Hvem er PUST Rejser

Gå tilbage til Rejsekalenderen

Pust rejser er et lille rejsebureau som har specialiseret sig i rejser med oplevelser, udfordring og indhold.Alle rejsemål går  til Ligurien i Norditalien. Det er et område hvor gastronomien er i topklasse, naturen betagende og vejret mildt og solrigt. Antal deltagere på rejserne er max. 20 personer og der sørges for, at alle får en helt særlig og unik ferieoplevelse.

Pust Rejser er medlem af Rejsegarantien.

Guides & Undervisere

Læs mere om PUST Rejsers undervisere

Om rejsearrangør Pia Scharling og Pust rejser

Rejseleder og rejsearrangør Pia Scharling har siden 2007 arrangeret musikalske rejser til Castelvittorio i Ligurien og har i et tæt samarbejde med landsbyerne i Nervia dalen formået i løbet af få år, at skabe en professionel og stærk ramme omkring rejser og kurser for dels mad- og sangglade danskere og dels en årlig musikfestival Festival dell’ALta val Nervia, (www.altavalnervia.com), som på rekordtid er blevet et stort aktiv for området. Pust rejser er med til at gøre dette vidunderlige hjørne af Italien synligt, til stor glæde for både tilrejsende og fastboende.

Pia Scharling er oprindeligt uddannet sangpædagog fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har arbejdet som stemmecoach og sanger hele sit liv. Hun har tillige udgivet adskillige CD’er, sunget backing for mange store danske kunstnere og skrevet musik til både sig selv og andre.

Den daglige administration varetages fra kontoret på Østerbro i København, men PiaScharling er med på alle rejser og arrangementer i forbindelse med www.pustrejser.dk.

Kontorets adresse og åbningstid

Åbent på hverdage for telefonisk og personlig henvendelse

Heisesgade 55, 2100 København Ø

tlf. +45 31264100