10.40. Derefter afhentning med bus og en god times kørsel til Castelvittorio, som ligger lige på den anden side af grænsen i Italien. Ankomst til Castelvittorio hvor der venter en let frokost. Derefter vises man tilrette i sin indkvartering. Om eftermiddagen introduktion til Castelvittorio og omgivelserne og derefter velkomstmiddag samt detaljeret program for ugen.
  • De flg. dage fælles cykelture i det fuldstændig fantastisk smukke landskab i Liguriens bjerge og bakker. F.eks. til landsbyerne Bajardo og Perinaldo, til Colle Melosa (1870 m), til kystbyerne Ventimiglia samt tur langs Middelhavet til den smukke by San Remo. Der er anlagt en ny cykelsti langs Middelhavet, som strækker sig fra Ospidaletti i vest til San Lorenzo al Mare i øst.
  • I løbet af dagene forskellige tilbud, hvor man kan vælge at holde pause fra landevejen og istedet kaste sig over et mini-køkkenkursus, vinsmagning m.m.
  • Mandag Hjemrejse fra Nice mandag den 8.maj kl. 11.20 Ank. København 13.40. (ret til praktiske ændringer i programmet forbeholdes)

Praktisk info

Yoga rejsen inkluderer:

  • Fly fra København til Nice samt transport videre til destinationen Castelvittorio i Italien (ca 65 km).
  • Hvis du har din egen cykel med, transport af din cykel - både  med flyet og videre frem til destinationen.
  • Hvis du IKKE har din egen cykel med, leje af en racercykel i 6 dage.
  • Indkvartering 6 nætter i lejligheder.
  • 6 x  lækker aftensmad.
  • 4-5 guidede heldagscykelture.
  • Enkeltværelsestillæg. Et eneværelse med eget bad koster 1500 kr ekstra. Et eneværelse med delt bad med een anden person (af samme køn) koster 900 kr ekstra. Et dobbeltværelse har ingen tillæg.
  • Der er trapper og brosten mange steder og derfor ikke egnet for gangbesværede. 
Betaling og afbestillingsbetingelser: Betaling sker gennem rejsens arrangør PUST Rejser. Depositum på kr. 1.500,- ved bestilling. Restbeløb 40 dage før afrejse. Depositum tilbagebetales ikke ved afbestilling. Hvis rejsen aflyses pga. for få tilmeldte, gives depositum retur. Rejsen er omfattet af Rejsegarantifondens dækning. Ønsker du mere information om rejsen eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte  Pia Scharling fra PUST Rejser tlf. 31264100. MAIL: info@pustrejser.dk